Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian (danske Konger). — Kristian (Kristiern) den første. — Kristian (Kristiern) den anden. — Kristian den tredie. — Kristian den fjerde. — Kristian den femte. — Kristian den sjette. — Kristian den syvende. — Kristian den ottende Fredrik. — Kristian den niende - Kristian (Hertug af Brunsvig) - Kristian August (af Augustenborg) - Kristian Augusts Minde - Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristian 186 Kristiania
Vaabenhvile istand og Fredsunderhandligerne be
gyndte ved den nylig aabnede Londonerkonference,
men fMe ikke til noget Resultat; Krigen begyndte
derfor igjen, og 29de Juni bemegtigede Preusserne
sig Als. Nu s??a det truende ud for Danmark, Kon
gen maatte Bde Juli afstedige Ministeriet Monrad,
som lod til at ville fortscrtte Krigen. Det nye Mi??
nisterium Bluhme ftgte nu en Vaabenhvile, hvor
paa fulgte en lcrngere Vaabenstilstand, under hvilken
Fienden holdt Jylland besat. 30te Oktbr. kom
endelig Freden istand i Wien, hvor Danmark
maatte afstaa Holsten, Lauenlwrg og Slesvig. Der
var nu ingen Grund langer til at beholde Felles
forfatningen, som derfor blev smellet sammen med
Grundloven af 5te Juni 1849. ??Danmarks gjen??
nemsete Grundlov af 5te Juni 1849" blev der
paa stadfestet af Kongen i Juli 1866. En Rakke
betydningsfulde Lovarbeider er forresten komne
istand under Kristian den niendes Regjering. 1871
fastsattes Islands Stilling inden Riget, og 1874
fik Ven en egen Forfatning ; s. A. beftgte Kongen
Ven ved Tusenaarsfesten for dens Bebyggelse. —
Af Kristian den niendes BM er Vilhelm Konge i
Grekenland (Georg den fMe), en Datter (Dagmar)
gift med den russiske Keiser Alexander den tredie og
en anden (Alexandra) med den engelske Tronf??lger.
Kristian, Hertug (hertugelig Prins) af
Brunsvig og luthersk Biskop i Halberstadt, f. 1599, d.
1626, blev 1616 Biskop i Halberstadt og fik ogsaa
et Par andre geistlige Stiftelser, men havde mere
Lyst til Krigsvesenet og gik til Holland, hvor han
tjente under Prins Moritz af Nassau-Oranien.
Ved Trediveaarskrigens Udbrud vendte han tilbage
til Tyskla??d og blev sammen med sin Ven Grev
Ernst af Mansfeld Protestanternes Hovedanker
under den fMe Del af Krigen. Han samlede
vilde og herjende Skarer om sig og for haardt
frem mod de katholste Prester og lesuiterne; 1622
blev han slagen af Tilly, gjorde derpaa med Gre
ven af Mansfeld et Streiftog gjennem Elsas og
Lothringen til de spanske Nederlande og mistede
her i Slaget ved Fleurus 1622 den venstre Arm.
Efter at vere vendt tilbage til Tyskland fortsatte
han trods gjentagne Nederlag Kampen paa den
vildeste Maade, indtil han bukkede under for en
ved Overanstrengelser paadragen terende Sygdom.
Kristian August af Augustenborg, yngste SM
af Hertug Fredrik Kristian af Augustenborg, f. 1768,
sendtes 1803 til Norge som kommanderende General
i det SMdenfjeldsse og blev 24de Augnft 1808 tillige
Prcrfes i den midlertidige Regjeringskommission for
Norge. I Krigen 1808 anf??rte han Nordmendene
med Mod og Dristighed, drev Svensterne ud af Lan
det og ftrte Krigen over paa svensk Grund. Hermed
gik den lidt efter lidt istaa, trods Kong Fredrik den
sjetteS bestemte Ordre til Prinsen om at fortsatte.
Kristian August, paavirket af Grev H. Wedel
larlsberg, indgik endog en udtrykkelig Overens
komst med den HMkommanderende for den svenske
Vestatme, Oberst Adlersparre, om ikke at angribe
Sverige, medens Adlersparre gik til Stockholm for
at faa Gustav den fjerde afsat. Da dette var udftrt
og den gamle, barnl??se Karl den trettende sat paa
Tronen, blev Kristian August, hvem Fredrik den
sjette omtrent samtidig fandt det klogt at udncevne
til Feltmarskal og Statholder, valgt til svensk
Tronf??lger 28de August 1809. Nordmcrndene, som
havde faaet Prinsen meget kjerr, var bedrMede
over at miste ham, medens endel af Svenskerue
af samme Grund modtog ham med Forhaabninger
om, at han i sin Tid skulde forene Halvpens to
Riger, da hon, efterat Freden mellem Danmark-
Norge og Sverige var stuttet, modtog Valget og
kom til Sverige, hvor han efter at vere adopterer
af Karl den trettende antog Navnet Karl August.
Glæden varede dog kun kort; thi allerede 5 Maa<
neder efter sin Ankomst til Sverige døde han pludselig
under en MMstring nær Helsingborg 28de Mai 1810.
Der opkom aldeles ugrundede Rygter om, at han
skulde verre forgivet, og ved hans Begravelse i Stock
holm 20de Juni kom det til voldsomme PMloplpb,
under hvilke Grev Hans Axel von Fersen (s. d.)
paa den ynkeligste Maade dræbtes som den for
mentlige Giftmorder. — Da Kristian August skulde
forlade Norge 1809, holdtes i Kristiania en Afskeds
fest for ham, ved hvilken der blev fattet Beslutning
om Oprettelsen af ??Selskabet for Norges Vel".
Kristian Augusts Minde, en Kristiania
Kommune tilh??rende Eiendom paa vestre Side af
Akerselven, eiedes tidligere af GenerallMnant
Johan Mangelseu, efter hvem den fremdeles be
nevnes ??Mangelsgaarden". Da det crldre saakaldte
Spindehud forfaldt og tilsidst ophMe med sin
Virksomhed,indWbtes den ncrvnte Eiendom af Kom
munen, som til Minde om Prins Kristian August
her lod oprette en Arbeidsanstalt for Byens Fattige.
Da man manglede Midler til strax at scrtte Ino
retningen igang, bortleiedes Eiendommen indtil
1818. Karl Johans Gavmildhed satte imidlertid
Byen istand til at realisere Planen, idet han ialt
stjcrnkede 8,000 Spd. (32,000 Kr.) til Byens Fattige.
Senere erholdt Anstalten forskjellige Legater. Med
Stiftelsen, der fra ftrst af kun bestod i et Arbeids
hus, forenedes 1820 en Tvangsarbeidsanstalt og
1829 et Sindssygeasyl. Eiendommen har etGrund
areal af 52,000 Kv.alen.
Kristiania, Norges Hovedstad, ligger ved
Bunden af Kristianiafjord, under 59° 54′ 42″ n. Br.
og 28° 23′ 15″ ø. L., i en særdeles naturskjøn
Egn. Den indtager et Fladerum af ca. 15⅓
Kv.kilom. Byen er i det hele taget smukt bebygget,
navnlig i de vestlige Dele samt i de mere centrale
Gader, hvor mange gamle og uanselige Huse i
den senere Tid har maattet vige Pladsen for
mere tidsmcrssige Bngninger. Dog findes der
flere Steder, iscrr i de nylig indlemmede For
steder, Klynger af daarlige Bygninger og trange,
uregelmessige Gader. Byen har tre Havne, Oslo
Havn, BjMigen og Pipervigen; de er alle aabne
mod Syd, men beskyttes dog for en Del ved
Houedpen. Paa den mellem Bjørvigen og Piper
vigen fremskydende Odde ligger Fæstningen
Akershus (s. d.). Den ældste og centrale Del af Byen
ligger dels paa Landtungen mellem Bjørvigen og
Pipervigen, dels i Nord for f??rstnevnte. Denne
Bydel omgives i Øst af de Tid efter anden
indlemmede Forstæder Vaterland, Fjerdingen,
Grünerløkken, Grønland, Oslo, Ekeberg, Vaalerengen,
Kampen, Galgeberg og Enerhaugen, i Nordost og
Nord af Rodeløkken, Sagene, Moløkken,
Professorbyen m. fl., og i Nordvest og Vest af Homansby,
Hegdehaugen, Kunstnerlund (Balkeløkken), Briskeby,
Ruseløkken, Pipervigen osv. Blandt Byens
offentlige Bygninger kan nævnes: Det kgl. Slot (opført
1825—48 paa en Høide nordvest for Byen og
omgiven af en serdeles smuk Park), Storthingsbygningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
