Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Königsberg - Königshütte - Königsmark. — Hans Christoph von Königsmark. — Otto Wilhelm von Königsmark. — Marie Aurora von Königsmark. — Amalie von Königsmark - Köping - Köppen, Peter von - Köprili, se Kjöprülü - Körner, Karl Theodor - Körös eller Nagy-Körös (By) - Körös (Flod) - Köslin - Köstlin, Christian Reinhold. — Julius Köstlin. — Karl Reinhold Köstlin - Köthen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bedehus og en jødisk Synagoge. Byen har flere
smukke offentlige Pladse. Den er Sæde for
Østpreussens Overpræsident, for 1ste Armékorps’s
Generalkommando og 1ste Brigades Kommando.
Dens fornemste Næringsveie er fornemmelig
Handel og Skibsfart samt nogen Fabrikvirksomhed; den
sidste omfatter Maskinverksteder, Jernstøberier,
Tobaks- og Sæbefabriker, Lysestøberier, Farverier m. m.
De vigtigste Udførselsartikler er Kornvarer og
Bælgfrugter. — Königsberg anlagdes 1256 og
blev til Ære for Kong Ottokar af Bøhmen givet
sit nuværende Navn. 1457—1525 var den
Residensstad for den tyske Ordens Hærmestere og 1525—1701
for de preussiske Hertuger.
Königshütte, Bergstad i det sydøstlige Schlesien,
med 26,000 Indb. og rige Stenkulsgruber, der
leverer ca. 20 Millioner Centner Stenkul aarlig.
Desuden findes her vigtige Jernverker.
Königsmark, en brandenburgsk Adelsslægt, af
hvis Medlemmer flere har spillet en Rolle i
Sveriges Historie. Hans Christoph von
Königsmark, f. 1600, d. 1663, gik 1630 i svensk
Krigstjeneste og udmærkede sig i Trediveaarskrigen. 1645
indtog han Bremen og Verden og 1648 Prag,
hvilken sidste Bedrift mægtig bidrog til at
paaskynde Fredsunderhandlingerne. Han udnævntes til
svensk Greve, Feltmarskal og Rigsraad samt
Generalguvernør over Bremen. — Otto Wilhelm
von Königsmark, foregaaendes Søn, f. 1639,
d. 1688, stod en Tid i fransk Krigstjeneste, fik
1676 Overbefalingen over de svenske Tropper i
Pommern og seirede 1678 paa Rügen, men maatte,
uagtet han med Dygtighed forsvarede Stralsund,
tilsidst vige for Overmagten. Senere udtraadte
han af svensk Tjeneste, gik 1685 til Ungarn, fik
Overkommandoen over den venetianske Armé i
Venedigs Krig med Tyrkiet og erobrede Morea, men
angrebes af Pesten og døde kort efter. — Marie
Aurora von Königsmark, en Broderdatter af
Otto, f. 1666, d. 1728. Hendes Moder var en
Datter af den svenske Feltmarskal Wrangel. Hun
vakte tidlig Opsigt paa Grund af sin Skjønhed og
glimrende Begavelse. 1694 kom hun til Dresden
og blev kort efter Kurfyrsten af Sachsens, senere
Kong August den anden, den stærke, af Polens,
Elskerinde, hvem hun 1695 fødte en Søn, den
berømte Marskal Morits af Sachsen (s. d.). Under
Krigen mellem Sverige og Polen blev hun 1702
af Kong August sendt til Karl den tolvtes
Hovedkvartér i Kurland for at bevæge ham til at slutte
Fred, men Karl negtede at modtage hende, trods
hendes Bestræbelser for at faa ham i Tale. Resten af
sit Liv tilbragte hun i Quedlinburg, hvor hun efter
langvarige Lidelser døde af Vatersot. Hendes fine
Dannelse, kvindelige Ynde og sjeldne Talenter
gjorde hende til Gjenstand for almindelig
Beundring, og Voltaire kaldte hende „den berømteste
Kvinde i to Aarhundreder“. — Hendes Søster
Amalie von Königsmark, d. 1740, var den
sidste af Ætten i Sverige. Hun var Moder til
den for sin sørgelige Skjebne bekjendte svenske
Feltherre Grev Levenhaupt (s. d.).
Köping, By i Mellemsverige, ved den vestlige
Ende af Mälaren, med 2,500 Indb. og Handel
med Korn, Trælast og Jernvarer.
Köppen, Peter von, fremragende russisk Lærd,
f. 1793, d. 1864, studerede i Charkov og ofrede
sig for den literære Virksomhed. Han udgav en
Række geografiske, ethnografiske og statistiske
Verker vedkommende Rusland, hvilke alle vidner om
grundige Studier og utrættelig Forskning.
Köprili, se Kjöprülü.
Körner, Karl Theodor, tysk Digter, f. 1791,
d. 1813, begyndte at studere Mineralogi i
Freiberg og gik 1810 til Leipzig for at fortsætte sine
Studier, men blev paa Grund af sit uregelmæssige
Liv nødt til at forlade Universitetet. Kort efter
drog han til Wien, hvor han udgav flere Lystspil,
som modtoges med Bifald. Ved den nationale
Reisning 1813 udgav han en Digtsamling „Leier
und Schwert“, som gjorde stor Lykke og endnu er
yndede Folkesange. Han indtraadte i Hæren og
blev Lützows Adjutant, men faldt kort efter i en
Fegtning mellem Schwerin og Gadebusch.
Körös eller Nagy-Körös, By i Ungarn, 10
Mil sydost for Pest, med 20,000 Indb. og Vinavl.
Körös, Flod i Ungarn, udspringer ved den
siebenbürgske Grændse, løber mod Vest og falder
i Theiss; 60 Mil lang.
Köslin, By i Pommern, 18 Mil nordost for
Stettin, med 15,000 Indb., Papir- og
Mineralvandfabriker samt Teglbrænderier.
Köstlin, Christian Reinhold, tysk Retslærd og
Novelleforfatter, f. 1813, d. 1856, studerede
Retsvidenskab og blev 1340 juridisk Professor i
Tübingen. Han skrev flere skjønliterære Verker, som
1847—48 udgaves samlede i tre Bind. Af hans
videnskabelige Arbeider maa nævnes: „Læren om
Mord og Drab“ (1838), „Ny Revision af
Strafferettens Grundbegreber“ (2 Bind, 1844—45), og
„Edsvorneretterne“ (1851). 2) [[** dette nummertallet gjenspeiles ikke i resten av teksten **]] Julius Köstlin,
tysk Theolog, f. 1826, blev 1855 Professor i
Göttingen, senere i Breslau og Halle, har udgivet flere
fortræffelige theologiske Skrifter, deriblandt „Luthers
Lære om Kirken“ (1853), „Kirkens Væsen“ (1852),
„Troen, dens Væsen, Grund og Gjenstand“ (1859),
„Luthers Theologie“ (2 Bind, 1863) m. fl. —
Karl Reinhold Köstlin, tysk Theolog og
Æsthetiker, f. 1819, siden 1857 Professor i Æsthetik
i Tübingen, har udgivet flere Skrifter, dels af
theologisk, dels af filosofisk og æsthetisk Indhold,
saasom „Evangeliets Lærebegreb og Johannes’s
Breve“ (1843), „Det syntopiske Evangeliums
Oprindelse“ (1853), „Goethes Faust, dens Kritikere og
Fortolkere“ (1860) og „Nibelunger-Ringen“ (1877).
Köthen, By i Hertugdømmet Anhalt, 5 Mil
nord for Halle, med 14,500 Indb. og betydelig
Handel og Industri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
