Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kurfyrster - Kurhessen, se Hessen-Kassel - Kurilerne - Kurisches Haff. — Kurische Nehrung - Kurland - Kurmark - Kuro Sivo - Kurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde de mægtigere Fyrster Overtaget ved Valgene,
og allerede ved Richard af Cornwallis’s Valg
traadte Erkebiskoperne af Mainz, Trier og Köln,
Pfalz-Greven ved Rhinen, Hertugen af Sachsen,
Markgreven af Brandenburg og Kongen af Bøhmen
i Forgrunden; disse hævdede ogsaa senere sine
Forrettigheder ved at stifte Kurforeningen i Renze 1338.
De øvrige Fyrster spillede en underordnet Rolle
ved Valgene, indtil Deltagelse i disse af Keiser
Karl den fjerde ved den „gyldne Bulle“ 1356
gjordes til en udelukkende Rettighed for
Kurfyrsterne. Til den vestfalske Fred forblev disses
Antal uforandret med Undtagelse af, at Bøhmen
siden Kong Wenzels Afsættelse 1400 ikke længere
udøvede sin Valgret og først 1708 igjen indtog sin
Plads i det kurfyrstelige Kollegium. Efterat Fredrik
den femte af Pfalz var erklæret i Rigets Acht,
blev hans Kurværdighed overdragen til Baiern;
men ved den vestfalske Fred oprettedes en ny
Kurværdighed for Pfalz, saaledes at Kurfyrsternes
Antal nu var 8; dog skulde, naar den baierske Linie
af det pfalziske Fyrstehus uddøde, dens
Kurværdighed gaa tilbage til Pfalz og det i den vestfalske
Fred oprettede Kurfyrsteembede ophøre. Dette
indtraf 1777. 1692 oprettedes en niende
Kurværdighed for Brunsvig-Lüneburg, hvilken dog
først 1710 blev anerkjendt af Rigsstænderne og de
øvrige Kurfyrster. — Kurfyrsternes Værdighed var
arvelig efter Førstefødselsret og deres Lande
udelelige; de havde kongelig Rang og Værdighed, dog
uden Titel af Majestæt, og var fri for
Rigskammerrettens og Rigshofrettens Jurisdiktion.
Paa Rigsdagene dannede de et eget Kollegium.
Kurfyrsten af Mainz var Tysklands Erkekansler,
dirigerede Rigsdagene og Kurfyrsteraadet og
ledede Kongevalget; han havde derhos Opsynet
over alle Rigskancellier og Arkiver og udnævnte
en Rigsvicekansler, som repræsenterede ham ved
det keiserlige Hof. Efter Reformationen stod han
i Spidsen for de katholske Rigsstænder (Corpus
catholicorum). Afvexlende med Kurfyrsten af
Köln forrettede han i Egenskab af Erkebiskop
Kongens Kroning. Kurfyrsten af Pfalz var under
Kronvakancer Rigsvikar i Franken, Baiern,
Schwaben og ved Rhinen, medens Kurfyrsten af Sachsen
fungerede i samme Embede i de Lande, som stod
under sachsisk Ret. Han var ogsaa Hovedet for
de evangeliske Rigsstænder (Corpus evangelicorum).
— Under de Forandringer i Tysklands indre og
ydre Forhold, som blev en Følge af den første
franske Revolution og Franskmændenes seierrige
Optræden i Tyskland, forandredes meget i den
gamle Kurfyrsteordning. 1803 var der kun én
geistlig Kurfyrste tilbage, nemlig Kurfyrsten af
Mainz; derimod oprettedes s. A. 4 nye
Kurværdigheder for Baden, Würtemberg, Hessen-Kassel og
Salzburg, hvorved Kurfyrsternes Antal ialt blev
10; 1805 gik den salzburgske Kurværdighed over
til Würzburg. Da den sidste tyske Keiser Frans
den anden 1806 nedlagde sin Værdighed, tabte
derved Kurfyrsteinstitutionen al Betydning.
Kurværdighedens Indehavere ombyttede sin Titel med
Konge- eller Storhertugtitelen, og kun
Hessen-Kassel vedblev at kaldes Kurfyrstendømme, indtil
det 1866 indlemmedes i Preussen.
Kurhessen, se Hessen-Kassel.
Kurilerne, japanesisk Tsi-Sima, en Række
af 22 bjergfulde Øer, som fra Kamtsjatkas
Sydspids strækler sig mod Sydvest henimod den
japanesiste Ø Jeso. Det samlede Fladeindhold er 260
Kv.mil og Indbyggerantallet, som ikke nøiagtig kan
angives, er ikke stort. Øerne er alle vulkanske
og har endnu flere virksomme Vulkaner af indtil
over 6,000 Fods Høide. Varme og svovlholdige
Kilder er hyppige. Enkeltes af Øerne er daarkg
forsynede med Vand og sparsomt bevoxede; andre
er frugtbare, har store Skove og en Rigdom paa
vilde Dyr, som jages for Skindets Skyld.
Indbyggerne er Ainos. — Kurilerne opdagedes
allerede i det 17de Aarh. af Hollænderne, men blev
først nærmere bekjendte gjennem Krusenstern og
Wrangell. Siden 1875 tilhører de alle Japan.
Kurisches Haff, en Strandsjø i Østpreussen,
29 Kv.mil stor, skilles fra Østersjøen ved kurische
Nehrung, en smal og lav Sandryg, som af
brydes af det ligeledes smale Memeldyb,
hvorigjennem Sjøen staar i Forbindelse med Havet.
Kurland, russisk Guvernement og en af de
saakaldte Østersjøprovinser, omgives af Østersjøen,
Rigabugten samt Guvernementerne Lifland, Vitebsk
og Kovno. Størrelsen er ca. 490 Kv.mil og
Folkemængden 622,000. Landet er fladt, kun med nogle
enkelte lave Høidedrag, og har talrige
Skovstrækninger, Sjøer og Sumpe afvexlende med særdeles
frugtbart Agerland. Af Floderne kan mærkes
Windau, kurische Aa og Düna, hvilken sidste er
Grændseflod mod Lifland og Vitebsk. Klimatet er
mildere end Liflands, men dog om Vinteren meget
strengt. Hovednæringsveiene er Agerbrug, Fædrift,
Jagt og Fiskeri; ved Kysterne samles derhos Rav.
Med Hensyn til Industri og Handel staar Kurland
tilbage for Lifland og Estland. Befolkningen
bestaar af kuriske Letter, Tyskere og nogle Rester af
finske Stammer. De fleste bekjender sig til den
evangeliske Kirke. Hovedstad Mitau. —
Kurland tilhørte sammen med Lifland fra det 13de
Aarh. Sværdridderne. Disse trængtes imidlertid
baade af Rusland og Polen, og 1561 maatte deres
Stormester Gotthard Kettler finde sig i at
modtage Kurland som Len af den polske Konge
Sigismund den anden. En af Gotthards Efterkommere,
Hertug Fredrik Vilhelm af Kurland, blev 1710
gift med en russisk Prinsesse Anna, som næste
Aar fulgte sin Mand i Regjeringen; herved
kom Kurland til at blive afhængigt af
Rusland. Da Anna 1730 blev Ruslands
Keiserinde, blev hendes afdøde Mands Onkel, Hertug
Ferdinand, hendes Efterfølger i Kurland indtil sin
Død 1737. Med ham uddøde Kettlers Slægt,
hvorefter Keiserinden gjorde sin Yndling Grev
Biron til Hertug af Kurland. Denne blev ved
hendes Dch 1740 afsat og sendt til Sibirien, men
kaldtes senere tilbage og gjenindsattes 1763 i sin
Værdighed, som han 1769 overlod til sin Søn
Peter, der 1795 paa Adelens Begjæring
aftraadte Landet til Rusland, hvori det blev
indlemmet med Bibeholdelse af sin gamle Forfatning.
Kurmark, tidligere Navn paa Hoveddelen af
Mark Brandenburg.
Kuro Sivo (den sorte Strøm), en mægtig
Havstrøm ved Asiens Østkyst, som fra Øen Formosa
stryger i nordøstlig Retning mod Aleuterne og
ved sit varme Vand bevirker denne Øgruppes
forholdsvis milde Klima.
Kurs (fr. course af lat. cursus), Løb, Gang;
Løbets Retning (om Skibe). — Kurs kaldes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
