- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
228

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lafayette, Marie Jean Paul Roch Yves Gilbert Motier, Marquis de. — George Washington de Lafayette. — Oscar de Lafayette. — Edmond de Lafayette - Laffitte, Jacques - Lafont, Charles Philippe - Lafontaine, August Heinrich Julius - Lafontaine, Jean de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lafontlline228Laffitte

Deputeretkammeret, hvor han sluttede sig til Yderste
Venstre og kraftig opponerede mod flere af Regje??
ringens Foranstaltninger. 1824—25 gjorde han
paa Indbydelse af de Forenede Staters Prcrsident
en Reife til Amerika, hvor han modtoges med
overordentlig Jubel og fik store Gaver i Penge
og lordeiendomme. Efter sin Tilbagekomst var
han atter liberalt Medlem af Depnter ??kammeret
lige til lulirevolutionen. Ved dennes Udbrud
tog han Overbefalingen over Natianalgarden,
stpttede, paavirket af Laffitte, Ludvig Filips Valg
og fremsatte for Tronkandidaten Revolutioneus
Program, ??en paa Folkesuvereniteten grundet
Trone, omgiven as republikanske Institutioner".
Snart fMe han sig dog stusset i sine For
haabninger om lulikongedMmet og sluttede sig
igjen til Oppositionen. Fra 26de August 1830
var han en kort Tid Chef for hele Frankriges
Nationalgarde. — Lafayette var en af sin Tids
ædleste Mand og oprigtigste Frihedsvenner og tog
sine Landsmcmds Agtelse og Kjcrrlighed med sig i
Graven. — Hans Søn George Washington
de Lafayette
, f. 1779, d. 1848, deltog 1800—07
som Husarløitnant i Felttogene i Italien,
Østerrige, Preussen og Polen, men tog sin Afsked, da
Napoleons Uvillie mod Faderen stillede sig i Veien
for hans Befordring. Siden 1815 var han nasten
stadig Medlem af Deputeretkammeret, hvor han
ftedse talte Frihedens Sag. — Foregaaendes SM
Oscar de Lafayette, f. 1816, tjente som
Artilleriofficér i Algier, blev smere Medlem af
Deputeretkammerets Venstre og lMte under
Februarrevolutionen som Medlem af den
konstituerende og den lovgivende Nationalforsamling
til de maadeholdne Republikanere. Fra 1871 for
fegtede han igjen i Nationalforsamlingen de
samme Anstuelser og valgtes til Senator paa
Livstid. — Hans yngre Broder Edmond de
Lafayette
, f. 1818, studerede Retsvidenstaben
og var 1848 liberalt Medlem as den grundlov
givende Forsamling. 1876 blev han Senator.

Laffitte (udt. Lafit), Jacques, fransk Stats
mand, f. 1767, d. 1844, blev 20 Aar gammel
Kontorbetjent hos en Bankier, hvis Forretning
han overtog 1805. Han erhvervede sig snart en
betydelig Formue og var under det første Keiser
d??mme Medlem af Handelsretten og Prcrsident i
Handelskammeret. 1814 blev han Guvern??r for
Frankriges Bank og valgtes under de hundre
Dage til Deputertkammeret samt gjenvalgtes
under den anden Restauration. Som et af Opposi
tionens mest fremragende Medlemmer stod han i
Ugunst hos Regjeringen, hvis Politik og Finans
forholdsregler han kraftig bekjampede. Dog
Mtede han 1824 Ministeriet Villeies Forslag om
Rentens Nedsllttelse af Hensyn til Statskassens
Tarv og mistede derved meget af sin Popularitet,
men stillede 1827 Forlangende om, at Ministeriet
skulde drages til Ansvar. Da lulirevolutionen
udbrpd, blev hans Hus et Samlingssted for de
Frisindede, og han bidrog med sin store Formue
kraftig til at stette Revolutionen. At Ludvig
Filip valgtes til Konge, at han modtog Valget,
og at dette billigedes as Republikanerne, var Laf??
fittes Verk. Han blev 1830 Medlem af Ministe
riet og i November FMe- og Finansminister,
men havde hverken Kongens eller Nationalforsam
lingens Yndest og toa sin Afsted i Marts 1831.

Imidlertid var hans Formue bleven grundig
ødelagt, og han maatte sælge sine store
Grundeiendomme for at dække sin Gjeld, der beløb sig til 50
Mill. Francs. 1831 blev han Deputeret for
Paris og sluttede sig til Republikanerne; jo mere
Ludvig Filip fjernede sig fra Julirevolutionens
Principer, desto skarpere blev Laffittes Opposition,
og han udtalte offentlig sin Beklagelfe over at
have varet med at oprette Julikongedømmet. 1843
valgtes han af Deputeretkammeret til Præsident.
1837 grundede han med Resterne af sin Formue
en Diskontobank, som dog ikke fik synderlig Frem
gang og snart gik over i andre Hoender.

Lafont (udt. Lafong), Charles Philippe, fransk
Violinist, f. 1781, d. 1839, gjorde allerede 11 Aar
gammel Koncertreiser og var senere Elev af
Kreutzer og Rode. 1808—15 var han ansat i
Petersburg. Han var en fremragende Violinist,
som mere udmarkede sig ved sit Spils Renhed og
Ande end ved nogen stor Virtuositet. Han har
komponeret adskillige Romancer, som tildels er
blevne meget yndede, samt flere Sager for Violin.

Lafontaine (udt. Lafongtæn), August Heinrich
Julius, tysk Romanforfatter, f. 1758, d. 1831,
studerede Theologi, var 1792 Feltprest ved den
preussiste Har i Champagne og levede siden i
Halle. Han har strevet ca. 150 Bind Romaner,
som i sin Tid blev flittig laste, og som vidner om
adskillig Fantasi og Dygtighed i Fremstillingen,
men som er fraMende ved en overdreven Sentimen
talitet, der staar i en besynderlig Strid med For
fatterens muntre og joviale Personlighed.

Lafontaine, Jean de, berømt fransk
Fabeldigter, f. 1621, d. 1695, fik i sin Ungdom liden
Undervisning. I sit 19de Aar bestemte han sig
til at blive Geistlig, men forlod allerede efter
halvandet Aars ForlFb Seminariet og kastede sig
nu over Lasningen af Oldtidens Klassikere og de
vigtigste franske Forfattere, medens han ved Siden
deraf fandt Anledning til i fuldt Maal at nyde
Livet. Faderen, som var Forstembedsmand, fik
ham til at gifte sig og overlod ham sit Embede;
men efter mTidsForl^b forlod den unge Lafon
taine baade Embedet og sin Hustru og gik til
Paris, hvor rige Velynoere tog sig af ham og
fargede for hans Forn^oenheoer. Selv var han
aldeles blottet for al praktisk Sans og kunde ikke
engang med den rigelige Understøttelse, han nød,
holde sig fri for Pengeforlegenheder. Endelig tog
Madame de Sablière og efter hendes Død Hervart
ham til sig i Huset, hvorved han var befriet for
alle sine Bekymringer med Hensyn til Udkommet.
Han vedblev stedse at vare enstags stort Barn,
som morede sin Omgangskreds ved sin naive
Egoisme, sin Elskvardighed og Munterhet??. SkjMt
udnavnt til Kammerjunker hos Enkehertugmden af
Orleans, br^d han sig ikke om at fardes ved det
glimrende Hof; isteden omgikkes han fortrolig med
flere af Samtidens store Mand, som Moliere,
Boileau og Racine. 1684 blev han optagen i
det franske Akademi. Foruden en Del mindre
Fortællinger i en Smag, som ved sin Gratie og
Letfærdighed minder noget om Boccaccio („Contes“,
1665), og nogle andre Sager har Lafontaine
skrevet de navnkundige vercificerede Fabler, som har
gjort hans Navn berømt. Disse endnu yndede
Fabler har ikke sin Styrke hverken i nogen
fremragende Opfindelsesevne, da Stoffet næsten altid


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free