- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
189

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristiansborg - Kristiansfeld - Kristiansfjeld - Kristianshavn, se Kjøbenhavn - Kristianssand. — Kristianssands Stift - Kristianssted - Kristianssten - Kristianssund, oprindelig Navn Lille-Fosen - Kristianstad. — Kristianstads Län - Kristiansø, tidligere Erteholmene - Kristiern, se Kristian - Kristi Legemsfest - Kristina (Dronning i Sverige)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kristiansborg, Slot i Kjøbenhavn, opførtes
af Kristian den sjette 1733—40 istedenfor det
nedrevne Kjøbenhavns Slot og paa samme Grund.
Opførelsen kostede henved 1½ Mill. Kr. 1794
nedbrændte Slottet, hvorefter Murene stod som Ruiner,
indtil Fredrik den sjette efter ca. 20 Aars Forløb
lod det gjenopbygge. Det blev færdigt 1828. Her
holdes den danske Rigsdag og Høiesteret; i 5te
Etage opbevares den kongelige Malerisamling.

Kristiansfeld, By i Nordslesvig, 2 Mil
nord for Haderslev, med 7—800 Indb., grundedes
1773 af de mähriske Brødre. Byen har livlig
Industri og en bekjendt Skole og Opdragelsesanstalt.

Kristiansfjeld, tidligere en Bjergfæstning i
Elverums Prestegjeld, Hedemarkens Amt, anlagdes
1683, men blev igjen sløifet 1742.

Kristianshavn, se Kjøbenhavn.

Kristianssand, By i Lister og Mandals Amt
og tillige Stiftsstad i Kristianssands Stift, ligger
paa en Sandslette ved Otterelvens Udløb i Havet
under 58° 10′ nordlig Brede. Folkemængden er
ca. 12,000. Byen har en god og rummelig Havn,
der hyppig besøges af Skibe, som gaar paa
Østersjøen og Nordsjøen, og staar i livlig
Dampskibsforbindelse baade med Ind- og Udlandet. Den
udmærker sig fremfor Norges øvrige Byer ved sin
regelmæssige Bebyggelse, der gjør et harmonisk
om end noget ensformigt Indtryk. De fornemste
Næringsveie er Skibsfart, Skibsbyggeri og Handel.
Byen er Sæde for Stiftets Overøvrighed og
Overret, har en Latinskole, et Skolelærerseminarium,
et Orlogsverft m. fl. offentlige Indretninger. Dets
Handelsflaade udgjorde 31te Decbr. 1880 144 Skibe
med en samlet Drægtighed af 40,059 Tons og 1,362
Mands Besætning. — Kristianssand anlagdes 1641
af Agdesidens Befalingsmand Palle Rosenkrantz paa
Befaling af Kristian den fjerde, der paa en Reise
til Bergen havde anløbet Flekkerø Havn. Stedet var
da en skovbevoxet og ubeboet Slette, der kaldtes
Sanden. Ved Magtbud tvang Kongen Folk fra
Udhavnene og de omliggende Distrikter til at flytte
ind til det nye Byanlæg, paa samme Tid som al
Handel blev forbudt i Udhavnene. Byen fik den
29de Oktober 1641 Kjøbstadsprivilegier og
Skattefrihed i 10 Aar, hele Agdesiden henlagdes under
dens Handelsdistrikt, de nærliggende Byer,
hvoriblandt Stavanger, maatte svare Afgifter til den,
og ved flere lignende Bestemmelser, der var meget
byrdefulde for den omboende Befolkning, søgte
Kongen at ophjelpe den nye By. Desuagtet varede
det længe, inden den viste Tegn til Opkomst. I
1662 blev Byen Stiftsstad og Stiftamtmandens
og Biskopens Sæde, og 1665, efterat en større
Ildsvaade var overgaaet Stavanger, flyttedes
Latinskolen derfra til Kristianssand. I det 18de Aarh.
indskrænkedes disse overdrevne Privilegier noget,
hvilket i Forbindelse med en ødelæggende
Ildebrand 1734 satte Byen tilbage. I Slutningen af
dette Aarh. tiltog dens Velstand rask paa Grund
af, at den under Krigsaarene drev en betydelig og
indbringende Skibsfart. Ogsaa Folkemængden
forøgedes hurtig, fra 3,600 i 1791 til 7,200 i
1815. Senere har Byen været i jevn Fremgang.
I 1880 herjedes den af en større Ildebrand, som
lagde flere af de bedst bebyggede Strøg i Aske,
ved hvilken Leilighed ogsaa den 1734—38
opførte Domkirke blev et Rov for Luerne. —
Kristianssands Stift omfatter Bratsberg,
Nedenæs, Lister og Mandals samt Stavanger Amter.
Det er 730 Kv.mil stort, med 350,000 Indb.

Kristianssted, By paa Østenden af den danske
Ø St. Croix i Vestindien, med ca. 5,200 Indb.

Kristianssten, tidligere Fæstning ved
Trondhjem, paa en Aasryg østenfor Byen og Nidelven,
anlagdes 1682.

Kristianssund, By i Nordmøre, Romsdals
Amt, paa 3 Smaaøer (Nordlandet, Indlandet og
Kirkelandet), med 7,600 Indb., er en af Norges
vigtigste Udførselssteder for Fiskeriprodukter
(fornemmelig Klipfisk) og har en livlig Handel. Byens
fornemste Næringsveie er derfor Handel og
Skibsfart; den sidste bestaar for en stor Del i
Expeditioner til de større Sild- og Torskefiskerier langs
Kysten. Ved Udgangen af 1880 havde Byen 111 Skibe
med en samlet Drægtighed af 11,715 Tons og
649 Mands Besætning. — Stedet, hvis oprindelige
Navn var Lille-Fosen, omtales i det 17de Aarh.
som særskilt Toldsted og en meget søgt Skibshavn.
1 1742 fik det Kjøbstadsprivilegier og sit nuværende
Navn. I Begyndelsen af dette Aarh. havde Byen
kun lidt over 1,100 Indb., men senere,
fornemmelig efter 1840, har den tiltaget rask i Folkemængde
og Velstand.

Kristianstad, By i Skåne, ved Sjøviken, en
Udvidelse af Helgeåen, har ca. 9,000 Indb., en
lærd Skole, en Bank, et Länslazaret og et
Jernverk. Byens Anlæg paabegyndtes under Kristian
den fjerde 1614, efterat Svenskerne 1612 havde
ødelagt den 1 Mil sydligere liggende By Bä.
Kristianstad sik sine Privilegier 1615 og sit Navn
efter Kongen 1617; 1622 overførtes til den Åhus’s
Privilegier, og den sidstnævnte By er nu
Kristianstads Havneplads. I den skaanske Krig erobredes
Byen af Danskerne 1676 og derpaa af Svenskerne
1678. Efter Freden raseredes de 1641 fuldførte
Fæstningsverker; 1748 byggedes nye Befæstninger,
som imidlertid 1847 igjen blev sløifede. —
Kristianstads Län udgjør den østlige og nordlige
Del af Skåne; det er 54 svenske Kv.mil stort og
har 233,000 Indb. Det deles i 4 Fogderier og
10 Herreder; Hovedstaden er Kristianstad.

Kristianssø, tidligere Erteholmene, 3 smaa
Klippeøer i Østersjøen, 2½ Mil nordost for
Bornholm. De to af Holmerne er beboede af
tilsammen vel halvandet hundre Mennesker, den tredie er
øde. Her anlagdes 1684 af Kristian den femte en
Fæstning, som 1855 blev nedlagt.

Kristiern, se Kristian.

Kristi Legemsfest, katholsk Kirkefest til Ære
for Transsubstantiationen, indstiftedes 1264 og
feires med stor Pragt Torsdagen efter
Trefoldighedssøndag.

Kristina, Dronning i Sverige, Datter af Gustav
den anden Adolf, f. 1626, d. 1689, blev ifølge en
1627 fattet Rigsdagsbeslutning 1633 erklæret for
svensk Dronning og stod i de 12 første Aar
derefter under Formynderskab af 5 høie
Rigsembedsmænd. 1644 tiltraadte hun selv Regjeringen
efter at have bekræftet Stænderne i deres
Rettigheder. I de første Aar regjerede hun godt og
med Klogskab i Faderens Aand, og medens de
svenske Vaaben vandt den ene Seier efter den
anden udenfor Sveriges Grændser, virkedes der
ogsaa kraftigt for Rigets indre Opkomst i materiel
og aandelig Henseende. Men Kristina var ustadig
og blev snart kjed af Regjeringens Byrder. Hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free