- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
170

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kossuth, Ludwig - Kost og Tæring - Kostomarov, Nikolai Ivanovitsch - Kostnitz, se Konstanz - Kostroma - Kostume. — Kostumebal - Kotelet - Koteri - Kothurne - Kotillon - Kotkarl - Kotræ - Kotschin ell. Cochin, indisk Kathschi - Kotsjinkina - Kottbus - Kotzebue, August Friedrich Ferdinand von. — Otto von Kotzebue. — Kotzebue-Sund. — Alexander von Kotzebue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kost og Tlrrwg

blev han paa de Forenede Staters Foranledning
frigiven og gik nu over England til Amerika, hvor
han blev modtagen med megen Sympati og ved
sin Veltalenhed søgte at virke for Ungarns Sag.
1852 bosatte han sig i London, hvor han
omgikkes Mazzini og Ledru Rollin, gik 1859 til
Italien, hvor han kjæmpede i Spidsen for en
ungarsk Legion under Garibaldi, og hvor han senere
har opholdt sig. Efter Forliget og Udstedelsen af
den ungarske Konstitution 1867 negtede han at
aflægge Ed til Keiseren, gjorde ikke Brug af den
almindelige Amnesti og har senere, skjønt han
gjentagne Gange er bleven valgt til Deputeret,
afslaaet sine Landsmænds Opfordringer om at vende
hjem, idet han ikke vil betræde sit Fædrelands
Grund, saalænge det staar under Habsburgernes
Herredømme.

Kost og Tæring, i Retssproget d. s. s.
Procesomkostninger, d. e. den Uleilighed og Udgift m. m.,
som en Part i en Sag ved denne paadrages.
Benævnelsen Kost og Tæring bruges mest, naar
Sagen afvises eller Modparten ikke Møder.

Kostomarov, Nikolai Ivanovitsch, russisk
Historieskriver, f. 1817, skrev i en ung Alder en
Afhandling om den vestrussiske Kirkeunion i det 16de
Aarh., hvilken blev forbudt af Censuren, og var
senere Gjenstand for Forfølgelse paa Grund af sine
panslavististe Anskuelser. 1859—62 var han
Professor i Petersburg. Han er Nutidens mest
begavede russiske Historieskriver og skriver en
mesterlig Stil. Hans fleste Arbeider omfatter Ruslands
Historie. Han har ogsaa med Held optraadt som
Digter.

Kostnitz, se Konstanz.

Kostroma, Guvernement i Storrusland, ca.
1,500 Kv.mil stort, med 1,200,000 Indb. —
Hovedstaden Kostroma, ved Udløbet af Floden af
samme Navn i Volga, har ca. 28,000 Indb. og
Læder- og Lærredsindustri.

Kostume (fr. costume, udt. Kostym),
Sædvane, Skik paa et vist Sted eller til en vis Tid;
Maaden at klæde sig; Klædedragt, især naar den
afviger fra den daglig brugelige Dragt, saaledes
en Maskeradedragt eller en Dragt, som paa
Scenen bæres i Stykker, hvis Handling ikke foregaar
i Nutiden. — Kostumebal, Bal, hvor
Deltagerne er klædte i forskjellige Tiders og Landes
Dragter, men ikke har Maske paa.

Kotelet, Ret af det stegte Ribbenkjød af Kalv,
Lam eller Svin.

Koteri, sluttet Selskab eller Parti, som virker
i en for andre end Medlemmerne ufordelagtig
Retning.

Kothurne, hos Grækerne oprindelig en Art
høie Sko, som snøredes fast til op over
Skinnebenet og brugtes af Jægere. Senere brugte ogsaa
de tragiske Skuespillere denne Fodbeklædning, som
forsynedes med flerdobbelte Korksaaler for at gjøre
Personen høiere. Derfra er Kothurnen gaaet over
til at blive Symbolet for Tragedien, specielt den
tragiske Diktion.

Kotillon, fr., egentlig Underskjørt; en
oprindelig fransk Runddans, som nu er forældet; i den
senere Tid en Selskabsdans med mange Ture,
sammensat af Vals, Polka, Gallopade osv.; den
danses paa Baller i Almindelighed tilsidst.

Kotkarl var tidligere et over hele Norden
brugeligt Ord, der betegnede en Bonde i ringe Kaar (af
kot, en Hytte); særlig de Husmand i Lunds Erkestift
i Sverige, som dyrkede geistlige Godser og var aldeles
afhængige af Erkebiskopen. Under Striden mellem
Kristofer den første og Erkebiskop Jakob Erlendssøn
gjorde de Opstand 1256 og drog om i Landet,
forøvende de største Voldsomheder mod Geistligheden
og Adelen.

Kotræ (Galactodendron utile), et i Sydamerika
især i Venezuelas Kystland voxende Træ af
Brødfrugttræ-Familien, har en høi Stamme og en
omfangsrig Krone, langstrakte, spidse Blade og
kugleformede, valnødlignende Frugter. Stammen og
Grenene indeholder en gulagtig-hvid, melklignende
Vædske, som er noget klæbrig, af en behagelig Lugt og
Smag og særdeles nærende. Denne Saft udvindes
i rigelig Mængde ved at gjøre Indsnit i Stamme
og Grene, helst tidlig om Morgenen; den benyttes
i stor Udstrækning af de Indfødte. I Luften
størkner Vædsken paa Overfladen og danner en
gul, seig Hinde. — Træet blev først fundet og
beskrevet af Humboldt og Bonpland i Begyndelsen
af dette Aarh.

Kotschin ell. Cochin, indisk Kathschi, By i
det engelske Præsidentskab Madras i Forindien,
med ca. 30,000 Indb., Havn og betydelige
Skibsbyggerier.

Kotsjinkina (kinesisk Ko-tschin-tsching), fransk
Koloni i det sydøstlige Bagindien, udgjør egentlig
den sydlige Del af Anam og grændser mod Nord
til Kambodsja og Anam, mod Øst og Syd til det
Kinesiske Hav og mod Vest til den Siamesiske Bugt.
Størrelsen er ca. 1,000 Kv.mil og Indbyggertallet
noget over 1½ Million. Landet er meget
frugtbart og gjennemstrømmes af flere Floder,
hvoriblandt den vældige Mekhong; Floderne er for en
stor Del seilbare. Klimatet er fugtigt og varmt,
men mindre sundt for Europæere. Den
overveiende Del af Befolkningen er Anamiter, Resten
Kinesere; Antallet af andre Folkeslag er
forsvindende lidet. De vigtigste Frembringelser er
Sukkerrør, Indigo, Tobak, Bomuld og Hamp. —
Kotsjinkina blev 1862 ved Forliget mellem Anam og
Frankrige for en Del afstaaet til det sidste; 1867
gav den øvrige Del af Landet sig frivilligt under
Frankrige. Den under det franske
Marineministerium staaende Kolonialregjering bestaar af en
Guvernør og et Raad. Hovedstad Saigon.

Kottbus, By i den preussiske Provins
Brandenburg, 10 Mil nord for Dresden, med 26,000
Indb. (iberegnet Forstæder) og et stort Antal
Fabriker.

Kotzebue, August Friedrich Ferdinand von,
tysk Lystspildigter, f. 1761, d. 1819, studerede
Retsvidenskaben og blev 1780 Advokat. Paa
Foranledning af den preussiske Gesandt i Petersburg gik
han til denne By og blev Sekretær hos
Generalguvernør v. Bawr; af ham anbefaledes han til
Keiserinden og steg fra det ene Embede til det
andet. 1785 blev han Præsident for
Guvernementsøvrigheden i Estland og ophøiedes i
Adelsstanden. Ved denne Tid udgav han flere Skrifter,
deriblandt Skuespillene „Menneskehad og Anger“
og „Indianerne i England“ (1789), som gjorde
stor Lykke. Derimod sank han i den offentlige
Agtelse ved sin berygtede Pamflet „Doctor Bahrdt
med Jernpanden“, som han udgav under Knigges
Navn. Efter sin Hustrus Død reiste han til Paris,
tog derpaa Afsked fra den russiske Stats Tjeneste

170

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free