Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krohn, Henrik - Krohn, Georg. — Lovise Krohn. — Michael Krohn - Krokis - Krokodiler. — Alligatorerne eller Kaimanerne (s. d.). — De egentlige Krokodiler. — Nilkrokodilen. — Gavialerne - Krokus, d. s. s. Pariserrødt - Krolovez - Kronblad, se Blomst - Kronbor - Kronborg - Krone, se Blomst - Krone (Mynténhed) - Krone (Udmærkelse). — Kroning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
leverede han flere Bidrag til „Dølen“ og „Fraa By
og Bygd“.
Krohn, Georg, norsk Skuespiller, f. i Bergen
1831, d. 1870, var Søn af Konsul M. Krohn (se
nedenf.). Han valgte først den studerende Vei og tog
Artium og Andenexamen, hvorefter han valgte
Theologien til Brødstudium. Men en haardnakket
Nervefeber tvang ham til at opgive dette og
foretage en Udenlandsreise for at gjenvinde sin
Helbred, hvilket dog ikke ganske lykkedes. Ved sin
Hjemkomst 1856 tog han Ansættelse ved den norske
Scene i Bergen, en Virksomhed, hvortil han i
længere Tid havde følt Kald, og for hvilken han
tidligere havde vist Talent. Han debuterede som
Erasmus Montanus i Holbergs Komedie af samme
Navn, og saavel i dette Stykke som i „Pak“, hvor
han spillede Baron Liljes Rolle, høstede han meget
og fortjent Bifald. Fra Bergen kom han 1860
til det norske Theater i Kristiania og derfra
til Kristiania Theater, hvor han snart regnedes
blandt dets mest fremragende og hyppigst anvendte
Kræfter. Under sin Virksomhed her gjorde han
flere Studiereiser til Paris, sidste Gang 1868—69.
Inden sin Afreise fra Norge var han bleven
udnævnt til Theatrets artistiske Direktør, men ved
en af Direktionsmedlemmernes Forsømmelse naaede
Telegramet herom først Bergen Dagen efterat han
var reist. Den Rolle, hvori hans Begavelse
tydeligst kom frem, og som mere end alt andet
aabenbarede hans sjeldne Talent, er Lundestads i „De
Unges Forbund“. Ingen anden Skuespiller har
kunnet maale sig med ham i Fremstillingen af
denne intrigerende, smidige Personlighed. Krohn
optraadte ogsaa som Forfatter med flere
Leilighedsdigte. Hans Kunstnerbane blev imidlertid afbrudt,
da han stod i sit høieste Ry; en Svækkelse, som
den før omtalte Sygdom havde efterladt, gik til
sidst over til Sindssygdom, der endte hans Liv. —
Lovise Krohn, foregaaendes Datter, f. 1865,
debuterede første Gang paa Kristiania Theater i
Februar 1882. Om hendes Talent for Scenen kan
der endnu ikke fældes nogen afgjørende Dom; dog
har hendes Debut været sjelden lovende og er
bleven rosende omtalt af Kritiken. — Michael
Krohn, f. 1793, d. 1876, var bosat som
Forretningsmand i Bergen, af hvis merkantile Trivsel
han gjorde sig høit fortjent ved at give Stedet
til flere almennyttige Foretagender, saaledes 1845
til Bergens Sjøforsikringsselskab, 1851 til det
bergenske Dampskibsselskab, ligesom han fik istand
Bergens Diskonteringsindretning, der gav
Anledning til Oprettelsen af Bergens Privatbank.
Anlægget af Bergens mekaniske Verksted med Tørdok
skyldes ligeledes hans Initiativ. Som Bevis paa
den Anseelse, Krohns Navn nød ogsaa i Udlandet,
kan nævnes, at den tyske Geograf Petermann har
opkaldt en af Øerne i Ishavet efter ham.
Krokis (fr. croquis, udt. Kroki), Tegning; et
paa fri Haand optegnet skisseret Kart over en Egn
med Angivelse af dens vigtigste Terrænforhold.
Krokodiler, en Orden af Krybdyrenes Klasse,
udmærker sig ved sin betydelige Størrelse og sin
panseragtige Legemsbeklædning. De deles i tre
Slægter, Alligatorerne eller Kaimanerne
(s. d.), Gavialerne (Gavialis) og de
egentlige Krokodiler (Crocodili). Alle tre Slægter
lever i og ved Floder i de varmere Jordstrøg
og er glubske Rovdyr. Hos de egentlige
Krokodiler gaar Underkjæbens fjerde Tand frit op paa
Siden af Overkjæben, hos Alligatorerne ind i et
Hul i Overkjæben. De forekommer baade i den
gamle og den nye Verden; den mest bekjendte
Art er Nilkrokodilen (C. vulgaris), som i
voxen Tilstand bliver indtil 30 Fod lang, og
hvis Panser er ugjennemtrængeligt for
Geværkugler. Den findes ide fleste af Afrikas Floder
og var i Oldtiden hyppig i Nilen lige ned til Deltaet;
nu forekommer den først i Øvreægypten. Hos de
gamle Ægyptere ansaaes den for hellig, hvorfor
den ofte i halvtæmmet Tilstand holdtes ved
Templerne; et stort Antal af disse Dyr findes
balsamerede i Gravhvælvinger fra Oldtiden. — Paa
Antillerne findes en mindre Art, Crocodilus
rhombifer, og paa Sundaøerne den meget farlige C.
biporcatus. — Gavialerne er indskrænkede til
Indien og det indiske Arkipel; de har en langt
udtrukken, næbartet Snude.
Krokus, d. s. s. Pariserrødt.
Krolevez, By i det russiske Guvernement
Tsjerningov, med 8,000 Indb. og et aarlig stort Marked.
Kronblad, se Blomst.
Kronbor, et rundt og lige afskaaret Staalrør,
som i Kanten er forsynet med Sagtænder, bruges
til af Træ-, Horn- eller Benplader at udskjære
runde Skiver (f. Ex. til Knapper).
Kronborg, Slot og Fæstning paa Sjælland
i Danmark, ved den smaleste Del af Øresund, øst
for Helsingør, opførtes under Fredrik den anden
1574—85 i Renaissancestil og tjente i
Begyndelsen ofte til Bolig for den kgl. Familie. 1629
blev Slottet slemt medtaget af en Ildebrand.
Fæstningen blev anlagt for at befæste Øresund,
men har vist sig kun slet at svare til Hensigten.
1658 faldt den i Svenskernes Hænder;
Fæstningsverkerne blev restaurerede under Fredrik den sjette.
Krone, se Blomst.
Krone, Mynténheden i det nye skandinaviske
Myntsystem ifølge den 26de Mai 1873 mellem
Sverige og Danmark afsluttede og 16de Oktbr.
1875 af Norge tiltraadte Myntkonvention. Guld
er Grundlaget for Myntsystemet, og Sølv samt
Bronce benyttes til Skillemynt. 1 Krone deles
i 100 Øre. I Guld udpræges Myntstykker paa
20, 10 og 5 Kroner, i Sølv paa 2, 1, ½ (50
Øre). ¼ (25 Øre) og 1⁄10 (10 Øre) Krone, i
Bronce paa 5, 2 og 1 Øre. 1 Krone er lig ¼
norsk Speciedaler, ½ dansk Rigsdaler og 1 svensk
Rigsdaler Rigsmynt. — Krone (Corôa) er ogsaa
Navn paa en portugisisk Guldmynt = 10 Milreis
= 40 Kr. 32 Øre, og (Crown) paa en engelsk
Sølvmynt = 5 Shillings = 4 Kr. 54 Øre.
Krone, lat. corona, betyder egentlig Krans.
Som Udmærkelse tildeltes hos Grækerne de
Seirende i de offentlige Væddekampe Kranse, ligesom
saadanne ogsaa tildels gaves til fortjente Borgere;
de var dels af Trægrene, navnlig Oliegrene, dels
af Guld. Hos Romerne uddeltes Coronae mest
som militært Ærestegn; høiest skattedes corona
obsidionalis, som gaves til den, der bragte en
beleiret Stad Undsætning, og flettedes af Græs,
som havde voxet paa den beleirede Stads Grund.
Corona muralis, en Ring med Tinder i Form
af Murtaarne, tildeltes den, som ved en Storm
først besteg den fiendtlige Stads Mur, corona
navalis ell. rostrata, en Ring, prydet med
Skibssnabler, gaves den, som først entrede et fiendtligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
