Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratinos - Krause, Karl Christian Friedrich - Kravate - Kraveben, d. s. s. Nøgleben - Kravelbygget - Kreatin - Kreatur - Krebsdyrene. — Skjoldkrebsene. — Ringkrebsene. — Smaakrebsene - Krebsen, et Stjernebillede i Dyrekredsen (s. d.) - Kredense - Kredit. — Realkredit. — Personlig Kredit. — Statens Kredit. — Kreditanstalter. — Kreditere - Kredit mobilier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kranse
eller private Laster og Feil; selv Perikles fik føle
hans Svøbe. Ni Gange seirede han i poetiske
Væddekampe. Af hans 21 Komedier er kun nogle
Fragmenter opbevarede; de er samlede og udgivne
af Meineke i „Fragmenta comicorum Graecorum“.
— En yngre Komedieforfatter af samme Navn
levede i det 3die Aarh. f. Kr.
Krause, Karl Christian Friedrich, tysk Filosof,
f. 1781, d. 1832, studerede i Jena og blev 1802
Privatdocent sammesteds. Senere levede han uden
offentlig Ansættelse i Rudolstadt, Dresden, Berlin,
Göttingen og München. Hans filosofiske Anskuelser
nærmer sig mest til Schellings og minder ogsaa
om Descartes. I sine talrige Skrifter søger han
at gjennemføre en rent tysk filosofisk Terminologi,
som imidlertid er uforstaaelig for Tyskerne selv.
Hans vigtigste filosofiske Skrifter er „Omrids af
Logikens System som filosofisk Videnskab“ (1828),
„Omrids af Retsfilosofiens System“ (1828),
„Forelæsninger over Filosofiens System“ (1828),
„Forelæsninger over Videnskabens Grundsandheder“
(1829) m. fl. Han var en ikke ubetydelig Tænker,
som imidlertid ei er bleven meget paaagtet. Han
interesserede sig ogsaa levende for Frimureriet, som
han selv beskjeftigede sig med, og hvorom han
udgav flere Skrifter.
Kravate, Halstørklæde.
Kraveben, d. s. s. Nøgleben.
Kravelbygget kaldes et Fartøi, naar den ydre
Klædning er fæstet saaledes til det indre Tømmer,
at Udsiden bliver glat.
Kreatin, Kjødets kvælstofholdige Bestanddel;
det danner farveløse, i Vand og Alkohol
opløselige Krystaller.
Kreatur, Skabning; Dyr; fig. en uværdig
Person, som trækkes frem og begunstiges af en mægtig
Velynder.
Krebsdyrene (Crustacea), Klasse af Leddyrenes
Hovedafdeling, omfatter en Mengde Slægter, der i
Størrelse og Legemsform er høist forskjellige.
Krebsdyrene har en hornagtig Hud, indtil 7 Par Fødder og
i Almindelighed 4 Følehorn. De fleste af dem
opholder sig i Vandet, fornemmelig i Havet, og aander
ved Gjeller, enkelte Arter ogsaa gjennem Huden.
Forplantningen sker ved Æg. Man inddeler dem
i 3 Ordener: Skjoldkrebsene (C.
podophtalmata), hvortil hører Flodkrebsen, Hummeren, Reken
og Krabberne, Ringkrebsene (C.
edriophtalmata), indbefattende Tanglopperne, Skrukketroldene
og Fiskebjørnene, og Smaakrebsene
(Entomostraca), der omfatter en Mængde smaa Arter,
og hvortil Vandlopperne og Gjelleormene hører.
Krebsen, et Stjernebillede i Dyrekredsen (s. d.).
Kredense, at smage paa Mad og Drikke,
førend man bød nogen den, brugtes tidligere som en
Betryggelse mod Forgiftning.
Kredit (lat. creditium: det troede, anbetroede),
den Tillid, en har hos andre, og den derpaa
grundede Anseelse og Indflydelse. Ved Kredit eller
Kreditydelse som økonomisk Begreb forstaaes en
Operation, hvorved disponibel Kapital ombyttes
mod Værdier, der er bundne til og udskilles fra
visse Formuegoder, f. Er. til en fast Eiendom
(Realkredit), et helt Bo eller en Persons
Produktionsevne (Personlig Kredit). Naar saaledes en
Gaardeier, paa samme Tid som han vil gjøre sin
Gaards Nytte anvendelig ved selv at bruge den,
Kre6it mabilier
dog tillige vil udnytte den i Gaarden hvilende
Værdi, kan han ved eu Kreditoperation reise Laan
paa denne Værdi, d. e. ombytte den helt eller delvis
mod en Driftskapital, som Kreditor stiller til hans
Disposition. En streng Overholdelse af
hensigtsmæssige Gjeldslove, overhoved Lovbestemmelser, som
har Hensyn til Krediten (Kontrakts- og Panteret,
Hypotheklovgivning, osv.) i forening med Folkets
sædelige Karaktér og en almindelig Retskaffenhed i
Forretningslivet er væsentlige Betingelser for et
Lands sunde Kreditforhold. Krediten er et af de
vigtigste Midler til at befordre Handelsomsetningen
og for^ge Nationalvelstanden. Statens Kredit
beror paa den Tillid, en Stat besidder til at kunne
erholde Laan, hvilken afhcenger af Evnen til at kunne
opfylde Forpligtelserne (Erleggelse af Renterne og
Tilbagebetaling af Kapitalen til de fastsatte Tider)
s amt Villien dertil. Et velordnet Finansvesen, en
hensigtsmessig Lovgivning og en Forvaltning, som
beres af en edel Almenaand og streng Retferdig
hed, bidrager sikrest til at vedligeholde en Stats
Kredit. — Kreditanstalter kaldes almmdelig
saadanne Indretmnger, hvis Hensigt er at stette
og befordre Krediten. De er enten i Besiddelse
af disponible Kapitaler til Udlaan eller Mellem
mend mellem Kapitalbydende og Kapitalftgende.
De Banker (s. d.), der vesentlig fungerer som Kredit
anstalter (f. Ex. i Norge ikke alene Kreditbankerne,
men ogsaa Norges Bank, Sparebankerne og andre)
kan vere forskjellige i Henseende til Organisation og
Birksomhed ; nogles Opgave er kun rettet paa Be
fordring af den store Handelskredit, andre paa
Fremme af den industrielle og den lille Kredit,
atter andre har begge disse Formant. Nogle ind
skranker sig til at anvise Kapitalister paa Forlan
gende Anledning til en sikker Anbringelse af dis
ponible Kapitaler og til at besørge Anbringelsen;
andre udlaaner selv Kapitaler, men kun mod Pant
i fast Eiendom (Hypothekbanker), andre ogsaa mod
anden Sikkerhed, som Kaution eller haandfaaet
Pant. — Kreditere, anbetro, levere Varer paa
Borg eller Henstand, give Kredit; i Handelsbyer
godstrive, anføre paa Kreditsiden (modsat debitere).
Kredit mobilier kaldes saadanne
Kreditanstalter, som ikke indskrænker sig til at drive
udelukkende Bankforretninger, men som ogsaa befatter
sig med industrielle Foretagender, som
Jernbane- og Fabrikanlæg osv. Hensigten med disse
Anstalters Oprettelse, hvortil Ideen udgik fra
Brødrene Pereire i Paris, var Fremme af den
inden- og udenlandske Industri ved at koncentrere den
disponible Kapital og samle de forskjellige
Værdipapirer til et fælles Fond, der saaledes ved sine
Obligationer skulde trække Laanekapitalen til sig.
Den første Credit mobilier oprettedes 1852 af de
ovennævnte Brødre, væsentlig for at modarbeide
det finansielle Overtag, som enkelte Bankierer havde
paa Pengemarkedet. I Begyndelsen gik alt godt;
den nye Institution gav et glimrende Udbytte og
erhvervede sig hurtig stor Tillid, ligesom mange
lignende Anstalter oprettedes, fornemmelig i
Tyskland. Men da Anstalten begyndte at drive
Børsspekulationer i det store, gik det rask tilbage med
den. De fleste øvrige Credit mobiliers, som
oprettedes efter det franske Mønster, gik snart
tilgrunde. De derimod, som i rette Tid vendte
tilbage til den solidere Bankvirksomhed, har for en
stor Del sikret sin Bestaaen.
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
