Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krogh, Gerhard Christoph - Krogskoven. — Krogkleven - Krohg, Christian (Statsmand). — Krohg, Georg Anton. — Krohg, Christian (Maler) - Krohg, Otto Theodor - Krohn, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenstødet ved Øvrestolk [[** sic, vel helst Øvre Stolk? **]]. Senere var han
kommanderende General i Slesvig, derpaa i
Holsten, indtil han 1857 paa Grund af Sygdom
maatte tage Afsked.
Krogskoven, en Skovstrækning i Hole
Prestegjeld paa Ringerike, Buskeruds Amt, paa østre
Side af Stensfjorden. Ned til denne fører en
Vei gjennem Krogkleven, der er bekjendt for
sin storartede Naturskjønhed, og som aarlig besøges
af en Mængde Reisende.
Krohg, Christian, norsk Statsmand, f. i
Gjerdrum paa Romerike 1777, d. 1828, kom i en
Alder af 14 Aar paa Kongsbergs lærde Skole og
dimitteredes 1794 derfra til Kjøbenhavns
Universitet, hvor han valgte den juridiske Bane. Her
tog han i den korte Tid af 3 Aar alle Examinerne
med Udmærkelse og blev 1800, kun 23 Aar
gammel, udnævnt til Adjunkt ved Universitetets
juridiske Fakultet. 1801 blev han Lærer ved
Sjøkadetakademiet i Kjøbenhavn og 1803 extraordinær
Professor i Lovkyndighed samt Auditør og
Regnskabsfører ved det nævnte Akademi. Hans Hu stod
dog til at erholde en Stilling i sit Fædreland, og
dette lykkedeS ham ogsaa 1804, da han udnævntes
til Assessor i Trondhjems Stiftsoverret. Her
blev man snart opmærksom paa Krohgs Evner og
sjeldne Begavelse. 1805 blev han Medlem af det
kongelige norske Videnskabsselskab og virkede som
dets Præses fra 1820 til sin Død meget til
Videnskabens Fremme. Rigsforsamlingen paa Eidsvold
valgte Krohg til Medlem af den Komité, som skulde
ordne Norges Lovgivningsvæsen, og Høsten 1814
valgtes han fra Søndre Trondhjems Amt til
Medlem af det overordentlige Storthing. Endnu inden
dets Slutning blev han udnævnt til Statsraad.
1818 udtraadte han af Regjeringen for at
overtage det ham af Storthinget overdragne Hverv,
Udarbeidelsen af en ny Kriminallov for Norge,
hvilket Arbeide endnu ikke var fuldendt ved hans
Død. Fra Søndre Trondhjems Amt valgtes han
desuden til Storthingene i 1821, 24 og 27, og
hørte ved sin fremragende Dygtighed til Thingets
mest ansete Medlemmer. Flere Gange valgtes
han til Præsident, dels i Storthinget, dels i
Lagthinget, og som Formand i Konstitutionskomitéen
havde han den væsentligste Andel i denne Komités
Indstilling af 17de Mai 1824 angaaende de af
Karl Johan fremsatte Forslag til Forandringer i
Grundloven, deriblandt det paa flere Storthing
gjentagne om absolut Veto med Hensyn til
almindelige Love. Indstillingen, der gik ud paa
Forkastelse af Forslagene, vidner om Krohgs sjeldne
Aandsevner og politiske Skarpblik og er ogsaa
bleven rosende omtalt af fremmede Politikere. Med
samme Grundighed modsatte han sig paa senere
Storthing de kongelige Forslag. Krohg betraadte
ogsaa Forfatterbanen; under sin Lærervirksomhed
i Kjøbenhavn udgav han „Forsøg til en Ledetraad
ved Forelæsninger over Folkeretten“ (1803), og
paabegyndte Udgivelsen af „Juridisk Archiv“, som
senere fortsattes af Danmarks berømte Retslærde
Professor A. S. Ørsted. Den 17de Mai 1833
afsløredes i Kristiania en Mindestøtte for ham.
Ved Syttendemaifestlighederne i Kristiania var det
længe Skik at drage i Procession til
„Krohgstøtten“, hvor Taler holdtes i Dagens Anledning.
— Krohg, Georg Anton, foregaaendes Søn,
f. 1817, d. 1874, tog 1835 Examen Artium og
1842 juridisk Embedsexamen. 1844 blev han
Kopist i Finansdepartementet og forflyttedes 1846
til Indredepartementet, hvor han 1857 blev
Fuldmægtig. Han var med i den dansk-slesvigske Krig
1848 og var en Tid ansat ved General
Schleppegrells Stab. Ved Siden af sin Stilling i
Departementet udfoldede han en ikke ubetydelig
journalistisk Virksomhed. Saaledes udgav han
1855—59 den norske Afdeling af „Nordisk
Universitets-Tidsskrift“, samt redigerede et Aars Tid Bladet
„Den Constitutionelle“, hvis udenlandske Artikel
han, da Bladet forenedes med „Den norske
Rigstidende“, vedblev at redigere. Desuden var han en
Tid Medarbeider i det svenske „Aftonbladet“, det
danske „Fædrelandet“ og „Nordisk Literaturtidende“.
— Krohg, Christian, foregaaendes Søn, norsk
Maler, er f. i Kristiania 1852. Han viste tidlig Lyst
og Anlæg til Tegning, og da han 1869 havde taget
Examen Artium, var det hans Ønske strax at opgive
Studeringerne for at uddanne sig som Maler; paa
Faderens Opfordring fortsatte han dog disse, til
han 1873 tog juridisk Embedsexamen. Imidlertid
tog han Undervisning paa Tegneskolen, og efter
at være færdig med Studeringerne gik han til
Karlsruhe, hvor han i 1½ Aar uddannede sig
under Gussows Veiledning. Derpaa tilbragte han
3 Aar i Berlin under samme Lærer. Efter et
toaarigt Ophold i Norge erholdt han et
Stipendium, hvorpaa han gik til Frankrige for videre at
uddanne sig. Hans Kunst har en udpræget realistisk
Retning, der kommer tilsyne saavel i Sujettets
Valg som i dets Behandling; herom vidner f. Ex.
hans Arbeider „Bagbord lidt“ (en Lods),
„Daggry“ (en Sypige) og „Bære for Dere“ (en Bæregut).
Krohgs Billeder udmærker sig ved en djerv, slaaende
Kolorit.
Krohg, Otto Theodor, norsk Geistlig, f. 1811, blev
Student 1830, theologisk Kandidat 1835, var en
kort Tid Førstelærer ved Molde Borger- og
Almueskole, 1838—47 Timelærer ved Tromsø Middel- og
Realskole og udnævntes sidstnævnte Aar til
Sogneprest i Vestnæs i Romsdalen, hvilket Embede han
endnu indehar. Under sit Ophold paa Tromsø
var han Redaktør af Bladet „Tromsø Tidende“.
Senere har han leveret en Række Afhandlinger i
„Romsdals Budstikke“, „Postbudet“, „Den
Frimodige“, og fornemmelig i „Morgenbladet“, hvori
han siden 1852 har været stadig Medarbeider.
Han har med Iver deltaget i Diskussionen om
religiøse, politiske og sociale Samfundsspørgsmaal
og har ogsaa leveret et Par Noveller: „Presten i
Loppen“ og „Spydet Selshevner“.
Krohn, Henrik, f. i Bergen 1826, d. 1879,
kom i en ung Alder paa et Handelskontor i sin
Fødeby og etablerede sig 1846 som Handelsmand.
I 1858 blev han imidlertid paa Grund af den store
Krise nødt til at opgive sin Forretning, og lagde
sig da efter Mathematik og Landmaaling. Senere
overtog han Bestyrelsen af Sogndals Fyrstikfabrik.
I Kampen for det saakaldte Maalstræv deltog han
med Begeistring og var en ivrig Talsmand for
alt, som kunde hævde det nationale. Som
Forfatter berigede han Landsmaalets Literatur med
flere betydelige Bidrag. Foruden at han i et Par
Aar redigerede Bladet „Ferdamanna“, udgav han
flere særskilte Arbeider, blandt hvilke kan nævnes
„Svein og Gudveig“, „Ei Stockholmsferd“, „Fraa
Vestlandet“, „Smaakvæde“ m. fl. Desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
