Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Konstantius (Keisere). — Konstantius Chlorus. — Konstantius den anden - Konstanz eller Kostnitz - Konstatere - Konstellation - Konsternere. — Konsternation - Konstitution (Legemstilstand). — Konstitutionel - Konstitution (Ansættelse). — Konstituere - Konstitution (Forfatningsbestemmelser). — Konstitutionelt Monarki. — Konstituerende Forsamling - Konstruere. — Konstruktion - Konsul (Magistratsperson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konftanz
kjæmpede heldig mod Carausius, ligesom han i
Gallien overvandt Alemannerne. Han var mild
og retskaffen og udmærkede sig ved sin Velvillie
mod de Kristne. Han døde 306 og efterfulgtes af
sin Søn Konstantin den store. — Konstantius
den anden, Konstantin den stores Søn, f. 317,
d. 361, fik ved Faderens Død og Rigets Deling
det østlige Prefektur. Han førte Krig med
Perserne og med Magnentius i Gallien, som havde
gjort Oprør mod hans Broder Konstans. Efter
dennes Død og efterat Magnentius havde dræbt
sig selv, blev Konstantius Enehersker over hele det
romerske Rige.
Konstanz eller Kostnitz, By i Storhertug
d??mmet Baden, ved BodensMN, har 12,000 Indb.
og 5 Kirker, af hvilke merkes Domkirken og den
smukke gotiske Stefanskirke. Den ikke ??betydelige
Industri frembringer navnlig vcrvede Sager og
Uhre. — Konstanz er en gammel By, som allerede
grundlagdes i det 4de Aarh. og i Middelalderen
var en blomstrende Rigsstad med 40,000 Indb.
Her holdtes 1414—18 det bekjendte Koncilium,
paa hvilket de tre Paver Gregor den tolvte, Bene
dikt den trettende og Johan den treogtyvende blev
afsatte og Hieronymus fra Prag og Johan Huss
dMte til D^den og brcrndte.
Konstatere, bekræfte, godtgjøre.
Konstellation, Stjernebillede; oftere to
Himmellegemers, især Solens og Maanens eller Solens
og en Planets Stilling til hinanden paa en vis
Tid, altsaa d. s. s. Aspekt. Konstellationerne spillede
en stor Rolle i Astrologien (s.d. und. Art. Astrognosi).
Konsternere, bringe ud af Fatning, forstyrre,
forvirre. — Konsternation, Forvirring,
Bestyrtelse.
Konstitution, Sammensætning, det enkelte
Menneskes særegne Legemstilstand, især forsaavidt en
særegen Disposition til Sygdomme eller
Uimodtagelighed for saadanne derved betinges, eller
forsaavidt derved en Sygdoms Forløb modtager
særegne Afændringer. — Konstitutionel, som
hører til Konstitutionen; ved konstitutionelle
Sygdomme forstaaes Sygdomme, som i Modsætning
til de lokale har Tilbøielighed til at udbrede sig
til hele Legemet og angribe flere Organer eller
Systemer af saadanne paa én Gang.
Konstitution, en Persons midlertidige
Ansættelse i et Embede eller en Bestilling, som er
forbigaaende ledig ved Indehaverens Død, Fravær,
Sygdom o. desl. — Konstituere, ansætte en
Person midlertidig i en saadan Post.
Konstitution, Forfatningsbestemmelser i
Grundlovsform, Grundlov, Statsforfatning. —
Konstitutionelt Monarki kaldes den mo
narkiske Styrelse, som ikke sidder inde med
uindskrænket Magt, men deler denne med Folket, der
repræsenteres ved en af denne valgt
Nationalforsamling, hvis Magtomraade og Organisation
forresten kan være forskjellig. Den lovgivende
Magt er i Almindelighed delt mellem
Nationalrepræsentationen og Fyrsten, medens denne har
den utøvende Magt, dog med væsentlige
Indskrænkninger i hans Raadighed over
Statsformuen; den dømmende Magt kan være mere
eller mindre skilt fra den utøvende, alt efter
som den helt udøves af de af Statens Overhoved
udnævnte Dommere eller delvis af Folket selv
(Jury, s. d.). Denne Ordning har tidligst fæstet
Konsul
Rod i England, hvor dog Konstitutionen ikke
egentlig foreligger i nogen egen Grundlov, men er
baseret paa Aarhundreders Sædvane, støttet til
enkelte Love og Overenskomster mellem
Statsmagterne i forskjellige Tider. Montesquieu var
den første, som henledede sine Landsmænds
Opmærksomhed paa Englands eiendommelige
Forfatning og dens store Fortrin; under Revolutionen
blev den franske Konstitution af 1791 dannet i
Overensstemmelse med den engelske Konstitutions
Principer, og senere er disse komne til
Anerkjendelse ogsaa i de fleste andre europæiske Lande. En
af de mærkeligske europæiske Konstitutioner, saavel
ved sin Tilblivelse som ved sin Aand, er den norske
af 17de Mai 1814. For Tiden er det af de
europæiske Stater kun to, Rusland og Tyrkiet, hvor
det absolute Enevelde endnu ikke er afløst af en
Konstitution. — Konstituerende
Forsamling, en af en Fyrste eller et Folk beskikket
Forsamling, som har til Opgave at udarbeide en helt
eller væsentlig ny Konstitution (Grundlov). En
saadan var f. Ex. den grundlovgivende Forsamling
under den første franske Revolution samt
Rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814.
Konstruere, sammensætte, bygge, gjøre Udkast
til (f. Ex. en Maskine). — Konstruktion,
Sammenføielse af Dele til et Helt; ogsaa den
Maade, hvorpaa dette sker. — I Grammatiken
betegner Konstruktion en Forbindelse af Sætninger
til en logisk ordnet Periode; i Geometrien en
Størrelses Fremstilling af givne Linier og Vinkler;
ster Konstruktionen knn ved Hjelp af Passer og
Lineal, kaldes den geometrisk, ellers mekanisk.
Konsul var Titelen for de to øverste
ordentlige Magistratspersoner i den romerske Republik.
I lang Tid var disse vigtige Poster forbeholdte
Patricierne alene, og først 367 f. Kr. fik Plebeierne
Ret til at besætte den ene Konsulspost (lex Licinia).
Kort efter bestemtes det, at endog begge Konsuler
kunde være Plebeier. For at komme i
Betragtning ved Konsulvalget maatte man være i
Besiddelse af alle borgerlige Rettigheder og efter
senere Love være over 43 Aar gammel samt
tidligere have beklædt andre Embeder, navnlig have
været Prætor. Valget fandt Sted i
Folkeforsamlingen (se Komitier), i den senere Tid sædvanlig i
hvert Aars Juli Maaned. Fra Valgdagen og til
sin Embedstiltrædelse førte de nyvalgte Titel af
consules designati. Embedstiltrædelsen fandt i
Begyndelsen Sted til ubestemt Tid, paa den anden
puniske Krigs Tid 15de Marts og fra 153 f. Kr.
1ste Januar næstefter Valget. Ved denne
høitidelige Ceremoni drog Konsulerne med sine Venner
til Kapitolium, bragte Guderne Ofre og aflagde
sin Embedsed. Hvis en Konsul døde eller
aftraadte, førend hans Embedsaar var udløbet, blev
en ny valgt (consul suffectus ell. subrogatus).
Konsulernes Embede var i Begyndelsen omtrent
det samme som Kongens i Monarkiets Tid; af
Indskrænkningerne heri kan især nævnes, at de
indenfor Byens Grændser ved kriminelle Sager
og senere ogsaa, naar det gjaldt større Bøder,
maatte tilstaa den Anklagede eller Dømte Appel
til Folket; endvidere, at den ene Konsuls Bud
intet gjaldt, hvis den anden satte sit Forbud imod,
at i vigtigere Sager altid Senatets og Folkets
Bifald krævedes, at senere Tribunerne havde Ret
til at nedlægge sit Veto ogsaa mod Konsulernes
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
