Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kviksølv. — Kviksølvoxydul. — Kviksølvoxyd. — Cinnober. — Kviksølvchloryr eller Kalomel. — Kviksølvchlorid eller Sublimat. — salpetersurt Kviksølvoxydul. — Salpetersurt Kviksølvoxyd. — Jodkviksølv. — Knaldkviksølv, s. d. - Kvina. — Rafossen - Kvindens Emancipation - Kvindherred. — Kvindherredsfjord - Kvinesdal - Kvint - Kvintessens - Kvintet - Kvintin - Kvirinal. — Kvirinalet - Kvistrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bly. Dets specifike Vegt er i flydende Tilstand
13,5, i fast 14,19. Det forbinder sig med alle
Metaller undtagen Jern og danner med dem
Amalgamer. Denne Egenskab benyttes til
Udvinding af ædle Metaller af deres Malme, idet
disse pulveriseres og blandes med Kviksølv, som
da optager Metallet og senere fraskilles ved
Destillation. Kviksølvamalgam af Tin bruges derhos
til Belægning af Speile og af Guld til
Lueforgyldning af Metaller. Metallisk Kviksølv anvendes
i Barometre og Thermometre; mange Slags
Gaser, som let opsuges af Vand, opsamles over
Kviksølv. — Af Kviksølvets Forbindelser kan
nævnes Kviksølvoxydul (Hg₂O), der faaes som et
sort Pulver ved Fældning af dets Salte med
Kalilud. — Kviksølvoxyd (HgO) faaes som et gult
Pulver ved Fældning af dets Salte; rødt Kviksølv
oryd ved at ophede Kvikftlv i Luften til henimod
Kogepunktet. — Med Svovl danner KviMv den
allerede ovenfor omtalte Forbindelse Cinnober
(HgS), som findes i Naturen, og som kan dannes
ved at rive Kviksølv og Svovl sammen under
svag Opvarmning; der dannes da et sort Pulver,
som sublimerer til en brun Masse, der ved at
pulveriseres bliver rød (se forresten Art.
Cinnober). — Med Chlor danner Kviksølv to
Forbindelser, Kviksølvchloryr eller Kalomel
(HgCl), et hvidt, uopløseligt Pulver, og
Kviksølvchlorid eller Sublimat (HgCl₂), som er et
opløseligt, krystallinsk Salt. Dette sidste erholdes
sædvanlig ved at ophede en Blanding af
Kjøkkensalt og svovlsurt Kviksølvoxyd, hvorved det
sublimerer. Chloridet giver sammen med Ammoniak
et hvidt Bundfald, „hvidt Præcipitat“, som bruges
i Medicinen. I svag og kold Salpetersyre opløses
Kviksølv til salpetersurt [[** burde også vært sperret, trykkfeil **]] Kviksølvoxydul og i
varm og sterk Syre til salpetersurt
Kviksølvoxyd; begge er farveløse Salte. Kviksølvoxydsalte
giver med Jodkalium Jodkviksølv (HgJ₂), et
skarlagenrødt Legeme, som ved Ophedning
sublimerer i gule Krystaller. — Knaldkviksølv, s. d. —
Alle Kviksølvforbindelser giver ved at ophedes med
brændt Kalk et graat Sublimat, som under
Forstyrrelse viser sig at bestaa af meget smaa Draaber
metallisk Kviksølv. — Baade det rene Kviksølv og
alle dets Forbindelser er stærke Gifte. Selv ved
at indbringes i Legemet i temmelig smaa
Kvantiteter frembringer de Forgiftningssymptomer (akut
Kviksølvforgiftning), som viser sig i en heftig
Tarmbetændelse. Ved længere Tids Ophold paa Steder,
hvor Kviksølvdampe findes i Luften (f. Ex.
Kviksølvverker, Speilfabriker og Forgylderverksteder)
saavelsom undertiden ved en fortsat Brug af
kviksølvholdige Lægemidler kan en kronisk
Kviksølvforgiftning opstaa; denne karakteriseres ved
Betændelse og Saardannelse i Munden og Svælget,
ildelugtende Aande, rigelig Afsondring af Spyt,
Løsnen og Udfalden af Tænderne, indfaldent
Ansigt og bleg, smudsig Ansigtsfarve. Helbredelse af
denne besværlige Sygdom opnaaes ved, at
Patienten fjernes fra den kviksølvholdige Atmosfære,
bruger varme Bade, nyder kraftig og rigelig Føde
samt benytter adstringerende Midler til at skylle
Munden med og Jodkalium til indvortes Brug. —
Trods sine giftige Egenskaber bruges mange
Kviksølvforbindelser som Lægemidler, hovedsagelig mod
Syfilis og enten indvendig eller til Indrivning
af Huden eller til Injektioner under denne. De
almindeligst brugte Kviksølvmidler er Kalomel,
Sublimat, gult og rødt Jodkviksølv, rødt
Kviksølvoxyd, hvidt Præcipitat, salpetersurt
Kviksølvoxydul, Cyankviksølv og sort Kviksølvoxydul. Graa
Kviksølvsalve og Kviksølvplaster indeholder foruden
ringe Mengder af Kviksølvoxydul Metallet selv i
fint fordelt Tilstand.
Kvina, Elv i Lister og Mandals Amt, danner
Afløbet for en talrig Række smaa Indsjøer
nordligst i Amtet, gaar mod Syd og falder gjennem
Kvinesdal i Fedefjorden; 17 (11 norske) Mil lang.
I Liknæs Sogn danner den et anseligt Vandfald,
Rafossen.
Kvindens Emancipation, d. e. hendes
Frigjørelse for de Skranker, hvormed naturlige og
sociale Forhold har omgivet hende, har i den
senere Tid været Gjenstand for en livlig
Diskussion paa Talerstolen og i Pressen. I
Aarhundreder havde Kvinden været saa at sige
udelukkende henvist til kvindelige Sysler, og hendes
Opdragelse gik stedse kun i Retning af at danne
hende for hendes naturlige Kald som Ægtefælle
og Moder; enhver Stilling i Samfundet som
Deltager i dets mangeartede Anliggender var
stængt for hende, alle Embeder og Bestillinger var
forbeholdte Mændene, ligesom ogsaa enhver større
selvstændig Næringsdrift. Kvinden var henvist til
Familielivet, uden at have nogen Del i Mandens
Samfundsrettigheder. Med vor Tids Udvikling
og Frihed for Individet fulgte ogsaa Bestræbelser
for at frigjøre Kvinden for de unaturlige
Indskrænkninger, og udmærkede Mænd og Kvinder
løftede sin Stemme til Gunst for Kvindens
Emancipation; at ogsaa usunde Overdrivelser
imellem har gjort sig gjeldende, kan ikke forundre. Til
Emancipationens navnkundigste Forkjæmpere hører
den engelske Filosof og Nationaløkonom Stuart Mill.
Kvindherred, Prestegjeld i Søndhordland,
Søndre Bergenhus Amt, bestaar af Sognene
Kvindherred, Enæs, Ølve og Husnes. —
Kvindherredsfjord, Fjord i Prestegjeldet af samme
Navn, er egentlig en Fortsættelse af Bømmelfjord.
Kvinesdal, Prestegjeld i Lister og Mandals
Amt, bestaar af Sognene Liknæs og Fede.
Kvint, den femte Tone i en Toneart; det femte
Trin fra en hvilkensomhelst Tone, f. Ex. c′—g′,
e′—h′. (Se Intervaller). Ogsaa E-Strengen paa
Violinen.
Kvintessens, hos de gamle Pythagoræere
Benævnelse paa Ætheren. Senere den ad kemisk
Vei udtrukne, koncentrerede Kraft eller det virkende
Stof af noget; ogsaa billedlig om Kjernen eller
Hovedsagen i noget.
Kvintet, Musikstykke for 5 obligate Stemmer.
Kvintin, ældre Vegténhed = ¼ Lod.
Kvirinal, en af Roms syv Høie. Paa den er
bygget det prægtige Palads Kvirinalet, som
tidligere har været Pavernes og siden 1871 er Kongen
af Italiens Residens. Se forøvrigt Art. Rom.
Kvistrum i Bohus, ved den norske Grændse,
var et i militær Henseende meget vigtigt Punkt
paa Veien fra Svinesund til Uddevalla og
Göteborg. Broen og Passet ved Kvistrum har oftere
spillet en Rolle under de norske Troppers Indfald
i Bohuslän, saasom under Gyldenløvefeiden (1677)
og under den store nordiske Krig (1711 og 1719),
men sin største Betydning fik Stedet under det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
