Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunst. — Kunstakademi. — Kunsthistorie. — Kunstudstillinger - Kunstindustri. — Kunstindustrimuseum - Kunth, Karl Sigismund - Kuopio - Kuppel, se Bygningskunsten - Kur. — Kurere. — Kurabel - Kura, i Oldtiden Kyros - Kuranda, Ignaz - Kurant. — Dansk Kurant. — Kurantbanken - Kurator. — Kuratel - Kurder. — Kurdistan. — Det kurdiske Sprog - Kurfyrster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstindustri
har dog en stor Del nordiske Kunstnere foretrukket
at søge sin Uddannelse i Paris. — Kunsthistorie
er Historien om Kunstens, særlig de bildende
Kunsters Udvikling gjennem Tiden. Den er en
forholdsvis ny Videnskab, skjønt enkelte Tilsprang til
en Kunsthistorie kan spores lige fra Oldtiden. Æren
for at have grundlagt den moderne Kunsthistorie
tilkommer Tyskeren Winckelmann. —
Kunstudstillinger, offentlige Udstillinger af
Kunstverker, holdes ofte periodisk, saaledes den berømte
„Salon“ i Paris. 1866 holdtes en større
Kunstudstilling for de nordiske Lande i Stockholm, 1872
i Kjøbenhavn og 1869 samt 1881 i Göteborg.
Kunstindustri betegner Kunsten i Forbindelse
med Haandverket eller Industrien, saaledes at den
giver disse sidstes Frembringelser et kunstnerisk Præg
ved at øve sin Indflydelse paa deres Former og
Ornamenter. Ordet er først blevet brugt siden Midten
af dette Aarhundrede, og Kunstindustrien har i den
senere Tid været Gjenstand for megen
Opmærksomhed og er paa de fleste Steder søgt befordret
paa forskjellig Maade. — I Norge existerer et 1877
aabnet Kunstindustrimuseum i Kristiania.
Kunth, Karl Sigismund, tysk Botaniker, f. 1788,
d. 1850, studerede med Understøttelse af Alexander
von Humboldt ved Universitetet i Berlin og udgav
1813 sin „Flora Berolinensis“. Efter Willdenows
Dj<d overtog han Bearbeidelsen af de af Humboldt
og Bonpland i Amerika samlede Herbarier og op??
holdt sig til den Ende i Paris 1813—19. Her
udgav han det omfangsrige Verk „Nova genera
et species plantarum“ (7 Bd., 1815—25), en
Monograsi over Mimoserne og en anden over det
tropiske Amerikas Grasarter m. m. Efter sin
Tilbagelomst til Berlin blev han Professor i Bo
tllnik ved Universitetet og VicedirektFr for den
botaniske Have. Af hans ??vrige Skrifter kan
ncevnes en ??Haandbog i Botaniken" (1831) og det
store Verk „Enumeratio plantarum omnium
hucusque cognitarum“ (Bd. 1—5, 1833—50), som han
efterlod ufuldendt.
Kuopio, Hovedstad i Guvernementet af samme
Navn i Finland, med 6,000 Indb., er Sæde for
en Biskop.
Kuppel, se Bygningskunsten.
Kur, en Læges metodiske og planmæssige
Behandling af en Syg. — Kurere, helbrede. —
Kurabel, helbredelig.
Kura, i Oldtiden Kyros, Flod i det russiske
Transkaukasien, udspringer paa de armeniske Bjerge,
løber mod Sydost i en Længde af ca. 134 Mil
og falder i det Kaspiske Hav. Dens betydeligste
Biflod er Aras (Oldt. Araxes), som kommer fra
Sydvest.
Kuranda, Ignaz, østerrigsk Publicist og
Politiker, f. 1811 af jødiske Forældre, studerede
navnlig Filosofi i Wien og udgav 1837 et Drama,
som blev forbudt i Wien. Efter et Ophold i
Leipzig og Stuttgart gik han 1840 til Bryssel,
hvor han 1841 grundede et Blad, „Die
Grenzboten“, hvis Formaal var at fremme de tyske
Interesser i Belgien, hvorhos det tog sig af den
flamske Literatur, som dengang var i sin Opvext.
1842 blev Bladet forbudt i Preussen; Kuranda
flyttede det da til Leipzig og gjorde det til et
Slags Mæglingsorgan mellem Østerrige og
Tyskland. 1848 vendte han tilbage til Wien,
indvalgtes i 50-Mandsudvalget og sendtes som
Deputeret fra Teplitz til den konstituerende tyske
Nationalforsamling i Frankfurt. Kort efter gik
han med Karl von Wächter til Prag for at vinde
Bøhmerne for Tysklands Enhed; s. A. fratraadte
han Redaktionen af „Die Grenzboten“, som
overtoges af Gustav Freytag og Julian Schmidt.
Kort efter nedlagde han sit Valgbrev og grundede
i Wien Bladet „Ostdeutsche Post“, hvori han
forfegtede de tyske Interesser ligeoverfor Slaverne.
Dette Blad nedlagde han 1866. Fra 1861 har
han været Medlem af den nedreøsterrigske Landdag
og af denne valgt til Rigsraadet, hvor han stedse
har forfegtet liberale Anskuelser.
Kurant, løbende, gangbar, brugelig (om Mynt),
let sælgelig (om Varer). — Dansk Kurant
kaldes den i Danmark og Norge 1795 indørte og
1813 ophævede Myntfod, efter hvilken der
udmyntedes 11⅓ Rigsdaler af en Mark fint Sølv.
— Kurantbanken, den ældste danske Bank,
oprettedes 1736 som privat Aktiebank og blev 1773
Statsbank for Danmark og Norge, indtil 1788
ogsaa for Hertugdømmerne. Den ophævedes 1813.
Kurator, en, som fører Tilsyn med en
mindreaarig Persons Formue; se forøvrigt Art. Værge
og Værgemaal. — Kuratel, det Tilsyn, som en
Kurator fører med den Mindreaariges Formue.
Kurder, et Nomadefolk af indoeuropæisk
Herkomst, bebor Kurdistan, en ikke nøie geografisk
afgrændset Landstrækning i Forasien, mellem det
armeniske Høiland, Zagrosbjergene og Floden Tigris.
De har beboet dette Land saa lenge man
overhoved har nogen Underretning om dem; deres
Antal anslaaes til 400,000. De kalder sig selv
Karmanji og anser sig for umiddelbare
Efterkommere af Noah. De er delte i 24 Stammer, som
har sine egne Anførere; enkelte Stammer er fast
bosiddende, medens de fleste om Sommeren streifer
om med sine Hjorder i Bjergegnene og om
Vinteren i de lavere Egne ved Eufrat og Tigris.
Hovednæringsveien for dem alle er Kvægavl; de
fastboende driver derhos nogen Agerdyrkning. De
bekjender sig til den muhamedanske Religion og
staar paa et lavt Trin i Civilisation. Nominelt
staar de fleste af dem under Tyrkiets, nogle (i det
sydlige) under Persiens Overherredømme, men i
Virkeligheden er de omtrent uafhængige. De er
ogsaa et frihedselskende Folk, derhos ubændige og
røveriske. Foruden Kurderne findes i Kurdistan
ogsaa Tyrker, Perser, Beduiner og Nestorianere,
ligesom Kurderne selv ogsaa er udbredte udenfor
Kurdistan, navnlig i Armenien og Mesopotamien.
— Det kurdiske Sprog tilhører den iranske
Stamme og er nær beslegtet med Nypersisk, men
ingen Dialekt af dette. Det deler sig i to
Hoveddialekter. Nogen egentlig Literatur paa Kurdisk
existerer ikke. I de faa Skoler i Kurdistan læres
ikke Folkets eget Sprog, og Tyrkisk og Persisk
benyttes desuden oftest ved skriftlige Forhandlinger,
ligesom navnlig de fornemmere Kurder gjerne taler
et af disse Sprog.
Kurfyrster, d. e. Valgfyrster, kaldtes i det tyske
Rige de Fyrster, hvem det tilkom at vælge den tyske
Konge (Keiser). Baade Valget og Kurfyrsternes
udelukkende Ret til at udøve det opstod lidt efter
lidt. Under Karolingerne var Kongeværdigheden
arvelig; efterat de var uddøde, blev Tyskland et
Valgrige, idet i Begyndelsen samtlige Fyrster
deltog i Kongevalget. Men allerede i det 13de Aarh.
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
