- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
173

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kragerø - Kragerøen - Kragfossen - Kragsten, Konsolsten - Krain - Krajova - Krakau, polsk Krakow. — Republiken Krakau - Kraken - Krákumál - Krampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kragersen

Kragerø omtales først i Begyndelsen af det 17de
Aarh. som en Ladeplads under Skien og fik 1660
Kjøbstadsrettighed. Dog var Stedet længe af liden
Betydning, dels fordi en voldsom Ildebrand 1711
lagde Størsteparten af Byen i Aske, dels paa
Grund af Krigsbegivenhederne under Kalmarkrigen,
hvilke virkede lammende paa dets Handel og
Skibsfart. 1739 fik Byen fri Indførsels- og
Fortoldningsret og blev derved fuldstændig ligestillet
med Skien, der indtil da, til lidet Held for Stedets
Udvikling, havde enslags Patronatshøihed over
samme.

Kragerøen, en 1½ Mil lang Ø udenfor
Fredriksstad. Øen hører under Byen, der for en
Del er bygget paa den.

Kragfossen, Vandfald i Mosseelven,
Smaalenenes Amt.

Kragsten, Konsolsten, en Sten, som springer
frem af en Mur og bærer en Balkon, Gesims
ell. lign.

Krain, Hertugdømme og østerrigsk Kronland,
mellem Istrien, Venetien, Kärnthen, Steiermark og
Kroatien, er ca. 180 Kv.mil stort og har henimod
½ Mill. Indb. Landet gjennemskjæres i Nord af den
østlige Fortsættelse af Kärntneralperne, i Syd af de
Juliske eller Krainske Alper og af Karstbjergene, i
hvilke sidste Fjeldkjæder der findes mange
underjordiske Huler. Hovedfloden er Save, hvori de
fleste andre af Landets Floder falder. Af
Indsjøerne er Czirknitzersjøen den betydeligste. Klimatet
er, undtagen i Fjeldegnene, mildt; store Skove
findes, og Skovdriften er den vigtigste
Næringsvei. Agerbruget dækker ikke Landets Behov af
Korn; derimod dyrkes Vin og Lin til Udførsel.
Kvægavlen er ikke ubetydelig; ogsaa Bi- og
Silkeavl er vigtige Næringskilder. I Skovene lever
en stor Del Vildt, og Elvene og Sjøerne er rige
paa Fisk. Af Mineralier forekommer Brunkul,
Jern og Kviksølv; Gruberne ved Idria er næst
Almaden i Spanien Europas rigeste Kviksølvverk.
Af industrielle Frembringelser indtager vævede
Sager den første Plads. Handelen, især
Transithandelen, er betydelig. Befolkningen hører for
Størstedelen til den sloveniske Stamme og
bekjender sig til den romersk-katholske Kirke. Af Skoler
findes 3 Gymnasier, en høiere Realskole og et
større Antal Folkeskoler. Ifølge Forfatningen af
26de Februar 1861 existerer en Landdag for Krain,
bestaaende af Biskopen, 10 Deputerede for de større
Grundeiere, 8 Deputerede for Byerne, 2 for
Handels- og Industrikammeret i Laibach og 16 for
Landsmenighederne; alle de Deputerede vælges paa
6 Aar. Til det østerrigske Rigsraads
Deputeretkammer sendes 6 Medlemmer. Forvaltningens
Hovedsæde er Laibach. I judiciel Henseende hører
Krain under Overlandsretten i Gratz, i militær
under Generalkommandoen sammesteds. — Krain
har faaet sit Navn af det slaviske Krai, d. e. Grændse,
fordi Landet fordum laa paa Grændsen af de af
Tyskere og Slaver beboede Lande. Karl den
store erobrede Krain, som han gav til Hertugen
af Friaul; fra 972 fik det egne Markgrever, af
hvilke nogle førte Hertugtitelen. Dog besad de
kun en Del af Krain samt til enkelte Tider Istrien
og Friedland; Resten af Krain stod under
Hertugerne af Kärnthen. Da Markgreverne af Krain
1245 var uddøde, kom Landet som Len til Hertug
Fredrik den stridbare af Østerrige, hvorved en stor
Del deraf blev forenet med Østerrige og
Steiermark, medens Greverne af Tyrol besad Resten.
1364 forenedes hele Krain under Hertug Rudolf
den fjerde og har senere stadig hørt til den
østerrigske Stat, med Undtagelse af Aarene 1809—13,
da det hørte til Frankriges illyriske Provinser.
Fra 1816 var det en Del af Kongeriget Illyrien
og blev 1849 eget Kronland.

Krajova, By i Rumænien, med 23,000 Indb.

Krakau, polsk Krakow, Hovedstad i
Storhertugdømmet af samme Navn i det østerrigske
Kongerige Galizien, ved Floden Weichsel, med 50,000 Indb.,
et Universitet, 39 Kirker, 25 Klostre, 7 Synagoger
og mange andre smukke Bygninger. Byen er
Sæde for en Biskop. Industrien er ikke
ubetydelig, men ei af den Vigtighed som Handelen, der
især omfatter Korn, Salt, Vin, Tømmer, Lærred
og Kvæg. — Krakau skal være grundet af en polsk
Fyrste Krakus i det 7de Aarh. 1320—1609 var
den Polens Hoved- og Residensstad og vedblev
ogsaa senere at være Kroningsstad. Til 1060 var
den Sæde for en Erkebiskop, senere, som nu, for
en Biskop, som ogsaa var suveræn Fyrste af
Severien, Landstrækningen mellem Krakau og Schlesien.
Gjentagne Gange ødelagdes den af Ildebrande og
erobredes af forskjellige Fiender, hvorved den før
saa blomstrende Stad sank meget. 1795 kom den
ved Polens tredie Deling til Østerrige og udgjorde
1809—15 tilligemed Vestgalizien en Del af
Hertugdømmet Warschau. — Republiken Krakau
oprettedes paa Wienerkongressen; den bestod af
Krakau og dens nærmeste Omgivelser, var ca. 22
Kv.mil stor og havde 140,000 Indb. Den var
omgiven af Preussen, Østerrige og Rusland, under
hvilke Magters Beskyttelse den stod, og af hvilke
den i Grunden var aldeles afhængig. Den
lovgivende Magt havde en Folkerepræsentation, som
hvert Aar var samlet i 4 Uger, den udøvende et
af 8 Senatorer og en Præsident bestaaende Senat.
I Anledning af Adelens Indgreb i Forfatningen
sendte de tre Beskyttelsesmagter 1829 en
Undersøgelseskommission til Krakau; 1830 sluttede en
Del af Befolkningen sig til Revolutionen i Polen,
hvorfor Republiken blev besat af Russerne. Senere
fandt polske Flygtninger et Fristed i Krakau, som
derfor 1836—37 besattes af østerrigske Tropper.
En ny Besættelse fandt Sted 1838—41; da i
Februar 1846 den polske Opstand brød ud, blev
Krakau Insurgenternes Hovedvaabenplads, hvorfor
Landet besattes af de tre Beskyttelsesmagters Hære
og 1846 trods Englands og Frankriges Protest
overdroges til Østerrige, som 1849 under Navn
af Storhertugdømmet Krakau indlemmede det i
Galizien.

Kraken, et fabelagtigt Sjøuhyre, som skal
opholde sig paa store Dybder og kun en sjelden Gang
viser sig i Vandskorpen som en Samling af
Blindskjær. Sandsynligvis har en Art Blæksprut, der
opnaar en uhyre Størrelse, givet Anledning til
Sagnet.

Krákumál, et gammelt, temmelig vidtløftigt
Digt, som tillægges Ragnar Lodbrok, og hvori
hans Bedrifter opregnes.

Krampe, enhver uvilkaarlig Muskelbevægelse,
som fremkommer ved en sygelig Pirring af
Bevægelsesnerverne. Krampen kan enten anfalde hele
Legemets Muskler eller kun ét eller flere enkelte
Lemmers; ligeledes kan den enten optræde i korte

173

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free