- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
180

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian (danske Konger). — Kristian (Kristiern) den første. — Kristian (Kristiern) den anden. — Kristian den tredie. — Kristian den fjerde. — Kristian den femte. — Kristian den sjette. — Kristian den syvende. — Kristian den ottende Fredrik. — Kristian den niende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kristian

Imidlertid valgtes Karl KnutssM til Konge i
Sverige; i Norge stred Partierne mod hverandre.
Nordenfjelds vilde man enten have Rigsforstande
ren Sigurd lonssM til Konge eller ogsaa den
gamle Erik af Pommern tilbage, eller endelig Kong
Karl af Sverige. Det norske Rigsraad med Erke
biskop Aslak Bolt i Spidsen holdt Paa Karl,
medens et Parti, som lededes as den danske Biskop
lon i Oslo og Holsteneren Hartvig Krummedike,
Mfiede Kristiern til Konge og Forening med Dan
mark. Krummedike og Biskop lon sendtes af
Rigsraadet til Kristiern for at underhandle om
Fred, men tilbad ham tvertimod sit givne Ord
Norges Krone og vendte tilbage med en dansk
Hoer, hvormed de stcrngte Erkebiskopen og Raadet
inde i Oslo. Aslak Bolt blev tvungen til at reise
til Marstrand og verre med at vcrlge Kristiern;
men saasnart han havde faaet sin Frihed, gik han
tilbage til sil tidligere Parti og kronede 1449 Karl
KnutssM i Trondhjem til norsk Konge. 1450
fandt et M^de Sted i Halmstad mellem 12 svenske
og 12 danske Rigsraader; her gav Karls for
rcrderste svenske Sendemamd mod hans Villie Slip
paa Norge, og da paa samme Tid Aslak Bolt
djsde, hvorved Folket blev uden Mrer, og Kristiern
kom til Trondhjem med en stor Flaade, opnaaede
han at vcrlges og krones til Norges Konge. Kort
ester bestemtes det paa et Raadsm^de i Bergen,
at Norge og Danmark til evige Tider skulde verre
forenede som frie og jevnbyrdige Riger (den ber
genske Reces). NuudbrFo en Krig mellem Kristiern
og Karl KnutssM; den sidste var lidet populcrr i
Sverige, hvorfor han 1457 blev fordreven; Erke
biskopen IMs BengtssM indkaldte da mod Fol
kets Villie Kristiern, som blev kronet i Upsala
1457 og saaledes igjen forenede de tre Rigers
Kroner. 1459 oM Kongens Morbrader Hertug
Adolf af Slesvig og Holsten, og med ham nddM
den mandlige Lime af Gerhard den stores Efter
kommere; istedenfor nu at inddrage Slesvig som
et til Kronen hjemfaldent Len og ikke befatte sig
med Holsten, hvortil der var en ncrrmere Arving,
Grev Otto af Schauenburg, begik Kristiern den
Daarssab at lade sig vcrlge til Hertug af Slesvig
og Greve af Holstm og erklcrre disse Lande for
til evige Tider sammenh??rende. Kongens Brpdre
fik store Pengesummer samt hans Del af Olden
borg og Delmenhorst; Greven af Schcmenlmrg fik
en stor Erstatning for Holsten. Dette i Forbin
delse med Kongens Vdselhed og Pragtsyge gjorde,
at han stadig var i Pmgeforlegenhed, hvilket med
f??rte haarde Skattepaalcrg, hvad der foranletngede
Svenskerne til 1464 at gj^re et almindeligt Op
r^r; Kristiern erklcrredes for afsat, og Karl Knuts
sM kom tilbage og fattes paa Tronen, forn han
beholdt til sin Dpd. En anden FFlge af Kongens
Pengemangel gik ud over Norge; 1469 giftede
han nemlig sin Datter med den skotske Konge
Jakob den tredie og kunde ved denne Leilighet??
nersten intet betale af den bestemte Medgift. For
uden at opgive sine Fordringer paa den Afgift,
som Skotland hidtil havde betalt af Syder^erne,
satte han derfor OrknFerne og ShetlandsFerne i
Pant for Resten af Medgiften. De blev aldrig
indlflste, og Norge mistede saaledes disse sine gamle
Skatlande. Da Karl KnutssM d^de 1470, valgte
Svenskerne Sten Sture den crldre til Rigsforstan
der; nu troede Kristiern igjen at kunne komme i

Kristian

Besiddelse af Sverige og udrustede til den Ende
en stor Herr og Flaade, men blev 1471 totalt
slagen paa Brunkeberg og maatte nu for bestandig
opgive at faa Sverige igjen. Uagtet sin Penge
n??d gjorde Kongen to store og kostbare Udenlands
reiser; paa den ftrste beftgte han 1474 Keiser
Fredrik den tredie, som oplMde Holsten og Stor
marn til et HertugdMme, hvortil ogsaa Dit
marsken skulde lcrgges; derfra drog Kristiern til
Rom, hvor han fik Audiens hos Paven og erholdt
hans Tilladelse til at anlcrgge et Universitet i
KjMenhavn. Dette blev grundet 1478 og indviet
1479. Ligeoverfor Hansestcrderne viste Kongen stor
Svaghed; han pantsatte flere holstenske Byer til
Lybekkerne, forbod de danske KjMmcrnd selv at
ftre sine Barer til Tyskland og undlod aldeles at
hevne HanseaterneS Mord paa Lensmanden Olav
NilssM i Bergen og Munkeliv Klosters Opbrcrn
delse 1455. 1480 pantsatte han HertugdMmerne
til sin Dronning for 100,000 lybste Mark. Han
efterfulgtes af sin SM Kong Hans. — Kristian
(Kristiern) den anden, Søn af Kong Hans og
SMnesM af den foregaaende, f. 1481, d. 1559,
fik en mangelfuld Opdragelse, idet han snart blev
ganske overladt til sig selv, snart behandlet med
en utidig Strenghed. Som Barn var han en
Tid i Huset hos den kjøbenhavnske Kjpbmand
Hans Bogbinder og fik ved dette Ophold en For
kjærlighed for de simplere Klasser, forn siden
aldrig forlod ham. 1487 valgtes han til Fade
rens Efterfølger i Danmark, 1489 i Norge og
1497 i Sverige. 1502 sendtes han til Norge og
kvede her Opstanden under Knut AlvssM; fra 1506
fMe han Norges Regjering og straffede strengt
Deltagerne i Herlog Hovudfats Opstand. Alligevel
blev han afholdt af Folket, som siden viste sig
ham tro og hengivent. Han indskrcenkede ogsaa
Hanseaternes Magt, navnlig i Oslo og Tunsberg.
1507 lcrrte han i Bergen at kjende Hollcrnderinden
Sigbrit Villums og hendes smukke Datter Dyveke,
som blev hans Elflerinde. 1513 fulgte Kristiern
sin Fader i Regjeringen i Danmark og Norge.
Svensterne var faldne fra Kong Hans og havde igjen
valgt Sten Sture den crldre til Rigsforstanoer;
efter ham var fulgt Suante NilssM Sture og
dennes SM Sten Sture den yngre (1512). 1514
lod Kristiern sig krone i K??benhavn og Oslo;
1515 giftede han sig med Prinsesse Elisabeth af
Bsterrige, men vedblev sin Forbindelse med Dyveke.
Da han 1517 mistede denne, lod han paa en falsk
Mistanke Lensmanden Torben Ore henrette som
hendes Morder. S. A. udbrM der i Sverige
Borgerkrig mellem Sten Sture og Erkebiskopen
Gustav Trolle; Kristiern begyndte nu at tcrnke paa
Sveriges Tilbageerobring og sendte en Herr til
Sverige. Den blev slagen, hvorefter Kongen selv
1518 led samme Skjebne ved Brcinnkyrka og for
gjeves beleirede Stockholm. Det kom til Under
handlinger, og Kristiern modtog 6 Gidsler, deri
blandt den gamle Biskop Hemming Gad og den
unge Gustav Vasa, Sveriges senere Konge. Med
disse seilede Kristiern sin Vei, mod al Folkeret og
uden at oppebie Underhandlingernes Udfald. Paven
lyste imidlertid Sten Sture i Ban, fordi han
havde afsllt Gustav Trolle og indsperret ham i
Kloster; Sverige blev belagt med Interdikt, og
Kristiern fik det Hverv at exekvere Pavens Bulle.
1520 rykkede en dansk Hær nnder Otto Krumpen

180

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free