Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kopter. — Det koptiske Sprog - Kopula, se Dom - Kopulere. — Kopulation (Indvielse af Ægteskab). — Kopulation, enslags Podning (s. d.) - Koquet. — Kokette. — Kokettere. — Koketteri - Kor. — Koryfaios. — Choregos. — Mandskor. — Kvindekor. — Blandet Kor - Korah. — Korahs Børn - Koral - Koraldyr. — Koralstok. — Ædelkorallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kopula
— Det koptiske Sprog nedstammer fra det
gammelægyptiste og er i den senere Tid blevet et
overordentlig vigtigt Hjelpemiddel ved dette sidftes
Studium. Det flrives med Bogstaver, som er
laante fraGrefl, hvortil dog kommer 6 Bogftaver,
som er direkte afledede af de i Lyden tilsvarende
Hieroglyfer. Sproget deler sig i 3 Dialekter, den
thebanske, den memfitiske og den baschmuriske,
hvilken sidste staar det gammelægyptiske nærmest. Koptisk
er forresten nu et dM Sprog, som ilke mere
tales, men vel leres i Kopternes Skoler og tildels
benyttes ved Gudstjenesten, idet Texterne af Bibe
len altid opleses paa Koptisk, men forklares paa
Arabisk. Den koptiske Literatur bestaar ncesten kun
as Bibeloversettelser, kirkelige Taler (Homilier),
Helgmlegender og nogle gnostiske Skrifter. Blandt
Kjenderne af det koptiske Sprog i den senere Tid
kan iser nevnes Italieneren Peyron, som har
udgivet en koptisk Grammatik og Ordbog.
Kopula (lat. copula), se Dom.
Kopulere, ægtevie. — Kopulation, kirkelig
Indvielse af et 3Egteflab. Kopulation eller Ko??
pulering betegner ogsaa i Gartnersproget enstags
Podning (s. d.).
Koquet (udt. Koket), som søger at behage;
behagesyg. — Kokette, en Kvinde, som søger at
behage Mændene. — Kokettere, søge at vinde
ens Behag. — Koketteri, Behagesyge; en koket
Optræden.
Kor, hos Grækerne et Antal Mænd og Kvin
der, som med Ledsagelse af Mustk opftrte en Dans
og fordetmeste derhos afsang en Sang, sedvanlig
til ALre for en eller anden Guddom. Korene
fandt sin vesentligste Anvendelse for Dionysos,
hvor de afsang Dithyramber til Gudens Pris.
Heraf udvitlede sig Dramaet, i hvilket hos Gre
lerne Koret vedblev at spille en betydelig Rolle
ved Siden af de egentlige Skuespillere; dette var
dog blot Tilfældet i Tragedien og den saakaldte
„gamle“ Komedie; i den nyere græske saavelsom
den romerske Komedie faldt Koret ganske bort.
Dets Opgave ved de dramatiske Forestillinger var
ikke egentlig at gribe ind i Handlingen, hvorfor
det heller ikke havde sin Plads paa Scenen, men
paa et lavere beliggende Sted foran denne (Or
kestret). Derimod ledsagede det Handlingen med
Bemerkninger af mere almindeligt Indhold og
repræsenterede paa en Maade det tilskuende Publi
kum. Koret i Tragedien bestod fra Æskhylos’s
Tid af 15 Personer; i Komedien anvendtes 24.
I Spidsen for Koret stod en Korfører (Koryfaios),
som fMe Ordet i dets Navn, naar Koret fiulde
dekage i Dialogen. I Athen bestod Koret af
Borgere, forn ind^vedes under Veiledning af ved
kommende Digter og i denne Tid underholdtes af
en rig Borger (Choregos), der frivillig paatog sig
dette som en ærefuld Byrde. — I den senere Tid
har der været gjort enkelte Forsøg paa at
gjenindføre Koret i Tragedien, saaledes af Schiller i
„Die Braut von Messina“, men Forsøgene har af
gjort mislykkedes som ikke stemmende med det
moderne Dramas Aand. — I Musiken betegner Kor
1) en 2-, 3-, 4- eller endnu flere stemmig Komposition
for Sangstemmer (med eller uden Instrumental
akkompagnement), hvor hver enkelt Stemme er
besat med flere Sangere eller Sangerinder. Ester
den Art Stemmer, hvoraf Koret er sammen
sat, benevnes det Mandskor, Kvindekor eller
Koraldyr
blandet Kor (bestaaende af baade Kvinde- og
Mandsstemmer). 2) Det samlede Personale, der
udftrer en faadan Komposition. 3) Det Antal
ligestemte Strenge, der paa Klavérinstrumenter er
bestemte for en og samme og følgelig anslaaes ved
én Tangent; deraf Benævnelsen 2-, 3- og 4korige
Instrumenter. Ligeledes betegner Kor den Sam
ling Piber i de blandede Orgelstemmer (Mixturer),
hvis Tonen angives ved samme Tangent. — I
Orkestermusiken skjelner man mellem Kor af Blæsere
og Strygekor. — I den kirkelige Bygningskunst
betegner Kor den Del af Kirkebygningen, hvor
Alteret (eller i de katholske Kirker Høialteret) har
sin Plads. Koret vender ifølge en gammel
vedtagen Skik næsten bestandig mod Øst, medens
Hovedindgangen og Taarnet vender mod Vest.
Koret er i Regelen baade i det ydre og det indre
skarpt skilt fra Skibet, saavel ved sin ringere Brede,
Høide under Taget og Længde som ved, at dets
Gulv lægges nogle Trin høiere end Skibets, samt
ved dets rigere Udsmykning. I den sidste
Henseende udmærker sig især Korene i de gotiske Kirker.
Korah, Søn af Leviten Jizhar, forsøgte under
Jødernes Vandring i ??rkenen sammen med Dathan
og Abiram at sætte sig op mod Moses og fremføre
Røgelse for Herren, hvorfor de ifølge Bibelens
Beretning blev opslugte af Jorden (4 Mos. 16).
Hans Efterkommere, Korahs Børn, var en Tid
Sangere ved Salomos Tempel; 11 af Salmerne
skal være forfattede af dem.
Koral, egentl. Korsang, en kirkelig Sang, som
synges af Menigheden ved Gudstjenesten, mest
enstemmig og med eller uden Ledsagelse af Orgel.
Koralen beveger sig langsomt, i Toner af nesten ens
Varighet??, og har i det hele et kraftigt, alvorligt
ug HMdeligt Preg. Af Wrst Betydning er Koral
musiken i den lutherske Kirke, hvilket hovedsagelig
skyldes Luther selv, som ei alene samlede et stort
Antal af de fortrinligste eldre Koraler, men ogsaa
selv komponerede flere nye af stor SkjMhed, bl. a.
Melodien til den af ham forfattede Salme ??Vor
Gud han er saa fast en Borg".
Koraldyr (Anthozoa) er fastsiddende Polyper,
som hører til Straaledyrene. De allerfleste lever
kolonivis og afsetter saa meget af kalkagtige Substan
ser, at disse danner en Stamme (Koralstok), i eller
paa hvilken Dyrene selv sidder fast. Koraldyrene er
samtlige lavt organiserede ; de har en Mund, om??
given as Fangarme (Tentakler) og en Mavesek,
men ingen tydelige Sanseorganer eller Redstaber
for Blodomlpbet. DereS Formering sinder Sted
dels ved 3Eg, hvoraf der udvikler sig fritsvM
mende Unger, dels ved Knopflydning, hvorved de
nye Individer dels lMnes og setter sig fast paa
et serskilt Sted, dels forbliver festede til Moder
kolonien og bidrager til at for^ge denne. Paa
denne Maade kan Koralstokkene naa en meget be
tydelig St??rrelse og vedblive at voxe i Heiden,
selv om deres nederste Del er uddFd. I de tro??
piste Have danner de store Banker og Rev, ja hele
Ber; Koraldyrene d^r, naar de umiddelbart ud
settes for Solen, hvorfor Korallerne ikke af sig
selv voxer op over Havfladen, men Velgerne river
Stykker af paa Kanterne og dynger dem op paa
hverandre, saa at Bankerne tilsidft rager op af
Vandet. Ved Forvitring af Koralstokken, Opstykken
af Tang osv. dannes derpaa lidt efter lidt paa disse
lave Øer et Jordsmon, som er skikket til at ernære
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
