Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kyros, gammelpersisk Kurus, den ældre. — Kyros den yngre - Kythera, se Cerigo - Kythnos, nu Thermia - Kyzikos - Kæmner - Kænguruh, — Den store Kænguruh - Kärnthen - Kø, se Queue - Købke, Christen Schjellerup - Köchlin. — Samuel Köchlin. — Nikolaus Köchlin. — Daniel Köchlin. — Andreas Köchlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baktrien og Armenien og angreb derefter det mægtige
lydiske Rige, hvis Konge Krøsos han slog ved
Pteria 549 eller 546, og hvis Hovedstad Sardes
han indtog. Senere underlagde Kyros sig de
græske Kolonier i Lilleasien samt Karerne og
Lydierne, hvorefter han vendte sig mod
Babylonien, der som selvstændigt Rige afskar hans Lands
vestlige Provinser fra dets østlige. 538 erobrede
Kyros Babylon og gjorde Babylonien til en
persisk Provins, hvorefter han tillod de i Babylon
fangne Jøder at vende tilbage til sit Fædreland.
Foruden ved Erobringer hævede Kyros ogsaa paa
andre Maader Riget og gjorde sig fortjent af dets
indre Organisation og Forvaltning. De sidste Aar
af hans Regjeringstid foruroligedes af Ufred i det
nordlige og østlige af Riget. Endelig skal han
have fundet sin Død 529 i Kampen mod de
skythiske Massageter, nordost for det Kaspiske Hav,
hvilke da beherskedes af Dronning Tomyris.
Denne skal ifølge Herodots Beretning have skaaret
Hovedet af Kyros’s Lig og kastet det i et Kar med
Blod med de Ord: „Jeg skal, som jeg har truet
med, mætte dig med Blod“. Kyros’s Søn
Kambyses blev Konge efter ham. — Kyros den yngre
var yngste Søn af Darios Nothos og fødtes kort
efter Faderens Tronbestigelse (424 f. Kr.).
Allerede 16 Aar gammel fik han Statholderskabet over
nogle Provinser og Overkommandoen over
Tropperne i Lilleasien. Hans Moder Parysatis, som
elskede ham mest blandt sine Sønner, søgte at
forskaffe ham Tronfølgen; men da efter Darios’s
Død den ældre Broder Artaxerxes Mnemon
alligevel besteg Tronen, stiftede Kyros en
Sammensværgelse mod ham. Denne blev dog opdaget, men
Broderen benaadede ham og gjenindsatte ham i
hans Værdigheder. Nu samlede Kyros i Lilleasien
en talrig Hær, som yderligere forstærkedes ved
13,000 Mand græske Hjelpetropper; uden at
forraade sin Hensigt at støde Artaxerxes fra Tronen
brød han op for at marschere til Persien, men
mødtes underveis af Artaxerxes med en
overmægtig Hær og blev 400 f. Kr. slagen paa
Sletten ved Kunaxa i Babylonien, hvor han faldt. —
Xenofon, som af den ældre Kyros’s Liv har taget
Emnet til sin „Kyropædi“, har beskrevet den yngre
Kyros’s Liv i første Bog af sin „Anabasis“.
Kythera, se Cerigo.
Kythnos, nu Thermia, en af Kykladerne
(s. d), er ca. 1½ Kv.mil stor og har ca. 4,000
Indb. Den er lige fra Oldtiden af bekjendt for
sine mange varme Kilder.
Kyzikos, i Oldtiden en blomstrende Sjø- og
Handelsstad i Mysien, ved Marmarahavet. 675
e. Kr. erobredes den af Araberne og er nu ganske
forsvunden.
Kæmner, i Byerne Kommunens
Oppebørselsbetjent og Regnskabsfører, der indkasserer
Kommuneskatterne og udbetaler de Kommunekassen
paahvilende Udtællinger.
Kænguruh (Macropus), en Familie af de
planteædende Pungdyr, ligner i Skabning
Springmusene og har en lang, tyk Hale, lange
Bagben, som er indrettede til at springe med, og
korte Forben. De deles i flere Slægter og disse
igjen i ca. 20 forskjellige Arter, som alle hører
hjemme paa Nyholland. — Den store
Kænguruh (Macropus giganteus) er Australiens største
Landpattedyr; den kan være, fraregnet Halen, hvis
Længde er ca. 2½ Fod, omtrent 5 Fod lang og kan
veie over 200 Pd. Af Farve er den brungraa,
lysere paa Siderne og hvidlig paa Bugen. Den
lever af Græs og Bark, er sky og hurtig i sine
Bevægelser og kan forsvare sig kraftig med
Bagbenene. Dens Kjød er velsmagende, og den jages
derfor ivrig, hvorfor Antallet i de sidste Aar er
ikke ubetydelig formindsket. I Europa holdes
Kænguruhen ofte i de zoologiske Haver, bliver tam
og forplanter sig let i Fangenskab. — Af de
Slægter, som staar Kenguruhen nær, kan mærkes
Kænguruhrotten (Hypsiprymnus) og de
klatrende Trækænguruher (Dendrolagus).
Kärnthen, Hertugdømme i Østerrige, tilhører
den cisleithanste Del af Keiserdømmets Kronlande,
grændser mod Nord og Øst til Salzburg og
Steiermark, mod Syd til Krain og Venetien og
mod Vest til Tyrol. Størrelsen er 188 Kv.mil,
og Indbyggerantallet 340,000. Landet er meget
bjergfuldt, da det gjennemskjæres af Centralalpernes
Forgreninger, som paa enkelte Steder naar en
Høide af 12,000 Fod og danner betydelige
Isbræer. Hovedfloden er Drau, som fra Vest til
Øst gjennemløber Landet og optager talrige
Bifloder. Af Indsjøer findes en hel Del, af hvilke
de betydeligste er Klagenfurtsjøen, Ossiachersjøen
og Millstädtersjøen. Bjergene er rige paa
Metaller, især Jern, Zink og Bly. Agerbrug,
Kvægavl, Bergverksdrift og Industri er de fornemste
Næringsveie; den sidste staar paa et meget høit
Standpunkt. Befolkningen er for det meste
Katholiker. — Kärnthen var i Oldtiden beboet af en
keltisk Folkestamme, der kaldtes Carni (hvoraf
Landets Navn) og dannede et mægtigt Rige, som
laa i stadig Kamp med Avarerne og Vairerne.
Karl den store erobrede 788 Landet, indlemmede
det i det frankiske Rige og satte en Markgreve
til at bestyre det. 843 blev det ved Forliget i
Verdun overdraget til Ludvig den tyske, hvis Søn
Karloman forenede det med Baiern. 976 blev det
af Keiser Otto den anden forenet med Istrien og
Friaul samt ophøiet til Hertugdømme. Da den
regjerende Hertugstamme uddøde 1269, erhvervedes
Landet af Kong Ottokar af Bøhmen; fra 1286
tilhørte det Greverne af Tyrol, indtil det 1335
indlemmedes i de østerrigske Besiddelser. 1815—49
udgjorde det en Del af Kongeriget Illyrien, men
har siden den Tid været et eget Kronland.
Kø, se Queue.
Købke, Christen Schjellerup, dansk Maler, f.
1810, d. 1848, begyndte i en Alder af 13 Aar at
uddanne sig ved Kunstakademiet og studerede først
under Lorentzen og senere under Eckersberg. 1838
reiste han til Italien og opholdt sig nogle Aar i
Rom. Blandt hans mest fremtrædende Arbeider
er nogle Partier fra Kapri, tilhørende den kgl.
Malerisamling, hvilke udmærker sig baade med
Hensyn til Naturtroskab og til Farvebehandling.
Köchlin, en berømt elsassisk Fabrikantfamilie,
hvoraf Samuel Köchlin, f. 1719, d. 1771,
grundede Forretningen ved at anlægge et
Bomuldsvæveri, hvilket hans Sønnesøn Nikolaus
Köchlin, f. 1781, d. 1852, udvidede til et af de mest
storartede Etablissementer. En anden Sønnesøn,
Daniel Köchlin, f. 1785, d. 1871, var en
fremragende Kemiker og opfandt flere vigtige
Forbedringer i Farvekunsten. Andreas Köchlin, af
samme Familie, f. 1789, d. 1871, grundede 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
