- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
195

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krone (Udmærkelse). — Kroning - Krone, den nordlige - Kronfistel - Kronglas - Krongodser - Kronhjort, se Hjort - Kronlande - Kronobergs Län. — Kronobergs Slot - Kronologi. — Den mathematiske Kronologi. — Den historiske Kronologi - Kronos, se Gudelære, den græske - Kronprins. — Kronprinsesse - Kronstadt (By i Siebenbürgen) - Kronstadt (By i Petersburg) - Krop - Krossved, se Sneboldtræ - Krotoschin, polsk Krotoszyn - Krucifix - Krudt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krone

Skib, og corona vallaris ell. castrensis, som var
forsynet med Tinder i Form af Skansepale, den,
som fjlrst gjennembr^d en fiendtlig Leirs Vold.
Alle disse var scrdvanlig af Guld eller forgyldte.
Borgerkronen, corona civica, fik den, som reddede
en Borgers Liv ; en seirende Feltherre bar ved sin
Triumf corona triumphalis af Laurbar, ved en
Ovation corona ovalis af Myrthekviste. — I de
nyere Stater er Kronen traadt istedenfor det
??eldre Diadem som Tegn paa den kongelige eller
keiserlige Vardighed; dog findes ogsaa Kroner for
Fyrster af lavere Rang. De moderne Kroner er
af forskjellig Fonn, men altid af Guld og prydede
med LEdelstene. Kronen paascrttes den nye Fyrste
ved en HMdelig Kroning, som dog nu paa
mange Steder som en blot tom Ceremoni er af
siaffet. — Krone bruges endelig ogsaa undertiden
figurlig ensbetydende med Fyrstens Perfon, dels
med Staten.

Krone, den nordlige, et smukt Stjernebillede
mellem Herkules og Jagthundene. En af dets
Stjerner, Gamma, er af anden Størrelse.

Kronfistel, en Sygdom hos Hesten, som ytrer
sig ved et S??ar ved Hovens ??verste Rand (Kronen).
Det er en langvarig Sygdom, som foraarsager
Halthed og gj^r Dyret udygtigt til Arbeide.

Kronglas kaldes i Modsætning til det stærkt
blyoxydholdige Flinteglas ensiags fint, blyfrit
Glas, som benyttes til optiske Instrumenter,
navnlig sammen med Flinteglas til Sammenfat
ning af akromatiske Linser (s. d.).

Krongodser kaldtes tidligere alle Statsgodser,
senere de as disse, som var overladte den regjerende
Fyrste til Brug, men ikke af ham kunde afhændes.

Kronhjort, se Hjort.

Kronlande, i Østerrige Betegnelse for de med
Kronen arvelig forbundne enkelte Dele, hvoraf
Monarkiet bestaar.

Kronobergs Län, Län i Sverige, omfatter
den sydvestlige Del af Sm??land, er 162 Kv.mil
stort og har 170,000 Indb. Det deles i 5 Fogde
rier; Hovedstad og eneste By er Vexiö. — Paa
en V i Helgasjoen ligger de anfelige Ruiner af
det gamle Kronobergs Slot.

Kronologi, Læren om Tidsregningen og Tids
inddelingen, deles i den mathematiske, som ved
Hjelp af Solens og Maarens Bevagelse bestemmer
de naturlige Tidsenheder, Aar, Maaneder og Dage,
og den historiske, som omhandler Tillempningen
heraf i det daglige Liv. Se forFvrigt Art. Aar
og Kalender.

Kronos, se Gudelære, den græske.

Kronprins, i Kongeriger den regjerende
Konges ældste og til Tronen arveberettigede Søn. —
Kronprinsesse, Kronprinsens Hustru.

Kronstadt, By i Siebenbürgen og Hovedstad
i Komitatet Kronstadt, har 28,000 Indb., en smuk
evangelisk Domkirke og høiere
Undervisningsanstalter for Protestanter, Katholiker og ikke-unerede
Grækere. Kronstadt er Siebenbürgens vigtigste
Handels- og Fabrikby; den skal vare anlagt i
Begyndelsen af det 13de Aarh. og var i det 16de
Udgangspunktet for Reformationen i Siebenbürgen.

Kronstadt, befæstet By i det russiske Guverne
ment Petersburg, ca. 6½ Mil vest for Hoved
staden, ved det smaleste af den finske Bugt, lige
overfor Nevaens Munding, har ca. 48,000 Indb.,
storartede Marineanstalter, en Styrmands- og en
Matrosskole, et Sjøarsenal, et Kanonstøberi, et
Marinelasaret, Kaserner, Verfter, Dokker og store
Havneanlæg. Kronstadt er St. Petersburgs egentlige
Havn og Midtpunktet for Vestruslands Handel;
aarlig løber ca. 4,000 Skibe ind og ud. Her
er ogsaa den russiske Østersjøflaade stationeret.
Fæstningsverkerne er de stærkeste og vigtigste i hele
Rusland og forsvarer Indløbet til Hovedstaden.
Kronstadt grundlagdes 1710 af Peter den store.

Krop, Udvext paa Forsiden af Halsen som
Mge af Opsvulmen af Skjoldbruskkjertelen,
opstaar af ubekjendte Aarsager og kan naa en
betydelig Størrelse. Den kan blive farlig ved at
øve Tryk paa Luftrøret eller paa vigtigere
Aarestammer. Den forekommer endemisk i visse Egne
og ledsager navnlig ofte Kretinismen (s. d.).

Krossved, se Sneboldtræ.

Krotoschin, polsk Krotoszyn, By i den
preussiske Provins Posen, med 8,000 Indb., Væverier,
Farverier og Handel med Uld og Korn.

Krucifix (af lat. crucifixus, d. e. korsfæstet),
billedlig (især plastisk) Fremstilling af Kristus paa
Korset; de ældste bekjendte af deslige Fremstillinger
er fra Slutningen af det 6te Aarh. Hos
Katholikerne er Krucifixet Gjenstand for Tilbedelse
og spiller en vigtig Rolle ved Gudstjeneste og
Andagtøvelser; den lutherske Kirke har optaget
Fremstillingen mest som Alterprydelse i Kirkerne.

Krudt, en mekanisk Blanding af Salpeter, Kul
og Suovl i visse bestemte Forhold, fam varierer
noget efter de forskjellige Krudtsarter.
Bestanddelene pulveriseres omhyggelig hver for sig,
hvilket sadvanlig ster i roterende Tromler, som
indeholder Kugler af Bronce. I lignende Apparater
blandes de derpaa sammen efter at være afveiede i
det bestemte Forhold, hvorefter det nødvendige
Vand tilsattes og Massen haardgjøres enten i en
Stampemølle eller under tunge Valser eller ved
hydrauliske Presser, fra hvilke sidste Produktet
faaes i Form af Tavler. Disse sønderslaaes og
kornes ved en egen Maskine, hvorefter Kornene
poleres ved at omrystes i en Trommel, ofte under
Tilsætning af en ringe Mængde Grafit. Derpaa
sorteres de forskjellige Krudtnumere ved en egen
Sorteringsmaskine. Det prismatiske Krudt presses
af Kornkrudt. Det fineste Krudt bluges til
Geværer og Pistoler, særlig til Jagtgeværer; det
groveste er Minerkrudt. Til Kanoner benyttes i den
senere Tid ofte Krudt, fom enten er ophugget i
Terninger (kubisk Krudt) eller presset i Form
af Prismer. Det moderne Krudt er i det hele
stærkere presset og for det svære Skyts’s
vedkommende mere grovkornet end tidligere,
hvorved opnaaes, at der kan bruges stærkere
Ladninger, uden at Sprengvirkningen øges i samme
Grad. Da det for Militæretaterne er nødvendigt
at have et ensartet virkende Krudt, som passer
for de paa Vaabnene anbragte Sigtemidlers
Inddelinger, og som samtidig ikke er for sprengende,
hvilket kun kan opnaaes ved en nøiagtig og
kontroleret Drift, har i Regelen Staterne egne
Krudtverker, som bestyres af Artilleriofficerer;
saaledes i Norge Skars Krudtverk i Maridalen
ved Kristiania. — I Begyndelsen brugte man
Krudtet i Pulverform, men dette finder nu ikke
mere Sted ved Skydevaaben. — Ved
Indvirkning af ca. 300° (C.) Varme forbrænder
Salpeterets Surstof, Kullet og Svovlet; der dannes

195


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free