- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
230

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagerbjelke, Axel. — Johan Gustav Lagerbjelke. — Gustav Lagerbjelke. — Gustav Lagerbjelke, Greve - Lagerborg, Robert Olof - Lagerbring, Sven, egtl. Bring. — Karl Lagerbring - Lagerheim, Karl Erik, egentl. Bergqvist - Lagerlöf, Petrus - Lagmand og Lagmandsdømme, se Lagdømme - Lago - Lago di Como, se Como - Lago di Garda, Gardasjøen - Lago d’Iseo, Iseosjøen - Lago maggiore - Lagos (By i Algarve) - Lagos, i de Indfødtes Sprog Eko ell. Oni (Ø og By i Beninbugten) - Lagrange, Joseph Louis - Lagrange, Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lagerborg

Brodersøn, f. 1817, blev 1844 Medlem af
Rigsdagen, hvilket han fremdeles er. Han har i
længere Tid været Konstitutionsutskottets Formand,
og i de sidste Aar Talman (Præsident) i første
Kammer. 1858 blev han Landshøvding i Ny
köpings Län.

Lagerborg, Robert Olof, finsk Journalist, f.
1835, [[** NB tillegg s. 945: d. 1882 **]] uddannedes som Militær og blev
Underløitnant ved det litauske Garderegiment i
Petersburg. 1862 blev han Medredaktør af „Helsingfors
Dagblad“, hvis Ledelse han snart efter overtog.
Siden 1863 har han stadig været indvalgt i den
finske Landdag, til hvis mest fremragende
Medlemmer han hører.

Lagerbring, Sven, svensk Historiker, f. 1707,
d. 1787, hed egentlig Bring og tilhørte en fra
Norge nedstammendc Slægt. Han blev 1731
Adjunkt i Retsvidenskaben ved Lunds Universitet
og opholdt sig derpaa flere Aar som Informator
i Grev Ferseus Hus i Stockholm, hvor han
dyrkede historiske Studier. 1741 blev han
Akademisekretær og 1742 Professor i Historie i Lund, blev
1769 adlet under Navnet Lagerbring og fik 1770
Tjenestefrihet, fra sit Embede for i Fred at kunne
fuldende sin berømte „Svea Rikes historia“
(4 Bd., 1769—83). Dette Verk, som han ikke
opnaaede at faa afsluttet, udmærker sig ved at være
det første paa historisk Kritik byggede Arbeide i
sin Slags i den svenske Literatur og indeholder
Resultaterne af samvittighedsfulde og omfattende
Granskninger. Desuden udgav han to
„Sammandrag af Svea Rikes historia“ samt talrige mindre
Skrifter og Afhandlinger. — Hans Søn Karl
Lagerbring
, f. 1751, d. 1822, betraadte den
civile Embedsbane, fjjrst i Rigsarkivet, senere i
Kabinettet for de udenrigske Anliggender, blev 1778
Protokolsekretær i Krigsexpeditionen og udnævntes
1792 af Gustav den tredie paa hans Dødsleie til
Statssekretær i den tilforordnede Regjering.
Allerede samme Aar fjernedes han dog fra denne
Stilling, blev derpaa Landshøvding i
Södermanland, men afskedigedes 1794 ogsaa fra denne Post
og levede nu som Privatmand, indtil han 1796
blev Overpostdirektør. Aaret efter blev han igjen
Statssekretær, hvilket Embede han med Dygtighed
bestyrede under hele Gustav den fjerde Adolfs’ Re
gjeringstid. 1809 sluttede han sig til Revolutio
nen og forfattede den udstedte Proklamation om Re
gjeringsforandringen. S. A. blev han paany Over<
postdirektM, var Landmarskal paa Rigsdagen 1812,
blev derpaa Statsraad, Friherre og tilsidst Greve.

Lagerheim, Karl Erik, egentl. Bergqvist,
svenfl Statsmand, f. 1742, d. 1813, blev 1772
Assessor i Kommercekollegiet, adledes 1777 og
udkastede derpaa den Finansplan, som antoges af
det hemmelige Udvalg paa Riksdagen i Gefle 1792.
1794 blev han Viceprcesideut i Statskontoret,
men maatte Aaret efter tage Afsted, fordi de af
ham foretagne Reformer vakte de Styrendes
Misnøie. 1796 blev han Chef for Statskontoret og
iverksatte de Foranstaltninger, hvorved det blev
muligt at holde Finanserne nogenledes oppe under
de paafølgende Krigsaar. 1807 blev han Friherre;
ogsaa efter Revolutionen i 1809 vedblev han til
sin Død at beklæde sin Post i Statskontoret.

Lagerlöf, Petrus, svensk Lærd og Digter, f. 1648,
d. 1699, var først Bibliothekar hos Greve M. G.
de la Gardie, blev derpaa 1682 Professor i Logik
og Metafysik, 1684 i Poesi og 1687 i Veltalenhed
i Upsala. Aaret ftr sin Død blev han kaldt til
Stockholm som Rigshistoriograf. Han var hos
Samtiden berMt som Taler og som Digter baade
paa Latin og Svensk; hans latinske Arbeider ud
kom samlede 1780 og de svenske 1866.

Lagmand og Lagmandsdømme, se Lagdømme.

Lago, ital. og sp., Indsjø.

Lago di Como, se Como.

Lago di Garda, Gardasjøen, Indsjø i det
nordlige Italien, mellem Lombardiet og Venetien,
stikker med sin Nordspidse ind i Tyrol. Den er
6½ Kv.mil stor og har Afløb gjennem Mincio.
Omegnen er skjøn og frugtbar. Paa Sjøen
drives adskillig Skibsfart og Fiskeri.

Lago d’Iseo, Iseosjøen, Indsjø i
Norditalien, dannes ved en Udvidelse as Floden Oglio.
Den er 3½ Mil lang og af en betydelig Dybde.

Lago maggiore (udt. — maddsjaare), Indsjø
i Norditalien, omgives af Provinserne Novara og
Como og stikker med sin Nordende ind i den
schweizifke Kanton Tessin. Størrelsen er ca. 4 Kv.mil
og Heiden over Havet ca. 600 Fod. Af alle be
kjendte Indfjfler i Europa har Lago maggiore den
Drste Dybde; denne gaar nemlig op til ca. 2,700
Fod. SjM gjennemstrfjmmes af Ticino. Dens
Omegn er forn de andre sterre norditalienske
Sjjl<ers berMt for sin SkjMhed. Lago maggiore
befares af talrige FartKer og er ved en Kanal
forbunden med Milano.

Lagos, By i den portugisiske Provins Algarve,
4 Mil nordost for Kap St. Vincent, med 9,000
Indb. og Havn.

Lagos, i de Indfødtes Sprog Eko ell. Oni,
Ø og By i Beninbugten paa Kysten af Vestafrika,
tilhører siden 1862 Englænderne og er Sæde for
betydelig Handel. Klimatet er usundt. Byen
Lagos har 60,000 Indb., deriblandt et større
Antal Europæere.

Lagrange (udt. Lagrangsj), Joseph Louis,
berømt fransk Mathematiker, f. i Turin 1736, d. 1813,
lpsie allerede i en ung Alder den af Euler op
stillede isoperimetriske Opgave, blev 19 Aar
gammel, nogle siger endnu yngre, Professor i Mathe
matik ved Artilleristolen i Turin, hvor han stiftede
et Videnflabsselskab. Under et Ophold i Paris 1766
kaldtes han af Fredrik den anden til Direkt??r for
Akademiet i Berlin, hvor han opholdt sig til 1787,
da han paa Mirabeaus Opfordring gik til Paris.
Her blev han senere Professor ved den polytekniske
Skole, Medlem af Institutet og af Lamgdebureauet.
Under KeiserdMmet blev han Senator og Greve.
Han er Opsinder af Variationsregningen og be
rigede ogfaa ellers sin Videnskab med flere vigtige
Opdagelser. Hans Skrifter er forfattede i en for
trinlig Stil.

Lagrange, Charles, fransk Revolutionsmand,
f. 1804, d. 1857, tjente f^rst i Marinen og lagde
under Toget til Spanien 1823 baade Mod og
Dygtighed for Dagen. I Julirevolutionen 1830
tog han livlig Del og var 1834 en af Førerne
for de revolutionare Bevægelser i Lyon, hvorfor
han dømtes til 20 Aars Fængsel. Da han 1839
benaadedes, sluttede han sig ivrig til Konged??m
mets Modstandere og var en virksom Deltager i
Februarrevolutionen 1848. Efter Republikens Ind
førelse valgtes han til Nationalforsamlingen, hvor
han tilhørte yderste Venstre. Da Napoleon den

230



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free