Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristina (Dronning i Sverige) - Kristine, Marie, Dronning af Spanien, se Marie Kristine - Kristine (dansk Dronning) - Kristinehamn - Kristoffer (danske Konger). — Kristoffer den første. — Kristoffer den anden. — Kristoffer den tredie, af Baiern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristine
paaskyndte Fredsslutningen med Danmark i
Brömsebro 1645 og med det tyske Rige i Osnabrück 1648
og fattede allerede paa denne Tid Planer om at
nedlægge Regjeringen. Denne Beslutning
bestyrkedes ved de uadelige Stænders Misfornøielse med
hendes hensynsløse Afhændelse af Kronens Godser,
og 1649—50 satte hun igjennem, at Karl Gustav
valgtes til Tronfølger. 1651 tilkjendegav hun
Raadet sin Beslutning om at takke af, men gav
efter for Stændernes Bøn og blev staaende endnu
i 3 Aar. Denne Tid tilbragte hun næsten ganske
uden at beskjeftige sig med Regjeringsanliggender,
mest sysselsat med Fornyelser og Festligheder.
Baade de lærde Mænd, som hun havde samlet
om sig fra hele Europa, og hendes tidligere
almægtige Yndling Magnus de la Gardie
fortrængtes nu af Udlændingerne Bourdelot og
Pimentelli, og Misfornøielsen med hende truede med at
bryde ud i aabent Oprør. Hun gjentog derfor sin
tidligere Erklæring om at ville nedlægge
Regjeringen, hvilket hun udførte i Juni 1654; nogle
Dage efter forlod hun Sverige og gik til Bryssel,
hvor hun hemmelig traadte over til Katholicismen.
1655 afsvor hun i Innsbruck offentlig den lutherske
Lære og gik til Rom, hvor hun blev modtagen
med megen Høitidelighed. 1656 og 1657 besøgte
hun Frankrige, hvor hun sidste Gang vakte
Forargelse ved sin despotiske Optræden, bl. a. ved at
lade sin Staldmester Monaldeschi henrette uden
Lov og Dom. 1660 reiste hun til Sverige, hvor
hun af Stænderne paany blev tilsikret de til
hendes Underhold bestemte Udgifter, og hvor hun
undertegnede en formelig Tronfrasigelse, men
fordrede Arvefølgen for sig, hvis Karl den ellevte
skulde dø i en ung Alder. 1667 kom hun atter til
Sverige, men forlod Landet uden at besøge
Hovedstaden, da fri offentlig ReligionsMelse blev negtet
hende. 1668 søgte hun at vinde den ledige polske
Trone; senere opholdt hun sig stadig i Rom,
beskjeftiget med videnskabelige Sysler og stedse
udvidende sin omfattende Lærdom. Hun blev
begraven i Peterskirken, hvor Paven lod et
Monument reise over hende.
Kristine, Marie, Dronning af Spanien, se
Marie Kristine.
Kristine, dansk Dronning, f. 1461, d. 1521,
oprindelig Kurprinsesse af Sachsen, ægtede 1478
Kong Hans. Hun beskyttede dansk Sprog og
Literatur og gjorde sig elsket ved sin Fromhed og ædle
Personlighed. 1501—02 forsvarede hun med
Heltemod Stockholms Slot mod Sten Sture den ældre.
Kristinehamn, By i Vermland, nær Venern,
ved Barnans og Lötelvens Forening, med 4,500
Indb. og betydelig Handel med Jern og Korn.
Byen anlagdes 1639 og fik sine Privilegier 1642.
Kristoffer, Navn paa tre danske Konger. —
Kristoffer den første, Søn af Valdemar Seier,
f. sandsynligvis 1219, d. 1259, blev af sin Fader
sat til Herre over Laaland og Falster og sluttede
sig senere til sin Broder Abel i hans Strid med
Erik Plogpenning. 1252 blev han efter Abels
Fald valgt og kronet til Konge, skjønt Abels Søn
Valdemar Aaret iforveien var valgt til Tronfølger.
De holstenske Grever med flere andre nordtyske
Fyrster tvang Kristoffer til at give Valdemar
Hertugdømmet Sønderjylland som Erstatning, mod
at han skulde være Kongen tro og gjøre
Lenstjeneste. Efter Valdemars Død 1257 blev Hertug-
Kristoffer
dømmet igjen inddraget under Kronen. Kristoffer
kom i Krig med den norske Konge Haakon
Haakonssøn, som 1257 kom til Kjøbenhavn med en
Flaade paa 315 Skibe; her blev dog sluttet Fred
og Forsvarsforbund mellem dem. Imidlertid fik
Kongen Strid med Erkebiskop Jakob Erlandssøn,
som mod Folkets Villie vilkaarlig vilde forandre
den skaanske Kirkeret. Der reiste sig Opstand mod
Erkebispen, som sammenkaldte en Kirkeforsamling
i Veile og her 1256 gav den saakaldte
Veile-Konstitution, ifølge hvilken al Gudstjeneste skulde op
hMe og Landet belcrgges med Interdikt, hvis en
Biskop blev fcrngstet eller paa anden Maade for<
ulempet af Kongen eller med hans Villie. 1258
negtede Erkebispen at krone den unge Tron
f??lger Erik og forbud Bifioperne at gjMe det;
Kongen lod nu Erkebispen fcrngsle og under
mange Forhaanelser ftre til ei Slot i Fyen. Riget
stulde nu belcrgges med Interdikt, men kun to
Biskoper forkyndte det i sine Stifter og rMtte
derpaa ud af Landet. Under de derpaa f??lgende
Forvirringer d^de Kongen pludfelig; han efter
fulgtes af sin SM Erik Gliftping. — Kristoffer
den anden, Erik Glippings SM og foregaaen??
des SMnefM, f. 1276, d. 1333, sluttede sig under
sin Broder Erik Menveds Regjering til Faderens
Mordere og var fiendtlig stemt mod Erik, stjMt
denne behandlede ham med Overbcerenhed, 1303
gjorde ham til Hertug af Estland og senere om
byttede dette hans Len med SMderhalland og
SamsF. Paa sit D??dsleie advarede Erik Stcrn??
derne paa det alvorligste mod at t??ge Kristoffer til
Konge; men han vidste oog at erholde Kronen ved
Hjelp af sin Halvbroder Grev Johan den milde
af Holsten og andre Tilhcrngere. FMend han
blev valgt, maatte han imidlertid 1320 underskrive
en Haandfceftning, den Mste, som blev udstedt as
nogen dansk Konge, og hvorved Adelen og Geift
ligheden forbeholdt sig ncrsten al Magt og alle
Rettigheder. Blandt Bestemmelserne i dette Doku
ment var ogsaa den, at alle Skatter, som var
paalagte siden Valdemar Seiers Tid, skulde op
hcrves; men Kongen paalagde tvertimod nye Skat
ter, optog Tystere i sit Raad og vakte ogsaa paa
andre Maader Misforn^ielse. Der udbr^d aaben
Opstand, men Kongen havde i n??gen Tid Over
taget; da d^de Hertug Erik af SMderjylland, og
nu kom Kristoffer i Strid med Grev Gert den
store af Holsten om Formynderskabet over Eriks
unge SM, Gerts SjsstersM Baldemar. 1325 blev
Kongen slagen paa Hesterbjerget ved Slesvig af
Gert og sin egen Halvbroder Grev Johan. Han
blev fordreven fra SMderjylland, og nu reiste
ogsaa de misforn^iede danske Adelsmomd sig mod
ham, stMede af Hertug Valdemar og de holstenske
Grever. Efterat Gert 1326 havde gjort et Ind
fald i Danmark, erklcrredes Kristoffer for affat;
han flygtede til Mecklenburg, og den unge Hertug
Valdemar valgtes til Konge med Grev Gert som
Formynder. Men de nye Magthavere blev snart
uenige, og Grev Johan hjalp 1329 Kristoffer til
igjen at blive Konge, rigtignok kun af Navn.
Johan HMede selv de største Fordele, idet han fik
Femern til Arvelen og Størstedelen af Sjælland,
Laaland og Skaane i Pant. Ved et Forlig med
Gert 1330 fik denne Fyen og Størstedelen af
Nørrejylland, medens Hertug Valdemar skulde have
Sønderjylland; en ny Strid med Gert førte til
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
