Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krig. — Borgerkrig. — Krigsbytte. — Krigsfanger. — Krigshistorie. — Krigskunst ell. Krigsvidenskab. — Krigsmaskiner. — Krigsret. — Krigsskib, se Marine - Krikand - Krim ell. Krym. — Krimkrigen s. d. - Kriminal. — Kriminallov. — Kriminalproces. — Kriminalret. — Kriminalist - Krimkrigen eller den orientalske Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Krigsbytte, det Bytte, som gjøres af en
Krigshær i et fiendtligt Land. — Krigsfanger
kaldes de Personer, der som hørende til den
fiendtlige Hær, efter at have opgivet
Modstanden, af det seirende Parti tages tilfange. I
Oldtiden var det sædvanligt at gjøre Krigsfanger til
Slaver eller endog at dræbe dem; i Middelalderen
behandledes de haardt og blev kun frigivne mod
høie Løsepenge. Ofte fandt dog begge de stridende
Partier det gjensidig at svare Regning at udvexle
Fangerne. Efter den nuværende europæiske
Folkeret er det utilladeligt at dræbe Krigsfanger, som
har overgivet sig, eller behandle dem som
Straffanger. De holdes kun i Varetægtsarrest, dog kan
de sættes til Arbeide for at bestride Omkostningerne
ved sit Ophold. Hensigten med at gjøre
Krigsfanger er at formindske Fiendens Styrke ved
at unddrage ham Mandskab; derfor frigives ikke
Krigsfanger frivillig og ensidig, saalænge Krigen
varer. Efter dens Ophør bliver de strax at sætte
i Frihed. — Krigshistorie, Historien om de
Krige, som i Tidernes Løb har fundet Sted. —
Krigskunst ell. Krigsvidenskab er Læren om
Krigsførelsen og de under denne forekommende
Operationer. — Krigsmaskiner kaldes flere Slags
Maskiner i Oldtiden og Middelalderen, hvilke
dels var bestemte til Dækning og Forsvar for en
fremrykkende Fiende, dels til Angreb paa
Fæstningsmure (Murbrækkere o. desl.) og dels til
Kastning af Sten eller Vaaben. — Krigsret, en af
den jurisdiktionshavende militære
Overbefalingsmand nedsat Domstol til at paadømme
Overtrædelser, som er begaaede af hans Underordnede.
Den bestaar udelukkende af Militære, som for
hver enkelt Sag opnævnes; dog tiltræder
sædvanlig vedkommende Auditør som retskyndigt
Medlem. — Krigsskib, se Marine.
Krikand (ana crecca), den mindste og i Norge
almindeligst forekommende Andeslægt af
Græsændernes Gruppe. Hannen er en af vore smukkest
farvede Fugle. Krikanden opholder sig om
Sommeren ved Fjeldvande og sivbevoxede Sumpe i
Vidjeregionen; den drager om Høsten sydover og
vender tilbage i Marts og April.
Krim ell. Krym, den tauriske Halvø, en Halvø
i det sydlige Rusland, hænger i Nord ved den
smale Landtunge ved Perekop sammen med
Fastlandet og omgives forresten af det Sorte og det
Azovske Hav. Størrelsen er ca. 460 Kv.mil og
Folkemængden ca. 3—400,000. Den nordlige og
største Del af Halvøen er fladt, græsbevoxet
Steppeland; langs Sydkysten gaar en steil Fjeldkjede,
som sender flere Grene mod Nord og danner
smukke og frugtbare Dale. Denne sydlige Del af
Krim er berømt for sin Naturskjønhed. Her er
ogsaa Jordbunden overordentlig frugtbar og
Klimatet mildt og behageligt. Korn og Tobak, Vin,
alskens Sydfrugter osv. trives her i den yppigste
Fylde, ligesom ogsaa Kvægavlen blomstrer. I det
nordlige Steppeland er Jordbunden derimod for
det meste mager og lidet skikket til Dyrkning. De
udstrakte Vidder benyttes derfor til Beiter.
Indbyggerne paa Krim er dels muhamedanske Tatarer,
dels Jøder, Russer, Tyrker og Bulgarer. Krim
udgjør Hoveddelen af det russiske Guvernement
Taurien; Hovedstaden er Simferopol. — Krim
beboedes i Oldtiden af Taurierne. I det 6te Aarh.
f. Kr. anlagde Grækerne Kolonier paa Sydkysten.
Senere var her et eget Kongerige, det bosporanske,
som grundedes af Farnakes, kom i Mithridates’s
Besiddelse og blev efter hans Død afhængigt af
Rom. Ved Romerrigets Deling kom Krim til det
østromerske Rige, erobredes i det 13de Aarh. af
Tatarerne og kom 1475 under Tyrkiets
Overhøihed. 1783 blev Halvøen underkastet Russerne,
som siden har besiddet den. — Om Krimkrigen
1854—55 s. d.
Kriminal, som angaar Forbrydelser.
Kriminallov, Lov om Forbrydelser, Straffelov. —
Kriminalproces, den Del af
Proces-Systemet, som omhandler Forbrydelsers retslige
Forfølgning. — Kriminalret, Samlingen eller
Indbegrebet af de Retsregler, som kommer til
Anvendelse ligeoverfor Forbrydelser; Strafferet. —
Kriminalist, Retslærd, som særlig giver sig af
med Kriminalrettens Studium og Fortolkning.
Krimkrigen eller den orientalske Krig kaldes
den i 1854—55 førte Krig mellem Rusland paa
den ene Side og Tyrkiet, Frankrige, England og
Sardinien paa den anden Side. Aarsagen var
fornemmelig Keiser Nikolaus den førstes Lyst til
at bemægtige sig Tyrkiet eller ialfald en Del
deraf, og som Paaskud brugtes de græske Kristnes
Stilling i Tyrkiet samt en Strid om den hellige
Gravs Kirke i Jerusalem. Den russiske
Udenrigsminister Menschikoff gjorde i denne Hensigt en
Reise til Konstantinopel for at paavirke Sultan
Abdul Medsjid, men denne negtede efter engelsk
og fransk Tilskyndelse at føie Rusland. Nikolaus
forsøgte ogsaa at faa England paa sin Side ved
at love det Del i Byttet, men England lod sig
ikke overtale. Menschikoff forlod Tyrkiet med
uforrettet Sag, og den 3die Juli besatte den russiske
General Gortschakoff Donaufyrstendømmerne (det
nuværende Rumænien og Serbien). Allerede en
Maaned tidligere havde en forenet fransk-engelsk
Flaade begivet sig til Dardanellerne for at holde
Øie med Rusland. Østerriges Mæglingsforslag
førte ikke til noget, og den 3die Oktober erklærede
Sultanen Rusland Krig. I Kaukasien var
Tyrkerne uheldige, idet de den 24de og 30te November
led to afgjørende Nederlag ved Achalzik og Gumri;
hertil kom endnu det Uheld, at den tyrkiske Flaade
den 30te Novbr. blev aldeles ødelagt af Russerne
ved Sinope. Men i Donauegnene, hvor den
dygtige Omer Pascha havde Overbefalingen over
de tyrkiske Stridskræfter, var disse heldige. Omer
slog Russerne flere Gange, og forgjeves beleirede
disse Fæstningen Silistria, som de efter store Tab
tilsidst maatte opgive Tanken om at storme. Da
Keiser Nikolaus ikke vilde lytte til de andre
Stormagters Forestillinger, gjorde England og
Frankrige fælles Sag med Tyrkiet og sendte en Hær
til Krim under Marskal St. Arnaud og Lord
Raglan for at beleire den stærke Fæstning
Sebastopol. En anden engelsk-fransk Expedition afgik
til Østersjøen. Senere sluttede Sardinien sig til
de to Vestmagter. De Allierede bombarderede den
22de April 1854 Odessa, og i September s. A.
landede 36,000 Franskmænd og 26,000 Englændere
paa Krim. De russiske Stridskræfter, som var
samlede her for at forsvare det vigtige Sebastopol,
søgte forgjeves at stanse de Allieredes Fremrykning
og hindre Fæstningens Indeslutning. Efter flere
haardnakkede Kampe i aaben Mark (ved Alma
20de Septbr., ved Balaklava 25de Oktbr., ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
