- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
216

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvækere (engl. Quakes), kalder sig selv „Vennerne“. — Hicksiter - Kvælerslange - Kvælning, Suffokation. — Strangulation - Kvælstof. — Kvælstofoxydul. — Kvælstofoxyd. — Salpetersyreanhydrid - Kvænangen. — Kvænangstinderne. — Jøkelfjeldene - Kvæner - Kvænna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjerte; dette Lys er Kristus selv, Ordet, som
bringer det evige Liv. Bibelen anser de vel for
Guds Ord, men egentlig dog kun for et mattere
Gjenskin af hint indre Lys. Sakramenterne
forkaster de fuldstændig og anser det for hedensk
Overtro at ville knytte Meddelelsen af den
guddommelige Naade til ydre og synlige Tegn. Al bestemt
ordnet Gudstjeneste er afskaffet hos dem saavelsom
alt Presteskab; de samler sig til enslags
Opbyggelser, hvor der hverken lyder Bøn eller Sang,
og hvor man sidder stille sammen, indtil en
tilstedeværende Mand eller Kvinde tror sig opfordret
af Aanden til at træde op og vidne om Kristus
eller bede. Sker ikke dette, gaar Forsamlingen
stiltiende fra hinanden. Dog har der i den senere
Tid indtraadt Forandringer i disse Forhold, og
Kvækerne har nu Kirketjenere, der fungerer som
Predikanter, og Menighedsældste, som tillige
bilægger deres indbyrdes Tvistigheder. Kvækerne har
altid udmærket sig ved Stilfærdighed og
Fordragelighed, Flid og Foretagsomhed, Sædelighed og
Retskaffenhed. Deres Moral giver vidtgaaende
Forskrifter om mange Ting; saaledes er alle, selv de
uskyldigste Forlystelser, som ikke har en religiøs
Karaktér, forbudte. Heller ikke er det tilladt at
klæde sig efter Moden. Kvækerne negter at aflægge
Ed, gjøre Militærtjeneste og betale Tiende; de er
derfor nu overalt, hvor de tolereres, fritagne for
disse Ting, og istedenfor Ed afkræves dem for
Retten kun en simpel Erklæring under Foreholdelse
af, at de taler i Guds Nærværelse. I det
selskabelige Liv slaar de Vrag paa mange
almindelige Høflighedsregler; de siger saaledes „Du“ til
alle Mennesker og tager ikke Hatten af for nogen.
Maanederne og Ugedagene kalder de ikke med de
sædvanlige Navne, men benævner dem efter deres
Ordenstal. Ved Indgaaelsen af sine Ægteskaber
betjener de sig ikke af nogen Prest og ved
Begravelser benytter de ingen Sørgeklæder, ligesom de
heller ikke sætter Gravmonumenter over sine
Afdøde. — I Amerika er der inden Kvækernes
Samfund opstaaet flere Spaltninger. Et Parti, som
har opgivet mange af de strenge Levnetsforskrifter,
kaldes „de vaade“ i Modsetning til „de tørre“,
d. v. s. strenge Kvækere; andre, som antager det
for tilladt at gjøre Krigstjeneste, kaldes „frie“ eller
„fægtende“ Kvækere; atter andre, som hylder Elias
Hicks’s frie Anskuelser om Bibelen og de kristelige
Dogmer overhoved, kaldes Hicksiter. — I Norge
fandtes efter Folketællingen 1875 af Kvækere 432,
hvoraf Størstedelen i Stavanger By og de
tilgrændsende Landdistrikter.

Kvælerslange, en Gruppe af de giftløse
Slanger, har et langstrakt Hoved, som i Regelen er
belagt med smaa Skjæl; paa hver Side af Gattet
har de en liden Klo, som er Rudiment af
Baglemmerne. De har i Regelen Gribehale. Sit
Bytte, som ofte bestaar af forholdsvis store Dyr,
dræber de ved at omslynge det med Bugterne af
sit Legeme, hvilke de derpaa snører sammen, indtil
Dyret kvæles og Knoklerne knuses. Deres Svælg
er overordentlig stærkt udvideligt, saa at de kan
sluge Dyr, som er meget tykkere end de selv.
Her henhører Kjæmpeslangerne (Slægterne Boa
og Python) samt de smaa Sandkvælere (Eryx)
i Arabien og Afrika.

Kvælning, Suffokation, Livets Udslukkelse ved
Aandedrættets Stansning eller Indskrænkning i en
saadan Grad, at det ikke længer er tilstrækkeligt til
at forsyne Blodet med det nødvendige Surstof.
Dette finder enten Sted ved Ophold i en til
Indaanding utjenlig Atmosfære (f. Ex. Kuldamp) eller
ved at Luften paa en eller anden Maade
forhindres fra at komme ind i Lungerne. Særlig
forstaar man ved Kvælning Luftrørets voldsomme
Sammensnøring udenfra (Strangulation), hvorhen
ogsaa Hængning hører.

Kvælstof (kem. Tegn N), et luftformigt
Grundstof, er uden Lugt og Smag og har en specifik
Vegt af 0,972. Det har først i den nyeste Tid
lykkedes at komprimere det til Vædske. Det findes
i Naturen i fri Tilstand, men mekanisk blandet
med Surstof, i den atmosfæriske Luft, hvoraf det
udgjør ca. 76,8 Vegt- og 79 Volumprocent. Alene
er det uskikket til at vedligeholde Aandedrættet,
men er ikke giftigt; iblandet Luften tjener det til
at opspæde Surstoffet, som i ublandet Tilstand
vilde virke for stærkt. Derhos findes det i
Ammoniak, Salpeter, Stenkul og en Mængde organiske
Forbindelser, af hvilke navnlig Albuminstofferne
er af Vigtighed. Det dyriske Legeme formaar ikke
at optage det Kvælstof, det forbruger, direkte fra
Luften, men først ved at fortære kvælstofholdige
Forbindelser; hvorledes Planterne optager det, er
ikke sikkert; de modtager det ikke fra Luften, men
fra Jordbunden og vel helst i Form af
Ammoniak og salpetersure Salte. I ren Tilstand faaes
Kvælstoffet bedst ved at lede Luft over glødende
Kobber eller ved Kogning af en koncentreret
Opløsning af salpetersyrlig Ammoniak.
Kvælstof former sig kun vanskelig med andre
Stoffer og næsten aldrig direkte. — De mest bekjendte
Kvælstofforbindelser med Surstof er:
Kvælstofoxydul (N₂O), som faaes ved at opvarme
salpetersur Ammoniak; det er en Gas, som
underholder Forbrænding, ved Indaanding virker
berusende („Lystgas“) og undertiden anvendes som
bedøvende Middel ved smaa Operationer. —
Kvælstofoxyd (NO) opstaar ved Opløsning af
Metaller i Salpetersyre, medens samtidig et
salpetersurt Metalsalt dannes. Det er en farveløs Luftart
med ildnærende Egenskaber; i Luften forbinder den
sig med Surstof til brune Dampe af saakaldet
Undersalpetersyre (NO₂). — Salpetersyreanhydrid
(N₂O₅) har i og for sig ringe Interesse, men danner
sammen med Vand Salpetersyre (s. d.). —
Forbindelser af Kvælstof med Vand er Ammoniak
(s. d.) med de deraf afledede organiske Baser. —
Med Kulstof forbinder Kvælstoffet sig til Cyan
(s. d.).

Kvænangen, Fjord i Tromsø Amt, tæt ved
Grændsen af Finmarkens Amt, gaar ind fra Havet
og deler sig i to Arme, Kvænangen og Nordreisen;
8 Mil lang. Den er omgiven af flere anselige
Fjeldpartier, hvoraf kan nævnes
Kvænangstinderne og Jøkelfjeldene, der har en Høide
af indtil 4,000 Fod, samt flere Isbræer.

Kvæner kaldtes i tidligere Tid af
Nordmændene de i Finland boende Finner; nu er Navnet
overført paa de til Norge indvandrede Finner,
medens dette sidstnævnte Navn i Norge bruges om
Lapperne. Antallet af ublandede Kvæner i Norge
var 1875 7,594.

Kvænna, Vasdrag i Bratsberg Amt, udspringer
fra Holmevand mellem Røldal og Kinservik i
Søndre Bergenhus Amt, gaar mod Øst,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free