- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
209

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kurs - Kursiv - Kursk - Kursorisk - Kursus - Kurtisane - Kurtz, Johann Heinrich - Kurvblomstrede - Kurve. — Skibskurve. — Jernbanekurve - Kurvirke - Kurz, Heinrich - Kurz, Hermann - Kusch-Adasi ell. Scalanova - Kusine - Kusken (Auriga) - Kusnezk - Kussoblomster ell. Kossoblomster - Kustos - Kusu - Kutahia ell. Kjutahia - Kutais

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kursiv

Handelssproget den gjeldende Pris paa Aktier,
Statspapirer, Bexler, som er betalbare paa et
fremmed Sted, samt paa de Mynter og Penge
sedler, som ikke er lovligt Betalingsmiddel paa
vedkommende Sted. Kursen paa Aktier og Stats
papirer beregnes i Regelen pr. Hundrede af de
Myntenheder, de lyder paa, medens den paa frem
mede Penge i Regelen noteres pr. Stykke.

Kursiv, den liggende (til høire heldende) la
tinske Skrift i Modsætning til den opretstaaende
(Antiqua).

Kursk, Guvernement i det sydlige Storrusland,
mellem Orel i Nord, Voronesch i Vst, Kharkov i
Syd og Tsjernigov i Vest, er 840 Kv.mil stort
og har noget over 2 Mill. Indb. Landet er fladt
og serdeles frugtbart, Klimatet mildt. Hoved
ncrringsveie er Agerbrug og Kvcegaul. Indbyg
gerne er dels Store-, dels Lillerussere. — Hoved
staden Kursk, ved Sammenløbet af Floderne Kur
og Tustora, har 32,000 Indb. og livlig Handel og
Industri.

Kursorisk, fortløbende; løselig, flygtig.

Kursus, lat., Løb; fuldstændigt Foredrag over
en Videnskab; sammenhængende Række af Fore<
læsninger eller Undervisningstimer i et Fag.

Kurtisane, elegant og fornemt Fruentimmer
af løsagtige Sæder.

Kurtz, Johann Heinrich, tysk Theolog, f. 1809,
studerede i Halle og Bonn, blev 1850 Professor
i Kirkehistorie og 1859 i Exegese i Dorpat. Efter
1870 at have taget sin Afsked har han boet i
Marburg. Hans Skrifter behandler navnlig Kirke
historien og det Gamle Testamentes Exegese og
Kritik; hans Retning er den orthodox lutherske.

Kurvblomstrede (Compositae), den artrigeste
af alle kjendte Plantefamilier, h^rer til de Hel
kronedes Orden og omfatter for den allerstFrste
Del urteagtige Planter, som udgj^r den 19de Klasse
i Linnes System. Det mest karakteristiske Merke
for Slegten er Blomsterstanden, som er en Kurv;
Blomsterne er oversedige, med fnokformet Beger,
som bliver siddende ftaa den nMformede Frugt.
Kronen er femdelt; de fem StMdrageres Stf!v’
knapper er sammenvoxede til et Wr omkring
Griffelen. Efter Kronernes Form deles Familien
i fire Grupper: L^vetandgruppen, hvor alle Kro
ner er tungeformede, Astergruppen eller Prestekrave
gruppen, hvor Randblomsterne i Kurven er tunge
formede og Skiveblomsterne rMormede, Malurt
gruppen, som har lutter r^rformede Kroner, og
Tistelgruppen, som ogsaa har rjsrformede Kroner,
men adskiller sig fra den foregaaende ved en ring
formet Opsvulmen af Griflen under Arret. —
Antallet af Arter af de Kurvblomstrede regnes at
udgj^re ca. 10,000.

Kurve, i Geometrien en krum Linie, især en
saadan, som er konstrueret efter en bestemt mathe<
matist Lov, saaledes en Cirkelperiferi og en Ellipses
Omkreds. Kurvene inddeles i plane eller enkelt
krummede, der helt og holdent ligger i samme Plan,
og vinde eller dobbelt krummede, hvoraf ingen
endelig Del er plan. De Plane Kurver inddeles
igjen i Ordener efter det Antal Skjæringspunkter,
de har med en ret Linie i Planet. Saaledes er
Keglesnittene plane Kurver af 2den Orden. — I
Ingeniørvidenskaben betegnes ved Kurve enhver
Krumning, som efter mathematiske eller empiriske
Regler er dannet for at opnaa hensigtsmæssig
Form, Retning eller Styrke, f. Ex. Skibskurve,
der angiver Skrogets Form, Jernbanekurve,
d. e. Jernbanelinjens Krumninger i Terrænet, osv.

Kurvirke, den ældste Befæstning i Slesvig til
Værn mod Tyskland, opførtes i det 9de Aarh. og
tjente siden til Udenverk for Danevirke (s. d.).

Kurz, Heinrich, tysk Literaturhistoriker, f. 1805,
d. 1873, studerede først Theologi i Leipzig, senere
asiatiske Sprog, navnlig Kinesisk, i Paris. 1830
kom han tilbage til Tyskland og virkede under
Frihedsbevægelserne som liberal Journalist, hvilket
paadrog ham 2 Aars Fæstningsstraf. 1834 gik
han til Schweiz og blev Professor i tysk Sprog
og Literatur ved Kantonsskolen i St. Gallen, fra
hvilket Embede han dog 1839 afskedigedes i Egen
stab af Udlendmg og Protestant. S. A. blev han
Professor ved Kantonsssolen i Aarau og 1846
Kantonsbibliothekar sammesteds, chvor han virkede
til sin Død. Af hans Skrifter kan mærkes en
paa Fransk skreven Afhandling om „Kinas politiske
og religiøse Tilstand 2,300 Aar før vor
Tidsregning“ (1830), en Oversættelse af det kinesiske
Digt „Blomsterbladet“ (1836) samt flere Verker
om den tyske Literatur, as hvilke hans Hovedverk
er „Den tyske Literaturs Historie“ i 4 Bd., der
betragtes som et fremragende Arbeide. Han har
ogsaa besørget Udgaver af mange ældre tyske
Forfatteres Skrifter.

Kurz, Hermann, tysk Literaturhistoriker og
Novellist, f. 1813, d. 1873, studerede i Tübingen,
levede siden beskjeftiget med literære Sysler paa
forskjellige Steder, redigerede i nogle Aar det
liberale Blad „Der Beobachter“ i Stuttgart og
blev 1862 Universitetsbibliothekar i Tübingen.
Han udgav flere Digte, Noveller og Romaner
(„Schillers Heimatsjahre“, „Der Sonnenwirth“),
oversatte franske, spanske, italienske og engelske
Digtere og udgav sammen med Paul Heyse
„Deutscher Novellenschatz“ (1871—74) og „Novellenschatz
des Auslandes“ (1872—74).

Kusch-Adasi ell. Scalanova, By i Lilleasien,
9 Mil syd for Smyrna, med 10,000 Indb.,
Vindyrkning og Handel.

Kusine (fr. cousine), kvindeligt Søskendebarn.

Kusken (Auriga), Stjernebillede paa den
nordlige Himmel, mellem Tvillingerne og Kassiopeia,
med en Stjerne af første Størrelse (Capella).

Kusnezk, By i det russiske Guvernement
Saratov, med 14,000 Indb. og Jernindustri.

Kussoblomster ell. Kossoblomster,
Hunblomsterne af et i Abessinien hjemmehørende Træ,
Hagenia abyssinica, af Rosenfamilien. Blomsterne
har en eiendommelig Lugt og en skarp og
modbydelig Smag; de bruges i Medicinen som et
godt Middel mod Bendelorm.

Kustos, Opsynsmand, især ved en offentlig
Bygning eller Samling.

Kusu, Handelsstad i Riget Jarriba i Sudan,
med 20,000 Indb.

Kutahia ell. Kjutahia, By i det tyrkiske
Vilajet Khudavendikjár i det nordvestlige Lilleasien,
med 40—60,000 Indb., Havedyrkning og betydelig
Transithandel.

Kutais, russisk Generalguvernement i
Landskabet Transkaukasien, i Øst for det Sorte Hav,
370 Kv.mil stort, med 654,000 Indb., hvoraf
Størstedelen er Grusiner. — Hovedstaden Kutais

209

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free