Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian (danske Konger). — Kristian (Kristiern) den første. — Kristian (Kristiern) den anden. — Kristian den tredie. — Kristian den fjerde. — Kristian den femte. — Kristian den sjette. — Kristian den syvende. — Kristian den ottende Fredrik. — Kristian den niende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristian
SM af Fredrik den tredie og SMnefM af den
foregaaende, f. 1646, d. 1699, valgtes allerede
1650 af Standerne til Tronfølger, hvorefter han
hyldedes i Danmark 1655 og i Norge 1656. Efter
Enevoldsmagtens Indfsrelse 1660 betragtedes han
som arveberettiget og modtog derfor paa Konge
hufets Vegne Arvehyldest i Kristiania 1661. Efter
at have reist i Udlandet besteg han ved Faderens
DM 1670 Tronen som den ftrfte danske Arve
konge. Han flog snart ind paa en anden Retning
end Faderen havde fulgt og viste en afgjort Til
bMighed til at fM et Prcrgtigt Hof. Han op<
rettede som Modvegt mod den gamle Adel en ny
hMere Adel as Grever og Baroner, som knyttedes
nar til Hoffet og fil store Privilegier. Det varste
ved denne Adel var, at den for en stor Del var
tyst og saaledes direkte modarbeideoe alt nationalt.
Kongen oprettede ligeledes Danebrogsordenen og
stiftede eller fornyede Elefantordmen samt indfMe
??Rang", noget, som siden har virket saa skade
ligt og demoraliserende paa det danske Samfund.
I det hele var det Kristian den femtes Meste
ZErgjerrighed at efterligne i stort og smaat Ludvig
den fjortendes glimrende Hof i Versailles. I sine
ftrste Regjeringsaar havde han en god StMe i
Griffenfeld, som bl. a. 1676 bragte Grevstaberne
Oldenburg og Delmenhorst tilbage i Kongens Ene
besiddelse. Men da der ved Ludvig den fjortendes
Angreb paa Holland udbr^d en almindelig euro
paisk Krig, kunde Grifienfeld ikke bevage Kongen
til at holde sig neutral; han sluttede sig til For
bundet mod Frankrige og Sverige og faaledes ud
brM den skaanske Krig (1675—79). Uagtet der i
denne sra dansk Side tildels udfMes glimrende
Bedrifter (se Nils Juel), bragte Freden (i Lund
1679 med Sverige og i Fontainebleau s. A. med
Frankrige) dog Danmark ingen Fordele, hvorimod
dets Gjeld voxede og dets Naringsveie kom i For??
fald. FM Krigen havde Kongen henvendt sig til
sin Svoger Hertug Kristian Albrecht af Holften-
Gottorp, for at spge Hjelp hos ham mod Sverige;
da dette var blevet negtet, lod Kongen ham fangste
og tvang ham til at afstaa sin Har og sine Fest
ninger m. m. Men efter sin LMadelfe protesterede
Hertugen mod den tvungne Overenskomst, hvorefter
Kongen besatte hans Lande; Striden afsluttedes
ftrst 1689 ved et Forlig i Altona. Efterat Kri
stian i Begyndelsen af den skaanske Krig 1676 havde
ladet sig bevage til at stille sig ved Griffenfeld,
havde det tyste Hofkryb Magten over Kongen, Re
gjeringen og Krigen. Et Forlig med Hamburg
1679 gjorde forelchig Ende vaa Danmarks Stri’
digheder med denne Stat; men Freden v??rede ikke
lange. En ny Udvei, som Kongen fandt paa for
at skaffe sig Penge, var at udleie Soldater til
fremmede Magter i Krigstilfalde; saaledes leiede
han 1689 den engelske Konge Vilhelm den tredie
7,000 Mand og 1692 Keiser Leopold den fyrste
2,500 Mand til Krigen mod Tyrkerne; men heller
ikke denne skammelige Trafik kunde bringe Statens
Finanser paafode. Agerbruget og Kvagavlen var
i Forfald, en stor Del Gods laa Me, og Faste
bMderne maatte ved Straf tvinges til at blive
ved Gaardene. Derimod gjorde Handel og In
dustri adskillige Fremstridt i de sidste tyve Aar as
Kristians Regjering. I Vcftindien erhvervedes
Verne St. Thomas og St. Jean, og for at skjerme
om sin Handel sluttede Danmark under den naste
Kristian
europaiste Krig 1691 et vabnet Neutralitetsforbund
med Sverige. — Videnskab og Kunst stod ester
Griffenfelds Fald ikke høit i Pris; Modersmaalet
maatte i de høiere Kredse vige for Tysk, og Skrive
friheden saavelsom Troesfriheden var yderst ind<
under Kristian den femte og bærer hans Navn, [[** denne linjen skal ned en plass! **]]
skrænkede. De to vigtige Lovverker, som udkom
nemlig ??Danfke Lov" (1683) og ??N??rfke Lov"
(1687) var Arvegods fra Faderens Regjering. —
Kristian den femte var i det hele en total uduelig
Regent, ufelvstandig, pragt- og forlystelsessyg og
udsvævende. Hans saavelsom Kristian den fjerdes
uægte Søn fik Navnet GyldenlMe (s. d.). —
Kristian den sjette, Fredrik den fjerdes SM
og foregaaendes S^nnesM, f. 1699, d. 1746, stod
i sin Ungdom i et spendt Forhold til Faderen,
vcrsentlig paa Grund as dennes Bigami. Da
Anna Sofie Reventlow strax ester den retmassige
Dronnings Dpd 1721 blev havet Paa Tronen, reiste
Kristian udenlands og giftede sig med Prinsesse
Sofie Magdalene af Brandenburg-Culmbach, der
som Dronning fik en HM uheldig Indflydelse paa
ham. Efter sin Tronbestigelse 1780 fjernede han
de fleste af sin Faders Raadgivere, navnlig dem,
som havde sluttet sig til Anna Sofie Reventlow.
Hans hele Regjering var fredelig, og han viste sig
at have Interesse for Rigets Vel, men uden at
forst??a, hvorledes dette kunde fremmes. Grund
trcekket hos ham var en overordentlig Fornemhed
og Stivhed, som stMe Folket fra ham, ledsaget
af en vistnok oprigtig, men mM, sygelig og pie
tistisk Religi??sitet. Under hans Regjering kulnn
nerede Tystheden i Danmark, og ved Hoffet var
Tysk udelukkende i Brug som Tale- og Skriftsprog.
Kongen og Dronningen nedlod sig ijelden til at
tale med nogen anden end den Me Adel og Ty
skerne; Slottet var omringet af Vagter og Slots
pladsen afsperret ved lernheder, for at ingen skulde
komme Majestetens Bolig for nar; forbi Slottet
maatte man gaa med Hatten i Haanden, og hvis
man mMe den kongelige Vogn paa Gaden med
dens Paahang af Lakeier, Heidukker osv., maatte
Ridende stige as Hesten og KjMende as Vognen for
at hilse paa Kongen. Rang- og Titelvasenet, som
til Landets Vel var blevet tilbagetrangt under
Fredrik den fjerde, blomstrede op paany, og Titler
og Ordener var der en saa stor Rift om, at man
for de ved Salget deraf indkomne Summer kunde
for St??rstedelen opftre Frue Kirkes Taarn og
grunde forskjellige offentlige Indretninger. BM
dernes Kaar vedblev imidlertid at vare HM be
dr??velige. Vistnok ophavedes allerede 1730 den
af Fredrik den fjerde mdfMe Landmilits og 1731
Stavnsbaandet; men allerede efter to Maaneders
Forlpb indff<rtes dette sidste igjen og fijarpedes
endog, hvilket havde til F^lge, at en stor Del
BMder forftgte at rMme ud af Landet, trods
de herfor satte strenge Straffe. I Febr. 1733
gjenoprettedes ogsaa Landevarnet. Endnu flere
utloge Foranstaltninger virkede skadelig paa Ager
dyrkningen og Landbefolkmngen, saaledes Tilladelsen
for Godseierne til at nedlagge Fcrstegaarde og ind
drage Jorden under Hovedgaarden samt Paabudet
om, at der til Danmark ikke maatte indftres Korn,
og at det sMdenfjeldske Norge skulde hente Korn
fra Danmark. Dette Paabud skadede i lige Grad
begge Lande. — Efterat Kongen i sine 5 første
Regjeringsaar havde havt duelige Raadgivere i
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
