- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
217

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvænna - Kværke (Kværsil, Krop) - Kværn, se Mølle - Kvæstion. — Kvæstionere - Kvæstor - Kyan, se Cyan - Kyanisering - Kyaxares - Kybele, se Gudelære, den græske. — Kybele (Planetoide) - Kyffhäuser. — Kyffhausen - Kyfi - Kyfose, Pukkel, se Rygrad - Kykladerne - Kyklon, se Cyklon - Kykloper. — Den kyklopiske Bygningsmaade - Kyklos, se Cyklus - Kyme - Kymeneelven - Kymrer, se Kelter - Kynast

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjennemløber Kvænsjøen, Krokvandene, Sandvandet,
Gunleikvandet, Briskevandet og Mjøsvandet og falder
i Tinsjøen. Paa den sidste Strækning, hvor den
kaldes Maaneelven, danner den det bekjendte
Vandfald Rjukanfos (s. d.). Den samlede Længde er
16½ (11 norske) Mil.

Kværke (Kværsil, Krop), en hos Unghestene
oftere forekommende Sygdom, som ytrer sig ved
Feber, Betændelse i Luftveiene og gulagtigt Flod
af Næsen. Sygdommen gaar i Regelen over efter
en Maaneds Forløb, men kan ogsaa antage en
ondartet Karaktér, idet den angriber Lungerne.

Kværn, se Mølle.

Kvæstion, Spørgsmaal, Stridspunkt,
Undersøgelse; ogsaa pinligt Forhør. — Kvæstionere,
udspørge, udfritte, plage med Spørgsmaal.

Kvæstor, hos Romerne Forvalteren af Byens
Finanser. Oprindelig var der 2 Kvæstorer, men
senere forfleredes deres Antal, saa at der under
Sulla var 20 og under Cæsar 40. Kvæstorer
kaldtes ogsaa de Mænd, som under Krig fulgte
Hæren og forestod dens finansielle Anliggender.
Nu brnges Betegnelsen om den Embedsmand,
hvem Bestyrelsen af et Universitets Formue og
Pengeforretninger er overdragen.

Kyan, se Cyan.

Kyanisering, efter Englænderen Kyan Navn
paa den af ham opfundne Maade at bevare Træ
mod Forraadnelse, ved at gjennemtrænge det med
en Opløsning af Kviksølvsublimat.

Kyaxares, Grunderen af det mediske Rige,
besteg Tronen 634 f. Kr. Han befriede Medien
fra det skytiske Herredømme og førte 610 Krig
mod Lydien, men under et Slag den 30te
September s. A. forskrækkede en Solformørkelse
saaledes begge Hære, at deres Anførere endte Krigen.
I Forening med Babylons Konge Nabopalassar
erobrede han 606 Ninive og omstyrtede det
assyriske Rige; d. 593.

Kybele, se Gudelære, den græske. — Kybele
er ogsaa Navn paa en Planetoide.

Kyffhäuser, en Fjeldryg i det tyske Fyrsten
dMme Schwarzburg-Rudolstadt; dens høieste Top
er ca. 1,500 Fod høi og bærer Ruinerne af den
gamle Borg Kyffhausen. I Fjeldet sidder efter
Folkesagnet en Keiser sovende; det er almindelig
antaget, at Sagnet mener Fredrik den første
(Barbarossa), medens det er rimeligere, at det gjelder
Fredrik den anden.

Kyfi, ægyptisk Røgelse, brugtes til at udbrede
Vellugt i Templer, Huse og Klæder og tyggedes
for at forbedre ond Aande. Den bestod af flere
Ingredienser; den gammelægyptiske Recept for
samme er for Størstedelen uforandret bevaret hos
Dioskorides.

Kyfose, Pukkel, se Rygrad.

Kykladerne, Øgruppe i det Ægæiske Hav, sydost
for Grækenland, mellem 36° 10′ og 38° n. Br.
og 41° 50′ og 44° ø. L. Størrelsen er 43
Kv.mil og Indbyggerantallet ca. 124,000. De
betydeligste as dem er Andros, Tenos (nu
Tinos), Mykonos, Syra (nu Syros), Keos
(nu Tzia), Thermia, Serfos, Paros,
Antiparos, Naxos og Amorgos; til Kykladerne
regnes desuden nu endel af de sporadiske Øer,
som Milos, Polikandros, Sikinos, Ios,
Santorino, Anafi m. fl. Nogle af de sidste
er af vulkansk Oprindelse, forøvrigt dannes Øernes
Bjergsystem af Glimmerskifer, Kalksten (Marmor),
Granit og Gneis. Set fra Havet synes Øerne tørre
og ufrugtbare, men flere af dem er i det Indre
meget frugtbare og frembringer Vin, Honning og
Sydfrugter. Kvægavlen er ikke ubetydelig, og Ost
udgjør en vigtig Udførselsartikel. — Kykladerne
var i Oldtiden befolkede af udvandrede Karer
og Fønikere, hvortil senere kom ioniske Grækere;
sammen med endel andre Øer og nogle Kystbyer
dannede de enslags religiøst-politisk Forbund
(Amfiktyoni) med den lille Ø Delos som Midtpunkt.
Efter Perserkrigene stod Øerne i Forbund med
Athen; senere stod de dels under de spartanske,
dels under de ægyptiske Konger. Romerne erklærede
dem først for uafhængige, men indlemmede dem
siden i Provinsen Asia og ved Romerrigets Deling
kom de til det østromerske Rige. Da dette 1204
erobredes af Korsfarerne, blev flere af Øerne
tagne i Besiddelse af Venetianeren Marko Sanudo,
hvis Æt holdt sig her, indtil Øerne i det 16de
Aarh. kom under tyrkisk Herredømme. For Tiden
udgjør de et af Grækenlands Nomarkhier.

Kyklon, se Cyklon.

Kykloper, d. e. „de rundøiede“, mythiske
Væsener i de græske Sagn, skildres paa forskjellig
Maade. Hos Homer omtales de som Beboere as
Siciliens Sydkyst og som kjæmpestore og stærke
Skabninger; den fornemste af dem var Polyfemos.
Homer nævner ikke udtrykkelig, at de alle var
enøiede, men han beretter dette om Polyfemos,
og hos senere Forfattere omtales Kykloperne stedse
som kun i Besiddelse af ét Øie, midt i Panden.
Hesiod nævner tre Kykloper, Brontes, Steropes og
Arges; de var Sønner af Uranos og Gea, hørte
til Titanernes Slægt og smedede Zeus’s
Tordenkile. De kastedes af Uranos i Tartaros, men
befriedes af Gæa; senere indsperrede Kronos dem
atter i Tartaros, hvorfra de befriedes af Zeus,
da denne kjæmpede mod de øvrige Titanere og mod
Kronos. Siden var de Zeus’s Tjenere og dræbtes
tilslut af Apollon, fordi dennes Søn Asklepios af
Zeus var slaaet ihjel med den af Kykloperne
smedede Tordenkile. I senere Sagn optræder de
som Hefaistos’s Tjenere, der har sine Verksteder
i Ætna eller andre Vulkaner. En tredie Slags
Kykloper omtales af Strabon som et Folkeslag,
der kom fra Lykien og i Argolis opførte
kjæmpemæssige Bygverker af utilhuggen Sten, saaledes
Murene i Tirynth og Mykenæ. Den
Bygningsmaade, som her er anvendt, kaldes endnu i
Arkæologien den kyklopiske.

Kyklos, se Cyklus.

Kyme, den ældste og betydeligste af de
æoliske Byer i Lilleasien, mellem Floderne
Kaikos og Hermos, paa Sydsiden af den
elaitiste Bugt, er efter Sagnet Smyrnas
Moderstad. Den skal vere Hesiods Fødeby og gjorde
ogsaa Paastand paa at være Homers. — En anden
ligeledes gammel By af Navnet Kyme laa paa
Østkysten af Euboia, hvor det nuværende Kumi
ligger. Den forfaldt tidlig, men nogle Ruiner af
den findes endnu.

Kymeneelven, Elv i Finland, danner Afløbet
for Päjänesjøen og falder i den Finske Bugt.

Kymrer, se Kelter.

Kynast, Bjergslot i Riesengebirge i Schlesien.
paa en skovbevoxet Granitklippe, ca. 2,000 F. over
Havet, anlagdes 1292 af Hertug Bolko den første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free