- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
181

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian (danske Konger). — Kristian (Kristiern) den første. — Kristian (Kristiern) den anden. — Kristian den tredie. — Kristian den fjerde. — Kristian den femte. — Kristian den sjette. — Kristian den syvende. — Kristian den ottende Fredrik. — Kristian den niende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kristian

ind i Sverige og seirede ved Bogesund, hvor Sten
Sture blev d??delig saaret; derpaa beleiredes Stock
holm, som forsvaredes af Sten Stures Enke
Kristina Gyllenstjerna. 6te April s. A. blev en
stor svensk Bondehcer slaaet ved Upsala, og da
Kristiern selv kom med en Flaade til Stockholm,
maatte Byen ovcrgive sig. Kristiern blev kronet
som svensk Konge af Gustav Trolle og tog nu en
frygtelig Hevn over sine Modstandere ved det
stockholmske Blodbad Bde November, hvor 94 af
Sveriges bedste Mcend blev halshugne paa Stock
holms Stortorv; flere lignende Scener opfMes
kort efter paa Kongens Tilbagereise. Men dette
gav Signalet til Opstand. Gustav Vasa, hvis
Fader var blandt de henrettede, kom tilbage, blev
1521 Rigsforstander og efter at have befriet sit
Fcedreland fuldstomdig og for stedse gjort Ende paa
Kalmarunionen 1523 Sveriges Konge. Kristiern
forsagte aldrig mer at gjenerobre Sverige. SkjMt
han ogsaa i Danmark gjorde sig skyldig i mange
Vilkaarligheder, var han dog Folket kjeer saavel
her som i Norge. Han fik ogsaa mange nyttige
Foranstaltninger i Gang, gav Love (den ??geistige
Lov" 1521 og den ..verdslige Lov" 1522), st??t
tede og ophjalp KjMwderne mod Hanseaterne,
gjorde Forftg paa at faa et Poftvcesen istand,
paab??, at Maal og Vegt stulde vare ens over
hele Riget, og forbod de tidligere almindelig bruge
lige Strandrov, som var en vigtig Indtcegtskilde
for de jydste Bistoper. Derhos virkede han for
Oplysningen ved Anlceg af nye Skoler og For
bedring af de gamle og var venlig stemt for Re
formationen, ja indkaldte endog lutherske Lcrrere
fra Wittenberg; men den katholske Geistlighed tvang
disse til igjen at forlade Landet. Kristiern var
ved Tabet af Sverige kommen til et kritisk Tids
punkt i sin Regjering. Lybekkerne erklcrrede ham
Krig; Paven var vred paa ham for hans Sym<
pati for Reformationen, og fordi to Biskoper var
blevne henrettede i det stockholmste Blodbad. En
pavelig Sendemand kom for at granske Sagen,
men Skylden vceltedes over paa Didrik Slaghæk,
som Kongen havde gjort til Erkebiskop i Lund, og
som blev brcrndt. Kristierns Farbroder Hertug
Fredrik af Holsten sluttede sig til hans Fiender,
da han Mflede selv at komme i Besiddelse af
Tronen; Adelen og Presterne hadede Kongen, som
derhos var i stor Pengetrang, saa at hans Stil
ling var HM vanskelig. Han sammenkaldte en
Herredag i Kallundborg 1522; men de jydske
Adelsmcrnd udeblev og samlede sig isteden i Viborg,
hvor de kom overens om at opsige ham Huldstab
og Troskab og indkalde Hertug Fredrik i hans
Sted. De opsatte et Klageskrift til sit Forsvar og
sendte ham 20de Januar 1523 sit Opsigelsesbrev
med samme Bud, som sendtes for at tilbyde Fredrik
Kronen. Den sidstncrvnte blev allerede hyldet i
Marts. Kristiern blev aldeles raadvild, og uden
at tanke paa at ftge Hjelp hos den danske Almue
eller Nordmcendene, seilede han 13de April 1523
fra Danmark og begav sig til Neverlandene. Flere
Danske af hans Tilhamgere fulgte ham. I 8 Aar
fiakkede han omkring i Nederlandene og Tyskland,
forgjeves ssgende Hjelp bl. a. hos sin Svoger
Keiser Karl den femte. Endelig fik han samlet en
Flaade og drog 1531 fra Nederlandene til Norge
med 25 Skibe og 7.000 Mand. Efter at have
mistet 10 af sine Skibe ved Storm kom han i

Kristian

November s. A. til Nedences og havde i Begyn<
delsen Held med sig. Det norske Rigsraad sagde
sig lM fra Fredrik den fyrste og hyldede Kristiern,
som beleirede Akershus. Den danske Befalings
mand Mogens Gyldenstjerne opholdt ham med
Underhandlinger, idet han afventede sin Broder
Biskop Knut Gyldenstjernes Ankomst med en Hcer
og Flaade. Da han kom i Mai 1532, maatte
Kristiern begynde at underhandle med ham og lod
sig mod et af ham udstedt Leidebrev ftre til K??
benhavn for at have en Sammenkomst med Fredrik
den fyrste. Men denne lod ham mod Tro og
Love 30te Juli kaste i haardt Fcengsel paa SM
derborg Slot. Hans Bolig var ide sprste Aar
et Taarnkammer, som kun fik Lys fra en tilgitret
Glugge under Loftet. Hans Selskab var ftrst en
Dverg fra Norge, senere en gammel Soldat. Efter
nogle Aars Forl^b formildedes hans Fangenskab
noget, og 1549 lod Kristian den tredie ham henflytte
til et mildt Fcrngsel paa Kallundborg Slot, hvor
han efter at have frasagt sig sine Kongerettigheder
behandledes godt og tilbragte de 10 sidste as sine
27 Fcengselsaar. — Kristiern den anden var maaske
den mest begavede og af Naturen ædleste af alle
Oldenborgerne; han havde store Feil og begik
store Forbrydelser, men maatte ogsaa b^de haardt
derfor og blev i sit Fcrngsel bFiet og mildnet til
et bedre Menneske. — Kristian den tredie,
f. 1503, d. 1559, ældste Søn af Fredrik den første,
reiste i sin Ungdom udenlands, overvar 1521 Rigs
dagen i Worms og blev Luthers Lcrre oprigtig hen
given. 1533 tiltraadte han ved Faderens D^d
strax og uden Balg Regjeringen i HertugdMmerne,
hvor han havde vceret Statholder, hvorimod der i
Danmark og Norge indtraadte et lcengere Inter
regnum. Paa en Herredag i KjHenhavn kunde
man nemlig ikke blive enig om Kongevalget, da
den evllngelisksmdede Adel viloe have Kristian, men
Geistligheden hans 12aarige Broder Hans til
Konge. Den sidste haabede man nemlig at faa
opdragen i den katholske Tro. Under Paaskud af
at ville afvente de norske Rigsraaders Ankomst
oftsatte man Valget til nceste Aar, idet Rigsraadet
indtil videre stulde Me Regjeringen. Imidlertid
uobrsd den saakaldte ??Grevens Feide" (s. d.), og
Geistligheden blev nM til at ftie sig efter Adelen
og 1534 vcelge Kristian, som dog fprst efter en
toaariq blodig Kamp kom i rolig Besiddelse af de
forenede Riger 1536. Allerede f. A. aftalte han
med de verdslige Rigsraader, at Bispemagten stulde
ophceves og Bispegodset inddrages; alle Biskoper
fcengsledes midlertidig, og i Oktbr. s. A. sammen
kalles i K??benhavn en Rigsdag af Landets fleste
Adelsmcend samt Reprcesentanter for Borgerne og
BMderne. som 30te Oktbr. bestuttede Bispemagtens
Ophcrvelse, den evangeliske Kirkes IndfFrelse og
dens Bestyrelse af Superintendenter uden verdslig
Magt, Bispeaodsets Inddragelse under Kronen og
de geistlige Wendommes Anvendelse til milde Stif
telser o. lign. Nu udstedte Kristian sin Haand??
fcrstninq, hvori han bl. a. lovede, at Norge for
Fremtiden skulde styres som en dansk Provins.
Bistoperne blev lMadte mod LMe om at ned
lcrgae sine Embeder. Bugenhagen indkaldtes for
at ordne Kirkevcrsenet; han kronede 1537 Kongen,
indviede 7 nye lutherske Superintendenter samt
medvirkede ved Udarbeidelsen as Kirkeloven og Kirke
ordinansen, som indfMes i Danmark 1539 og i

181

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free