Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Labyrinth. — Den kretensiske Labyrinth. — Den ægyptiske Labyrinth - Labyrinthen, se Øre - Labyrinthodon ell. Cheirotherium - Lacaille, Nicolas Louis de - Lacalprenède, Gauthier de Costes de - Lacépède, Bernard Germain Etienne de Laville, Greve - Lachaise, François d’Aix de - Lachaud, C. Alexandre - Lachaussée, Pierre Claude Nivelle de - Lachmann, Karl - Lachner, Franz. — Ignaz Lachner. — Vincenz Lachner - Lachter - Laclos, Pierre Ambroise François Choderlos de - Lacordaire, Henri Dominique
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Labyriuthen
slutte har den neppe været saa stor. Disse er i
den nyere Tid flere Gange blevne undersøgte og
beskrevne.
Labyrinthen, se Øre.
Labyrinthodon ell. Chei rotherium, [[** NB rettelser s. 945, skal være Cheirotherium **]] et
af Forverdenens Dyr, som har levet under Trias
perioden, og som har tilhørt Amfibiernes Slægt.
I Muslingetidens Lerlag viser Aftrykkene af dets
Fodtrin, at dets fem Tæer har været ordnede
omtrent som Fingrene paa den menneskelige Haand.
Lacaille (udt. Lakai), Nicolas Louis de, fransk
Astronom, f. 1713, d. 1762, foretog en Række
vigtige Gradmaalinger og blev 1746 Professor ved
Collége Mazarin. 1750—54 opholdt han sig paa
Kap, hvor han ved Observationer bestemte
henimod 10,000 Fixstjerners nøiagtige Stilling. Som
Observator var han i en sjelden Grad nøiagtig og
flittig og som Forfatter i sit Fag særdeles frugtbar.
Lacalprenède (udt. Lakalprønæd), Gauthier de
Costes de, Sieur de Tolgon et de Vatimény, fransk
Forfatter, f. i Begyndelsen af det 17de Aarh., d.
1663, studerede i Toulouse, indtraadte derpaa i
Armeen og blev 1650 Kammerherre. Hans Ro
maner (??Kleopatra", ??Faramond" m. fl.) vidner
om rig Indbildningskraft og ikke liden Dygtighed
i Karaktertegningen, men er trcrttende ved sin ufor
holdsmcessige Brede. Han strev ogsaa nogle Trage
dier, som vandt lidet Bifald, men hvoraf „Grev
Essex“ er mærkelig som en af de første franske
Tragedier med Stof fra den nyere Tid.
Lacépède (udt. Lasepæd), Bernard Germain
Etienne de Laville, Greve, fransk Naturforsker og
Forfatter, f. 1756, d. 1825, tjente en Tid i den
baierske Armé, lagde sig derpaa i Paris efter
Naturvidenskaberne og blev Opsynsmand ved
Naturaliesamlingen i den kongelige Have. Under
Revolutionen blev han Professor, Medlem af Paris’s
Forvaltningsraad, Senator m. m.; 1809 blev han
Statsminister og 1814 under den første
Restauration Pair af Frankrige. Som Politiker viste
han sig altid maadeholdent liberal. Han har i
sine Skrifter behandlet Krybdyrenes, Fiskenes,
Hvalernes og Menneskets Naturhistorie. Derhos
var han en dygdg Musiker, komponerede adskilligt
og skrev en „Poétiques de la musique“.
Lachaise (udt. Lasjæs), François d’Aix de,
fransk Jesuit, f. 1624, d. 1709, blev 1675 Ludvig
den fjortendes Skriftefader, hvilken indflydelsesrige
Stilling han indehavde til sin Død. Han havde
vigtig Del bl. a. i det nautiske Edikts Ophævelse
og i Kongens Giftermaal med Mad. Maintenon.
Hans Landsted ved Paris med Haver og andre
smukke Anlæg gik efter hans Død over til
Jesuiterne og udgjør siden 1804 den bekjendte store
Kirkegaard „Père Lachaise“.
Lachaud (udt. Lasjaa), C. Alexandre, berømt
fransk Advokat, f. 1818, [[** NB tillegg s. 945: d. 1882 **]] har siden 1844 været
bosat i Paris og har udmærket sig ved sin over
ordentlige Veltalenhed, isar som Forsvarer for
Hovedpersonerne i en Mængde kriminelle, ofte
skandaløse Sager; saaledes var det ham, som
var Defensor for den berygtede Morder
Troppmann. I Politiken har han deltaget som ivrig
Bonapartist. 1873 forsvarede han for Krigsretten
den for Forræderi anklagede Marskal Bazaine.
Lachaussée (udt. Lasjaase), Pierre Claude
Nivelle de, fransk dramatisk Digter, f. 1792, d. 1854,
er bekjendt som en af Grundlæggerne af den
saakaldte „Comédie larmoyante“ („Grædekomedien“)
i den franske Literatur.
Lachmann, Karl, tysk Filolog og Tertkritiker,
f. 1793, d. 1851, stnderede i Leipzig og Göttingen
og blev 1815 Docent i den sidstnævnte By. Efter
som Frivillig at have deltaget i Felttoget 1815,
blev han 1816 Docent i Berlin og 1818
Professor i Königsberg. 1825 fik han et extraordinært
og 1827 et ordinært Professorat i Berlin. Han
udmærkede sig, navnlig som Textkritiker, baade paa
den klassiske og den germaniske Sprogvidenskabs
Gebet og forfattede talrige Skrifter om
herhenhørende Gjenstande, navnlig Udgaver af latinske
og gammeltyske Sprogverker.
Lachner, Franz, tysk Komponist, f. 1804,
studerede Musik i München og Wien, blev 1834
Kapelmester i Mannheim og 1836 Hofkapelmester i
München. 1852 blev han kongelig baiersk
Generalmusikdirektør. Han har komponeret talrige
Musikverker i forskjellige Genrer; mest bekjendte er hans
8 Symfonier, 7 Orkestersuiter, mange af hans
Sange samt hans større Kompositioner for
Mandskor. — Hans Broder Ignaz Lachner, f. 1807,
blev 15 Aar gammel ansat som Violinist ved et
Theater i München, gik senere til Broderen i Wien,
hvor han blev Organist ved den reformerte Kirke
og 1828 sammen med Broderen Kapelmester ved
Kärnthnerthor-Theatret. Senere har han været
Kapelmester paa forskjellige Steder, deriblandt fra
1858 i Stockholm og 1861—75 i Frankfurt am
Main. Han er en udmærket Dirigent og en meget
anset Lærer i Komposition; han har ogsaa skrevet
Musik til flere Operaer samt Koncerter for forskjellige
Instrumenter, Strygekvartetter, Sonater for Piano,
Mandskor osv. — De to foregaaendes Broder
Vincenz Lachner, f. 1811, er ogsaa en dygtig
Musiker og var 1836-73 Kapelmester ved
Hoftheatret i Mannheim. Han har ligeledes komponeret
Mandskor m. m.
Lachter, i Bergsproget et Længdemaal, noget
over 3 Alen.
Laclos (udt. Laklaa), Pierre Ambroise
François Choderlos de, fransk General og Forfatter,
f. 1741, d. 1803, udgav allerede tidlig forskjellige
militærvidenskabelige, skjønliterære og andre
Skrifter, deriblandt „Une épître à Margot“, en bidende
Satire mod Madame Dubarry. 1782 udkom
hans Roman „Les liaisons dangereuses“, som
skildrede Tidens fordærvede Sæder og vakte stor
Opsigt og Skandale. Under Revolutionen var han
en Tid Generalguvernør over Frankriges
Besiddelser i Indien, men fængsledes som Hertugen af
Orleans’s Ven og kom først i Besiddelse af sin
Frihed den 9de Thermidor. Senere var han
Generalsekretær ved Hypothekvæsenet og i de sidste
Aar af sit Liv Brigadegeneral.
Lacordaire (udt. Lakordær), Henri Dominique,
berømt fransk geistlig Taler, f. 1802, d. 1861, var
først Advokat, men lod sig 1827 vie til Prest og
sluttede sig kort efter nøie til Lamennais og
Montalembert, i hvis Blad „L’Avenir“ han var en
flittig Medarbeider. Senere indtraadte han i
Dominikanerordenen og var nu meget virksom som
geistlig Taler, i hvilken Egenskab han udmærkede
sig ved stor Veltalenhed og anvendte denne til
Forsvar for den katholske Kirkes Lærdomme og
Institutioner. 1860 blev han Medlem af det franske
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
