Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Korstog. — Det første Korstog. — Det andet Korstog. — Det tredie Korstog. — Det fjerde Korstog. — Det femte Korstog. — Det sjette Korstog. — Det syvende Korstog. — Børnekorstoget - Korstrold, Korskrabbe ell. Sjøstjerne - Korsør - Kort, se Spillekort - Kortes - Kortpapir - Kortrijk, fr. Courtray - Kortsynthed, se Nærsynthed - Kortüm, Karl Arnold - Kortüm, Johann Friedrich Christoph - Korund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KorundKorstog 167
Forberedelser varede for længe for de Utaalmodige,
og en talrig, uordnet og udisciplineret Skare drog
afsted paa egen Haand, anførte af uvidende
Fanatikere. Flere af disse Bander, der var en Skræk
for de Egne, de drog igjennem, nedsabledes af
Ungarerne, og den Del af dem, som naaede
Lilleasten, tilintetgjordes af Seldsjukerne. Nu fulgte
de regelmæssige større Korstog, ialt syv i Tallet.
Det første Korstog, anført af Gottfred af
Bouillon, hans Broder Balduin m. fl., br^d op
1096. Det talte ca. 600,000 Deltagere, hvoraf
Halvdelen Krigere, og indbefattede en Mængde
Fyrster, Riddere og Adelsmænd. Den uhyre Hær
naaede Lilleasien, trods de mange Hindringer, som
den græske Keiser lagde den iveien, indtog 1097
Nikæa, Aaret efter Antiochia og Edessa og stod
15de Juli 1099 for Jerusalems Porte. Efter
rasende Kampe og oprørende Myrderier blev
Korsfarerne Herre over den hellige Stad og oprettede
et kristent Kongerige. Da Edessa 1144
gjenerobredes af Tyrkerne, udrustedes det andet Korstog,
anført af Konrad den tredie af Tyskland og
Ludvig den syvende af Frankrige. Men Størstedelen
af denne Hær gik tilgrunde i Lilleasien, dels under
Kampe mod Seldsjukerne, dels af Hunger og
Sygdom, og da Resten endelig naaede Jerusalem, var
den for svag til at kunne udrette noget. Sultan
Saladins Erobring af Jerusalem 1187 gav Stødet
til det tredie Korstog, i hvis Spidse
Europas tre mægtigste Fyrster, Keiser Fredrik den første
af Tyskland, Filip August af Frankrige og Rikard
Løvehjerte af England, stod. Førstncrvnte drog
med sin Hær tillands og naaede med stort
Mennesketab til Seleukia, men druknede i Floden
Kadmos under en Badning. Hans Hær adspredtes
og sluttede sig for en Del til Filip og Rikard,
som var komne Sjøveien. Men Uenighed og
Avind mellem de to Hærførere svækkede deres Kraft,
og begge vendte hjem med uforrettet Sag. Det
fjerde Korstog (1202—04) udgik fra Venedig
under Dogen Dandolos Anførsel; dette saa ikke
engang Palæstina, men nøiede sig med at erobre
Konstantinopel, afsætte Keiseren og oprette det
latinske Keiserdømme. Det femte Korstog
anførtes af Keiser Fredrik den anden. Han
opnaaede en tiaarig Vaabenstilstand med Sultanen
af Ægypten og bevirkede Udleveringen af Jerusalem,
Bethlehem og Nazareth til de Kristne. Men paa
Grund af Stridigheder med Paven maatte han vende
hjem, inden han fik sikre sig en varig Besiddelse af
de hellige Steder. Disse gik derfor lidt efter lidt
tabt igjen, dels paa Grund af Uenighed mellem
de Kristne, dels formedelst Mnhamedanernes
Angreb, og 1244 faldt Jerusalem for stedse i disses
Hænder. Iveren for disse eventyrlige Tog var
nu betydelig kjølnet; dog lykkedes det Ludvig den
hellige af Frankrige at faa istand to saadanne.
Han førte 1248 det saakaldte sjette Korstog mod
Ægypten, for ad den Vei at naa Jerusalem, og
erobrede Damiette, men led et afgjørende
Nederlag ved Kairo, han og hans Hær blev fangne og
han maatte løskjøbe sig med en stor Pengesum.
Det syvende Korstog, der ligeledes anførtes
af ham 1270, blev kun en Expedition mod Tunis.
Foruden disse Hovedkorstog drog flere mindre
Skarer afsted i samme Hensigt; af disse kan
særlig mærkes det 1217 af Kong Andreas af Ungarn
anførte. Blandt Korstogene regnes ogsaa det af
den for Sagen ivrige Pave Innocens den tredie
istandbragte Børnekorstog, et vanvittigt
Foretagende, hvorved mange tusen Børn af begge Kjøn
drog afsted for at kjæmpe for Kristi Grav.
Størstedelen af disse Ulykkelige gik tilgrunde allerede i
Italien; de øvrige, som kom over Havet, blev
solgte som Slaver til Ægypten. 1291 tabtes den
sidste Rest af Korsfarernes Herredømme, idet Byen
Acre da erobredes af Muhamedanerne. —
Korstogene skal have kostet Europa henved 6 Millioner
Menneskeliv, foruden uhyre Pengesummer.
Omend deres Formaal ikke opnaaedeS, saa bidrog de
dog i mange Retninger mægtigt til at fremme
Kultur og Civilisation, samt til de lavere Klassers
Løftelse paa Adelsvældets Bekostning. — Ogsaa
Norge deltog i Korstogene, idet Kong Sigurd
Jorsalfarer med 60 Skibe og omtrent 10,000 Mand
1107 drog til Palæstina og hjalp Kong Balduin
med Erobringen af Sidon.
Korstrold, Korskrabbe ell. Sjøstjerne
(Asteroideæ), Bløddyr af de Pighudedes Orden,
har et stjernedannet Legeme, som ender i fem eller
flere Straaler. Muuden sidder paa Undersiden, og
Tarmaabningen midt paa Oversiden. Kroppen er
paa Oversiden besat med skarpe Pigge. De lever
alle i Vand og forekommer hyppig ved Norges
Kyster.
Korsør, By i det sydvestlige Sjælland i
Danmark, ligger i Sorø Amt. Den har 4,000 Indb.
og er Endepunktet for den sjællandske Midtbane.
I Omegnen er Teglbrænderier. Her landede Karl
den tiende Gustav 1658 under sit Forsøg paa at
indtage Danmark.
Kort, se Spillekort.
Kortes, Navn paa den lovgivende Forsamling
i Spanien og Portugal.
Kortpapir, enslags tynd, fin Pap, som faaes
ved at sammenklistre flere Ark Papir. De yderste
Ark paa begge Sider tages da ofte noget finere
end de andre.
Kortrijk (udt. Kortreik), fr. Courtray (udt.
Kurtræ), By i den belgiske Provins Vestflandern,
ved Floden Lys, med 27,000 Indb. og Fabrikation
af fint Lærred og Damask.
Kortsynthed, se Nærsynthed.
Kortüm, Karl Arnold, tysk Digter, f. 1745,
d. 1824, studerede Medicin og levede som Læge i
Duisburg og Bochum. Foruden flere medicinske
og populære Skrifter forfattede han det bekjendte
komiske Digt „Jobsiaden eller Kandidat
Hieronymus Jobs’s Levnet, Meninger og Bedrifter“ (3
Dele, 1784). Digtet er ved sin djerve, ofte til
det platte og filistrøse grændsende Komik blevet
meget populært i Tyskland. Af andre poetiske
Arbeider skrev han „Den magiske Lanterne“ (1784—87)
og „Adams Bryllupsfest“ (1788).
Kortüm, Johann Friedrich Christoph, tysk
Historieskriver, f. 1788, d. 1858, studerede i Halle,
Göttinqen og Heidelberg, var 1821—22 Professor
i Basel, blev 1833 Professor i Bern og 1840 i
Heidelberg, hans Arbeider vidner om
videnskabelig Begavelse og sund Dømmekraft, men er ikke
altid feilfrie fra Stilens Side. Han har bl. a.
skrevet „Middelalderens Historie“, „Roms Historie“
og „Grækenlands Historie fra Urtiden til det
akhæiske Forbunds Undergang“ (3 Bd., 1834).
Korund næst Diamanten det haardeste
Mineral, bestaar i ren Tilstand af Lerjord. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
