- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
166

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Korsika, fr. Corse, hos Grækerne Kyrnos - Korsknap - Korsmesse - Korsnæb. — Furekorsnæbben. — Grankorsnæbben - Korsprøve, se Gudsdomme - Korstog. — Det første Korstog. — Det andet Korstog. — Det tredie Korstog. — Det fjerde Korstog. — Det femte Korstog. — Det sjette Korstog. — Det syvende Korstog. — Børnekorstoget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korsikll

Bakkeland. Omtrmt i Vens Midte gaar fra Nord
mod Syd en vcrldig Fjeldkjede, af hvis Tappe flere
St??rstedelen af Aaret er dcrkkede med Sne. De
Meste er Monte-Cinto (over 8,500 Fod) og Monte-
Rotondo (ca. 8,400 Fod). Denne Fjeldkjede no
ftrcrkler sig til Vens nordlige Spidse, der danner en
smal HalvF, og udsender isler mod Vest Grene, hvor??
ved hele Vestkysten bliver steil og rig paa Bugter;
de betydeligste af disse er Bugterne ved Sagone,
Njaccio og Calvi. ??stkysten er i det hele fiadere
og mindre indskaaren. Af Elve findes mange,
men den eneste seilbare er Golo, som udmunder
paa Vstkysten. Store Skove sindes i Bjergegnene
i det Indre og paa Vestkysten; det meste dyrkede
Land ligger i Vst. Klimatet er scrrdeles beha
geligt og sundt, men temmelig stcrrkt vexlenoe.
Jorden er frugtbar, men bliver maadelig dyrket,
mest ved Hjelp af Arbeidsfolk fra Italien. For
uden Korn er Kastanier et af de vigtigste Ncrrings
midler. Der dyrkes ogsaa Vin, fortrcrfielige Syd
frugter, Indigo, Bomuld og Olie, hvorhos der
aules en Del Silke. Skovene afgiver udmcrrket
TMmer. Af Vildt forekommer Vildsvin og vilde
Faar (Muflon). Fcrdriften er betydelig; der exi
sterer en egen Race af grovuldede, scedvanlig sorte
Faar med 4—6 Horn. Fiskeri er en vigtig
Naeringsvei ved Kysterne; der fanges navnlig
Thunfisk og Sardeller, hvorhos der sistes Vsters
og Koraller. Godt Jern, Bly og Salt finoes paa
mange Steder, men benyttes lidet. Indbyggerne
er af italienfi Herkomst og lever endnu i en lidet
civiliseret Tilstand. De er kraftige og tapre,
maadeholdne og gjestfrie, men ogsaa heftige, raa og
dovne. Den fra Fcrdrene nedarvede Blodhevn er
endnu i Brug blandt dem ; Oplysningen er ringe, In??
dustrien og Handelen af liden Betydning. — Korsika
beboedes i Oldtiden af Ligurer; Etrusterne an
lagde Kolonier paa Kysterne og ligesaa Karthagerne,
som bemcegtigede sig Ven, men efter den fyrste
punifle Krig 238 f. Kr. maatte afstaa den til Rom.
Efterat en blodig Opstand 236—30 var betvungen,
grnndedes paa Vstkysten romerste Kolonier; Ven
var i Keisertiden i en blomstrende Forfatning,
men led senere meget under Vandalernes Indfald.
Bandalerne blev efter i loengere Tid at have be
hersket Ven fordrevne af Belisar 533 e. Kr., hvorefter
Korsika afvexlende var i de grcefle Keiseres og
Goternes Besiddelse. 754 erobredes Ven af Fran
kerne, 850 af Saracenerne og i Begyndelsen af
det 11te Aarh. af Pisanerne. Siden 1077 aner
hendte Korsikanerne Pavens Herred??mme; Urban
den anden overdrog Vens Forvaltning til Pisa
nerne. som 1300 afftod den til Genua, hvis Herre??
dMme Korsikanerne dog ftrst anerkjendte 1387.
1729 greb Indbyggerne til Vaaben mod Genua,
som 1730 undertrykte Opstanden ved Hjelp af
keiserlige Tropper. Men 1736 valgte Korsikanerne
den tyste Baron Theodor von Neuhof til Konge;
Genua fik 1738 Hjelp af Frankrige, og Kong
Theodor maatte fiygte. Ved Franstmcrndenes
Bortgang 1741 br^o Opstanden fts paany; det
korsikansse Senat valgte Pasquale Paoli til Gene
ral (1755), og han havde saa god Fremgang, at
Genueserne 1764 kun besad nogle faa Byer paa
Ven. 1768 overgav derpaa Genua Korsika til
Frankrige, som imidlertid endnu i flere Aar maatte
f^re Krig med Indbyggerne for at undertvinge dem.
Under Revolutionen blev Ven et fransk Departe-

Korstog

ment, som sendte Deputerede til Konventet; Paoli,
der 1768 var flygtet til England, vendte tilvage,
men da han under Terrorismen blev indkaldt til
Paris og var vis paa der at gaa den sikre D^d
im^de, sammenkaldte han Folket og erobrede med
Hjelp fra England Vens vigtigste Punkter. En
Forsamling af Deputerede Mede 1794 Ven under
Englands Herred??mme; den blev organisere! som
et eget Kongerige med en Bicekonge i Spidsen.
Men et stort Parti var imod Englcenderne og
virkede for franske Interesser, saaledes at Eng
lomderne, da Franstmcrndene 1796 landede paa
Ven, maatte rMme denne. Senere har Ven
stadig HM til Frankrige og udgjM et af dettes
Departementer. — Hovedstaden er Ajaccio (s. d.).

Korsknap (Glecoma), Plante af de Lave??
blomstredes Familie, med krybende Stilk, nyre??
formede, takkede Blade og violet Blomst. StM??
knappene danner et tydeligt Kors. Den voxer paa
Enge og ved Gjerder indtil Helgeland.

Korsmesse, en Fest, som i den katholste Kirke
feires den 3die Mai til Erindring om, at Kon
stantin den stores Moder, Keiserinde Helma, 326
angivelig fandt det Kors igjen, paa hvilket Kristus
var d^d.

Korsnæb (Loxia), Slægt af de kornædende
Sangfugle, udmcerker sig ved, at Over- og Under
ncebbets Spidfer krydser hinanden. I Norge fore
kommer to Arter, en sterre, Furekorsnæbben
(L. pityopsittacus), og en mindre,
Grankorsnæbben (L. curvirostra) ; den første lever hoved
sagelig af Furefr^, den anden af Granfr^.

Korsprøve, se Gudsdomme.

Korstog kaldtes i Middelalderen ethvert af de
Krigstog, som de kristne Fyrster udrustede for at
bekjæmpe de Vantro eller for at omvende Beboerne
af de hedenske Lande til Kristendommen. Særlig
bruges Ordet om de Tog, som fra 1096 indtil
Slutningen af det 13de Aarh. gjordes fra Europa
til Palæstina for at befri Kristi Grav og det Land,
hvor Frelseren havde levet og lidt, fra de vantro
Muhamedaneres Herredømme. Den væsentligste
Aarsag til disse Korstog var vistnok den haarde
Medfart, som Pilegrimene maatte døie, efterat
Arabernes tolerante Herredømme var ophørt og
Landet i Begyndelsen af det 10de Aarh. var
kommet under Fatimiderne; endnu værre blev det,
da de fanatiske Seldsjuker 1078 erobrede
Jerusalem. Pilegrimenes Skildringer af den udstandne
Nød, Geistlighedens fromme Sværmeri og den
kristne Riddcrstands Lyst til Kamp og Eventyr
bidrog i Fællesskab til at begeistre Sindene for den
Plan at gjenvinde Kristendommens Vugge for
Kirken. Paverne opmuntrede til Foretagendet, dels
af religiøse Grunde, dels vel ogsaa fordi de deri
saa et nyt Middel til sin Magts Forøgelse. Da
Munken Peter af Amiens 1094 kom tilbage fra
en Pilegrimsreise, drog han om og skildrede med
glødende Veltalenhed de Kristnes Nød i
Palæstina. Pave Urban den anden sammenkaldte
1095 to Kirkeforsamlinger i Piacenza og Clermont,
og begeistret af hans og Peter af Amiens’s Taler
lod en stor Mængde af alle Stænder sig indtegne
i Korsfarernes Rækker; som Tegn herpaa fæstede
de et rødt Kors paa sin høire Skulder. Paven
lovede Deltagerne fuld Syndsforladelse med flere
andre Fordele. De kristne Fyrster begyndte nu at
udruste et formeligt Korstog; men disse

166

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free