Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Korund - Korupedion - Korvei, d. s. s. Corvey - Korvet - Korybanter - Koryfæer - Kos ell. Koos, nu Ko, Stanko ell. Islanko - Kosaker eller Kasaker. — De lillerussiske og de donske Kosaker - Kosciuszko, Tadæus - Kosegarten, Ludwig Theobul. — Johann Gottfried Ludwig Kosegarten - Kosjenille. — Kosjenillerødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Korupedion 168 Kosjenille
krystalliserer i regelmessige, sexsidede Prismer og
Pyramider, har Glasglans og er ofte ved
indblandede fremmede Stoffer farvet paa forskjellig
Maade. Den almindelige Korund eller
Diamantspat er næsten ugjennemsigtig og bruges mest i
Pulveriseret Tilstand til Slibning af andre haarde
Stene; den vandklare eller blaa Korund kaldes
Safir, den røde Rubin, den gule orientalsk
Topas og den violette orientalsk Amethyst;
alle disse Varieteter er værdifulde Ædelstene, især
Rubinen og Safiren. De kommer mest fra
Ostindien.
Korupedion, Slette i det vestlige Lilleasien,
hvor Seleukos 281 f. Kr. seirede over Lysimakhos.
som faldt.
Korvei, d. s. s. Corvey.
Korvet, et tremastet, hurtigseilende Orlogsskib
af mindre Dimensioner og for det meste med
aabent Batteri; er Batteriet dækket, anbringes kun
én eller to meget svære Kanoner paa det øverste
Dæk.
Korybanter, i Oldtiden Navn paa Kybeles
(Rheas) Prester i Frygien.
Koryfæer, gr., egentl. de, som staar i Spidsen,
kaldtes i Grækenland Korførerne (se Kor). Nu
betegner en Koryfæ en, som er den første,
fornemste i sin Slags, i sin Videnskab eller sit Kald.
Kos ell. Koos, nu Ko, Stanko ell. Islanko,
en af Sporaderne i det Ægeifle Hav, 5 Kv.mil
stor, med 20,000 Indb. Her var i Oldtiden et
berMt Tempel for Afllepios.
Kosaker eller Kasaker, en Folkestamme i det
europæiske og asiatiske Rusland, skal efter nogles
Antagelse være af tatarisk Herkomst, men er
sandsynligvis nar beslægtede med de egentlige Russer
og saaledes af slavisk Udspring. Kosakerne deler
sig i to Hovedstammer, de lillerussiske og de
donske Kosaker. Begge Stammer har i lange
Tider været bekjendte for sin Vildhed og Kamplyst,
isar Saporogerne, som lMer til de lillerussiske
Kosaker og bor ved Dnjepr. De donske Kosaker
er mere civiliserede; de bor nordenfor det Azovske
Hav og Kaukasus, og deres Land danner et eget
Guvernement, ca. 2,860 Kv.mil stort med ca.
1,086,000 Indb. (hvoraf 20,000 Kalmuker).
Distriktet er militært organiseret under en Hetman
med Generalsrang. Kosakerne er alle pligtige til
Krigstjeneste og udgjør en væsentlig Del af den
russiske Hær, hvor de især anvendes som let
Kavaleri, hvortil de saavelsom deres Heste (af en egen
Race) er særdeles vel skikkede. Den hele Styrke
af Kosaker i den russiske Hær udgjør 10 Korpser
med tilsammen 135 Regimenter. I Fredstid
driver de Agerbrug og Fædrift, især Opdrætning af
Heste. — Foruden de nævnte Hovedstammer findes
ogsaa Kosaker anbragte paa enslags Grændsevagt
ved Sibiriens Sydgrændse og i Kaukasus.
Kosakerne dannede oprindelig enslags Krigerrepublik
i Ukraine og blev 1654 afhængige af Rusland.
Efter Mazeppas Oprør blev de 1709 aldeles
underkuede og deres Gebeter 1784 underkastede den
russiske Guvernementalforfatning.
Kosciuszko, Tadæus, den polske Stats sidste
Overgeneral, f. 1746, d. 1817, tiltrak sig i
Kadetskolen i Warschau Fyrst Adam Czartoryiskis
Opmærksomhed og blev efter hans Tilskyndelse paa
Statens Bekostning sendt til Frankrige, hvor han
lagde sig efter Krigsvidenskaberne ved
Militærakademiet i Versailles. Efter sin Tilbagekomst
blev han Kaptein, men forlod 1777 paa Grund af
en ulykkelig Kjærlighed sit Fædreland og gik til
Nordamerika, hvor han i høi Grad udmærkede sig
i de engelske Koloniers Frihedskamp. Han blev
Washingtons Adjutant samt Brigadegeneral; 1786
vendte han tilbage til Fædrelandet og blev ved
den polske Armés Omorganisation Generalmajor.
Han erklærede sig for Konstitutionen af 1791 og
deltog i den derpaa udbrudte Krig som
Generalløitnant under Fyrst Josef Poniatovski. Sin
militære Berømmelse hævdede han ved 1792 at
forsvare sig i en svagt forskanset Stilling med 4,000
Mand mod 16,000 Russere og efter 5 Dages
Forløb trække sig tilbage næsten uden noget Tab. Da
Kong Stanislaus 1793 samtykkede i Polens anden
Deling, tog Kosciuszko Afsked, afslog at træde i
russisk Tjeneste og gik til Leipzig. Paa denne
Tid udnævnte den franske lovgivende Forsamling
ham til Æresborger af Frankrige. Under
Opstanden i Polen 1794 blev han Overfeltherre og
Diktator, slog ved Raclavice med 4,000 slet
bevæbnede Mand og uden Kanoner 6,000 Russere,
gik derpaa til Warschau og ordnede en provisorisk
Regjering. Men de anarkiske Tilstande, som snart
gjorde sig gjeldende, bevægede ham til at nedlægge
Diktaturet og vende tilbage til Hæren. Efter en
Tid at have kjæmpet med vexlende Held maatte
han tilsidst 10de Oktbr. 1794 ved Maciejovice ligge
under for Russernes tredobbelte Overmagt. Han
sank haardt saaret af Hesten og blev Fiendernes
Fange. Ved Keiser Pauls Tronbestigelse 1796 fik
han sin Frihed og behandledes af Keiseren med
udsøgt Agtelse og Høflighed, men afslog at
modtage et ham tilbudt Gods og gik efter at have
givet sit Ord paa ikke mere at kjæmpe mod
Rusland til Nordamerika. 1798 kom han i de
Forenede Staters Ærinde til Frankrige og afslog
senere gjentagne Gange Napoleons Opfordringer
til at tage Del i hans Krige. Til 1814 levede
han i Fontainebleau, reiste 1815 til Italien og
bosatte sig 1816 i Solothurn, hvor han levede til
sin Død. 1817 ophævede han Livegenskabet paa
sit Gods i Polen. Paa Alexander den førstes
Bekostning bisattes hans Lig 1818 i Domkirken i
Krakau, hvor der ogsaa er reist ham et
Monument. Han har vundet et straalende Navn i
Historien, ikke blot for sin Tapperhed, men ogsaa for
sin store og ædle Personlighed og Karaktér.
Kosegarten, Ludwig Theobul, tysk Digter, f.
1758, d. 1818 som Prest og Professor i
Greifswalde, strev flere Romaner og Digtsamlinger, som
tildels fandt mange Læsere. — Hans Søn
Johann Gottfried Ludwig Kosegarten, f.
1792, d. 1860, studerede Theologi og Filologi i
Greifswalde, gik 1812 til Paris for at studere
orientalske Sprog, blev 1817 Professor i disse
Sprog i Jena og 1824 i Greifswalde. Han udgav
en arabisk Khrestomathi, flere arabiske Forfattere
og den indiske Fabelsamling „Pantschatantra“ samt
paabegyndte en Ordbog over det plattyske Sprog.
Kosjenille (Coccus cacti), Insekt af de
Halvvingedækkedes Orden og Skjoldlusenes Familie,
hører oprindelig hjemme i Mexiko, men er nu
forplantet til hele Centralamerika, Brasilien, Peru,
Vestindien, Algier o. fl. St. Det er ganske smaa
Dyr af knap en Linies Længde. Hannerne har
lange Følehorn og to klare Forvinger; Hunnerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
