Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kutais - Kutling - Kuttenberg, bøhm. Jora Kutná - Kutter - Kutusov, Michail Larionovitsch Golenischtschev- - Kuvert - Kuvlunger - Kuchler, Albert - Kücken, Friedrich Wilhelm - Kühne, Ferdinand Gustav - Küstrin - Küssnacht. — Küsenachtersee - Kützing, Friedrich Traugott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kutling
har 12,000 Indb., betydelig Havedyrkning og store
Markeder.
Kutling (Gobius), Slægt af de Pigfinnede
Fiste, har Vugfinnerne sammenvoxede, saaledes at
de danner en sijcrv Tragt. Huden er tyk og stimet,
med yderst smaa, indscenkede Skjcrl. Af de for
skjellige Arter, som alle er smaa, findes siere ved
de norske Kyster.
Kuttenberg, bøhm. Hora Kutná, Bergstad
i Bøhmen, med 16,000 Indb. og rige Sølvminer.
Kutter, et énmastet FartFi med en Takling,
som ligner en lagts. Kutterne er i Regelen
starpbyggede og f^rer store Seil, hvorfor de er
gode Seilere. Ofte kaldes flarpbyggede FartKer,
bestemte til Lyst- eller Kapseilads, Kuttere, hvad
enten de har en eller to Master.
Kutusov, Michail Larionovitsch Golenischtschev-,
Fyrst Smolenskij, russisk Feltmarskal, f. 1745,
d. 1813, deltog som ung Artilleriofficér 1764—69
i Felttogene i Polen, kjæmpede 1770 med
Udmærkelse mod Tyrkerne og bidrog siden meget til
at undertvinge Oprøreren Pugatschev. 1784 blev
han Generalmajor og 1787 Generalguvernør paa
Krim. 1791 stog han som Generalløitnant
Tyrkerne ved Babadagh og viste sig under de derpaa
følgende Forhandlinger med Tyrkiet ogsaa som en
dygtig Diplomat. Efter at have været
Generalguvernør i Finland og Chef for Kadetkorpset i
Petersburg blev han 1801 efter Mordet paa
Keiser Paul Generalguvernør i Hovedstaden. 1805
kommanderede han det første russiske Armékorps
mod Franskmændene, seirede i November ved
Dürenstein over Marskal Mortier, forenede sig
derpaa med et andet russisk Armékorps og
kommanderede 2den December Russerne i Slaget ved
Austerlitz, som blev leveret mod hans Raad.
1806—11 var han Generalguvernør i Litauen og
Kiev, havde 1811 Overbefalingen mod Tyrkerne
og sluttede 1812 Freden i Bukarest. S. A.
kjæmpede han mod Napoleon under dennes Tog til
Rusland og slog i November Davoust og Ney
ved Smolensk, hvorfor han fik Titelen Fyrst
Smolenskij.
Kuvert (fr. couvert), Bordtøi; Opdækning til
én Person. Omslag paa et Brev eller en Pakke.
Kuvlunger (af Kuvl, d. e. Munkekappe), et
politisk Parti under de borgerlige Uroligheder i
Norge, som opstod 1185, da Levningerne af
Magnus Erlingssøns Parti efter hans Fald sluttede sig
om en Munk fra Hovedøens Kloster ved Navn Jon,
der udgav sig for en Søn af Inge Haraldssøn. De
underlagde sig hele det sydlige Norge, gjestede 1186
og 1187 Nidaros og dræbte første Gang flere af
Birkebeinerne, medens Kong Sverre, der følte sig
for svag til at binde an med Kuvlungernes store
Overmagt, holdt sig indesluttet paa sin Borg ved
Nidaros. 1188 overrumplede Sverre Kuvlungerne
i Bergen, ved hvilken Leilighed Jon Kuvlung blev
dræbt, hvorpaa hans Tilhængere adsplittedes.
Kuchler, Albert, dansk Maler, f. 1803,
uddannede sig dels ved Kjøbenhavns Akademi, dels
under Eckersbergs private Veiledning, som fik stor
Indflydelse paa hans Udvikling. 1830 reiste han
med Kunstakademiets Stipendium for en Tid af
4 Aar til Italien og bosatte sig derpaa fast i Rom.
Her gav han sig først af med at male
Genrebilleder, af hvilke flere er ganske fremragende og
udmærker sig ved en levende og frisk
Opfatning. Ved Siden deraf begyndte han at
beskjeftige sig med religiøse Emner og studere den
ældre italienske Malerkunst, som han siden har
taget til Mønster for sin Produktion, efterat han
1844 var gaaet over til Katholicismen og 1851
var bleven Franciskanermunk under Navnet „Fra
Pietro“. Som Munk levede han først 4 Aar i
et Kloster i Schlesien, men har siden 1855 opholdt
sig i et Kloster i Rom, beskjeftiget med at male
religiøse Billeder.
Kücken, Friedrich Wilhelm, tysk Komponist, f.
1810, d. 1882, uddannede sig under Veiledning af sin
Svoger, Musikkdirektør og Slotsorganist Lührz i
Schwerin og begyndte allerede tidlig at komponere.
1829 blev han Lærer for Arvestorhertug Paul
Fredriks Børn, med hvilke han 1831 reiste til
Berlin, hvor han 1839 sik opført sin første Opera,
„Flugten til Schweiz“, som gjorde megen Lykke.
1841 reiste han til Wien, hvor han modtog
Veiledning af Sechter, gik derpaa til Schweiz, hvor
han dirigerede ved de store Sangerfester i St.
Gallen og Appenzell, og siden til Paris, hvor han
opholdt sig 1843—46. 1851—61 var han
Hofkapelmester i Stuttgart; senere har han levet i
Schwerin. Han er især bleven berømt og
populær ved sine mange udmærkede Sange og
Kvartetter for Mandskor; dog indeholder ogsaa hans
Orkestersager, Sonater m. m. meget af musikalsk
Værd.
Kühne, Ferdinand Gustav, tysk Forfatter og
Kritiker, f. 1806, studerede Filosofi i Berlin og
virkede derpaa en Tid som Sekretær ved
„Jahrbücher für wissenschaftliche Kritik“, indtil han 1835
kaldtes til Leipzig for at overtage Redaktionen af
„Zeitung für die elegante Welt“. Denne ledede
han til 1842 og overtog derpaa efter August
Lewald Ugeskriftet „Europa“, som han redigerede til
1859, efterat han 1856 havde flyttet til Dresden.
Hans første selvstændige literære Verk var en
Samling Noveller (1831), hvorpaa fulgte flere
Fortællinger, i hvilke han røbede sine Sympatier
med det saakaldte „unge Tyskland“. Senere har
han udgivet flere større Romaner, mest med
historisk Baggrund og vidnende om grundige Studier
af den Tid, de skildrer. Hans reflekterende og
kritiske Verker, Skildringer og Karakteristiker
udmærker sig ved fin Smag og skarp Dømmekraft.
Han har ogsaa skrevet en Del Dramaer, som dog
ingen Lykke har gjort paa Scenen.
Küstrin, By og Fæstning i den preussiske
Provins Brandenburg, ved Warthes Udløb i Oder,
har 12,000 Indb., betydelig Handel og Skibsfart.
Küssnacht, [[** NB, alfabetiseres på Küsz! **]] Flække i den schweiziste Kanton
Schwyz, ved Foden af Rigi og ved den nordøstlige
Arm af Vierwaldstättersjøen, som her kaldes
Küsenachtersee. Her stal ifølge Sagnet
Vilhelm Tell have skudt Gessler; til Minde herom
staar et simpelt Kapel, som oprindelig har været
indviet til de 14 Nødhjelpere.
Kützing, Friedrich Traugott, tysk Botaniker,
f. 1807, var først Apotheker og lagde sig senere
ved Halles Universitet efter Naturvidenskaberne,
navnlig Algologien. Efterat han havde opdaget
Bacillariernes Kiselskaller, fik han af
Videnskabsakademiet i Berlin en Reiseunderstøttelse og besøgte
nu Sydeuropa, væsentlig beskjeftiget med at studere
Middelhavets og Adriaterhavets Alger. Efter
sin Tilbagekomst blev han Lærer ved Realskolen i
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
