Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kynast - Kyndelmisse - Kynikere. — Kynisme. — Kynisk - Kynlyn ell. Kyenlyn - Kynoskefalæ - Kyrads. — Kyrassérer. — Kyrassérregimenter. — Brystharnisk - Kyrenaika, senere Pentapolis. — Kyrene - Kyrenaikere. — Den hedoniske Skole - Kyrie eleïson - Kyrillos, se Cyrillus - Kyrillos Lukaris, se Cyrillus Lukaris - Kyros, gammelpersisk Kurus, den ældre. — Kyros den yngre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kyndelmisse
og ødelagdeS 1675 af Lynild. Prægtige Ruiner
ftaar endnu tilbage.
Kyndelmisse, d. e. Lysmesse (lat. missa
candelarum ell. Cuminum), en katholsk Kirkefest
til Minde om Marias Renselsesoffer efterat hun
havde født Kristus, feires 2den Februar og ind
fMeS i det 6te Aarh. Sit Navn har den faaet
af den gamle Slik, at man paa denne Dag drog
med tandte Voxkjerter fra Kirken gjennem Ga
derne; nu indvies paa Festdagen de til kirkelig
Brug bestemte Lys.
Kynikere, Tilhængere af en filosofisk Skole i
det gamle Grækenland, som stiftedes i Athen af
Sokrates’s Discipel Antisthenes ca. 380 f. Kr.
Kynikerne ansaa den praktiske Moral for det
væsentligste i Filosofien; Dyden antog de for det høieste
Gode og satte den i, at man saa meget som mulig
gjorde sig uafhængig af alle kostbare Behov, fordi
man derved kom til at ligne de intet behMende
Guder. SomFMge heraf foragtede de al forfinet
Levemaade og de allerfteste af Livets almindelige
Bekvemmeligheder og gik heri saa vidt, at de ofte
tilsidesatte al ydre Anstand. De var derhos
misfornøide med alle bestaaende Statsformer og
lagde Planen til en almindelig Kosmopolitisme;
deres Forestillinger om Guddommens Enhed
bragte dem ogsaa i Strid med de i Grækenland
almindelig raadende Gudsbegreber. Sit Navn
fik Skolen efter Gymnasiet Kynosarges,
hvorved man vistnok ogsaa tankte paa Ordet „Kyon“
(Hund) som Hentydning til deres Levemaade.
De mest berømte Kynikere er, foruden Antisthenes
selv, Diogenes fra Sinope og Krates fra Theben.
— Nu betegner Kynisme en Levemaade og Op
træden, som sætter alle Hensyn til den ydre An
stand tilside. — Kynisk, hensynsløs ligeoverfor
den ydre Anstand.
Kynlyn ell. Kyenlyn, Fjeldkjæde i det indre
Asten, ved Tibets Nordgrændse, er en Fortsættelse
mod Øst af Himalayas Bjergsystem. Enkelte af
dens Toppe har en Høide af ca. 18,000 Fod.
Kynoskefalæ, d. e. „Hundehovederne“, Navn
paa to H^ie i Thessalien i Grcrkenland, M for
Farsalos. Her seirede Romerne under Titus
Quinctius Flamininus 197 f. Kr. over den make
donifie Konge Filip den anden.
Kyrads, et Brystharnisk af Metal, som oftest
forbundet med et tilsvarende Harnisk for Ryggen
og fastet til dette ved Remme. Kyrads bruges
endnu i flere Arméer af det sværtbevæbnede
Kavaleri, men ser ud til mere og mere at skulle
afskaffes, da det kun tjener til Beskyttelse mod Hug
og Stød, men gjennemtrænges af Kuglerne fra
de nu brugelige Geværer. De med Kyrads for
synede Ryttere kaldes Kyrassérer og danner egne
Kyrassérregimenter. Det benyttedes ogsaa
tidligere af Sappører under Arbeide i Løbegrave
ved Beleiringer, men kaldtes da Brystharnisk.
Kyrenaika, Landskab paa Afrikas Nordkyst,
det nuværende Barka, beboedes i Oldtiden af
dorifle Grækere. Disses førstes Koloni, Byen
Kyrene, grundedes 624 f. Kr. af Beboerne paa
Ven Thera; fire andre ikke ??betydelige Byer var
Apollonia. Barka, Teucheira og Hesperides; efter
disse tilligemed Kyrene kaldtes Landskabet senere
Pentapolis, d. e. Femstaden. I Begyndelsen
var Kyrenaika et indskrænket Kongedømme, senere
en Republik, indtil Tyranner tilrev sig Magten.
Kyros
Efter Alexander den stores Død forenede Ptole
mæos Lagi Landet med Ægypten; nu besad Ptole??
mcrerne det indtil 96 f. Kr., da det ved Testamente
ttlfaldt Romerne, som 66 forenede det med Kreta
til en romersk Provins. Senere hjems^gtes Lan
det af mange Plager og herjedes af afrikanske
R??verbander og af Saracenerne. Jordbunden var
i Oldtiden berpmt for sin Frugtbarhed. Endnu
findes i Landet en Mcengde mcrrkelige Levninger
fra Oldtiden.
Kyrenaikere kaldes Tilhængerne af den af
Aristlpvos fra Kyrene ca. 380 f. Kr. stiftede silo.
sofiske Skole, som ogsaa kaldes den hedoniske.
De stemte overens med Kynikerne i ganske at for
kaste al spekulativ Filosofi og blot holde sig til
det praktiske, hvorimod de adskilte sig fra dem ved
at anse Nydelsen for det tMeste Gode. Den Mste
Visdom bestod i at kunne nyde med Forstand og
Maadehold, og de lagde megen Vegt paa en fin
Dannelse. I Tidens LM udvillede Skolen sig til
at forkaste enhver Form af den religiøse Opfatning
og betegner saaledes en Opløsning i religiøs (ogsaa
i scrdelig) Henseende. Ved Epikurs (s. d.)
Optræden tabte den sig. Dens mest bekjendte
Medlemmer er, foruden Stifteren, dennes Datter Arete
og Dattersøn Aristippos Metrodidaktos, Annikeris,
Theodoros og Hegesias (s. d.).
Kyrie eleïson, d. e. „Herre, forbarm dig!“,
Begyndelsen af den i den katholske Kirke brugelige
Messe, er græsk og hentet fra Davids 51de og
123de Salme. Ordene synges ogsaa undertiden i
de protestantiske Kirker (i „Litaniet“).
Kyrillos, se Cyrillus.
Kyrillos Lukaris, se Cyrillus Lukaris.
Kyros (Cyrus; gammelpersist Kurus, d. e.
Solen), den ældre, den berømte Grundlægger af
det gamle persiske Rige, var efter Herodot af de
babylonisse Kileindstrifter stadfastede Beretning en
SM af den fornemme Perser Kambyses og Man,
dane, efter Sagnet en Datter af den medisse
Konge Astyages. Denne hande, medens Datteren
gik frugtsommelig med Kyros, en DrM, som ud>
tydedes derhen, at hans DattersM engang skulde
styrte ham fra Tronen. For at undgaa dette
befalede han, at Barnet skulde drabes strar efter
F??dselen, og befalede Harpagos, en af Kongens
betroede Mand, at udftre dette. Harpagos over
lod Barnet til en Hyrde, fom fik Befaling til at
drave det; men denne bragte den NyfMe til sit
Hjem og opfostrede ham. Allerede tidlig viste Kyros
i sine Lege med sine Jevnaldrende Mod og Stolt
het??; hans Herkomst ksm for Dagen, men Astya<
ges, som beroligedes af Magerne med Hensyn til
sin DrM, undlod at drabe ham og sendte ham
hjem til Persien til Foraldrene. Harpagos, der
af Kongen blev straffet Paa det grusomste, overtalte
Kyros til at gj^re Opror; selv fit Harpagos Kom
mandoen over den mediste Har, hvormed han, da
Krigen begyndte, gik over til Kyros. Sandsynlig.
vis er den historiske Sandheo den, at Kyros har
begyndt Krigen for at l??srive Persien fra dets
Afhangighedsforhold til Medien og har under
kastet sig dette Rige ved sin Seier over
Astyages ved Pasargada 559 f. Kr. Den sidst
navnte Stad ophKede han som et Minde om
Seiren til de persiske Kongers Kroningsstad. Der-
Paa sikrede han det nye Riges Grændser i Nord
og Øst ved Krige mod Hyrkanien, Parthien,
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
