- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
232

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lahire, egtl. Etenne Vignoles - La Hire, .... de - Lahn - Laholm, tidligere Lagaholm. — Laholms Slot. — Laholmsbugten - Lahore - Lahr - Laibach, slovenisk Ljubljana - Lainé, Joseph Henri Joachim - Lainez, Alexandre - Laing, Alexander Gordon - Laird - Lairesse, Gerard de - Lais ell. Lesem (By), se Dan - Laïs (Hetærer) - Lak, Segllak. — Lak bruges ogsaa ofte ensbetydende med Fernis (s. d.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

La Hire

og vedblev Fiendtlighederne ogsaa efterat Kongen
havde stuttet Fred. 1442 ledsagede han Kongen
til Montauban, hvor han i Jan. 1443 dpde som
Mge af de mange S??ar, han havde faaet i Krigen.

La Hire, .... de, berømt fransk
Mathematiker, f. 1640, d. 1718, berigede Geometrien, navnlig
Keglesnitslæren, som han studerede i de Gamles
Aand, med flere vigtige Theorier. Han er en af
Forgjængerne for den saakaldte nyere Geometri.

Lahn, Biflod til Rhinen, udspringer i den
sydlige Del af den preussiske Provins Vestfalen, løber
gjennem Hessen-Nassau og Storhertugdømmet
Hessen i en Længde af 28 Mil og falder i
Rhinen ved Niederlahnstein, noget ovenfor Koblenz.

Laholm, tidligere Lagaholm, By i det svenske
Landstab Halland, ved Lagaå, med 1,500 Indb. og
rigt Laxefiste. Den ncrvnes som KjMad allerede
i det 13de Aarh. I Ncerheden af Byen, paa en
liden V i Lagaa, laa tidligere Laholms Slot,
som blev nedrevet 1675. — Laholmsbugten
er en bred Bugt af Kattegat, i hvilken Lagaa falder.

Lahore, Hovedstad i Provinsen Pendsjab i
Indien og tidligere i Sikhernes Rige, ligger ved
Floden Ravi, 53 Mil nordvest for Delhi, og har
100,000 Indb. Den er omgiven af faste Mure
og Forskansninger og er vigtig i militær
Henseende; Husene er bedre byggede end i de fleste
asiatiske Stader, og Gaderne vistnok smale, men
lange og rette. Af Pragtbygninger kan især
mærkes Stormogulernes gamle Palads og flere smukke
Moskéer. Byens Industri bestaar især i
Forfærdigelsen af vævede Sager og Vaaben; Handelen
er betydelig. — Lahore var til 1008 Residens for
indfødte Fyrster, senere for Ghasneviderne og
Ghuriderne; 1241 plyndredes Byen af
Mongolerne og indtoges 1525 af Sultan Babur,
hvorefter den hørte til Stormogulernes Rige og var
vidtberømt for sin Rigdom og Pragt. 1764 kom
den i Sikhernes Besiddelse, besattes 1846 af Eng
lcenderne og indlemmedes 1849 sammen med hele
Pendsjab i de britiske Besiddelser.

Lahr, By i det tyske Storhertugdømme Baden,
med 8,500 Indb. og Fabrikation af Tobak og
Papvarer.

Laibach, slovenisk Ljubljana, Hovedstad i det
østerrigske Kronland Krain, ved Floden Laibach, 1½
Mil fra dens Udløb i Sau, har 25,000 Indb. og
er smukt bebygget og renlig. Blandt de offentlige
Bygninger kan især mærkes Kathedralkirken og
flere andre Kirker, Raadhuset m. fl. Byen fabri’
kerer Bomuldsvarer, Klcrde, Papir, Lervarer m. m.
og har livlig Handel. — Bekjendt er Laibach ved
den her 1821 afholdte Kongres, hvor Keiferne af
Vsterrige og Rusland, Kongen as begge Sicilier
og Hertugen af Modena samt Afsendinger fra
flere andre europcriste Stater mødte, og hvor Op
retholdelsen af den gamle Tingenes Tilstand i
Neapel og Piemont bestuttedes, medens England
protesterede mod den ved samme Leilighed fast
siaaede Ret til bevcebnet Intervention i en frem
med Stats Anliggender.

Lainé (udt. Læne), Joseph Henri Joachim,
fransk Statsmand, f. 1767, d. 1835, blev Advokat
1789. 1808 blev han Medlem af den lovgivende
Forsamling og raadede 1813 Napoleon til at slutte
Fred og indfpre en udvidet politisk Frihed, hvilket
iHK Grad opbraate Keiseren paa ham. 1814
blev han efter Napoleons Fordrivelse Præsident i
Deputeretkammeret og var 1816—18 Indenrigs??
minister. 1823 blev han Pair. Han bekjendte sig
til moderat liberale Grundscrtninger og modarbei??
dede kraftig de yderliggaaende Royalister. 1830
aflagde han Ed til Ludvig Filip, men mMc ilke
senere i Nationalforsamlingen.

Lainez (udt. Læne), Alexandre, franst Digter,
f. 1650, d. 1710, bereiste i sin Ungdom Græken
land, Østerlandene og flere andre Lande og levede
siden i Paris. Han var en Ven af den glade og
??bundne Livsnydelse, som han besang i elegante
og aandrige Vers. Hans Digte blev for det meste
improviserede og optegnede af hans Venner. Han
var i Besiddelse af scerdeles omfattende Kundstaber,
isar i Geografien og i de aldre og nyere Sprog.

Laing (udt. Læng), Alexander Gordon, engelsk
Afrikareisende, f. 1794, d. 1826, indtraadte tidlig
i Arméen og kom 1822 som LMnant og Adjutant
hos Sir Charles M’Carthy til Sierra Leone.
Herfra blev han udsendt for at undersøge Landet
mellem Floderne Gambia og Rokelle og søge at
vinde de der boende Negerkonger for
Istandbringelsen af en ordnet Handel med Englænderne i
den Hensigt derved at fortrænge Slavehandelen.
Paa disse Reiser lykkedes det ham at knytte
Forbindelser med Fulahernes Konge og at
tilveiebringe vigtige Bidrag til Kundskaben om Landet
omkring Timbuktu og Nigers Kilder. Da
Guvernøren M’Carthy var bleven dræbt i Aschantikrigen
1824, kaldtes Laing tilbage til Sierra Leone, blev
1825 Major og reiste kort efter over Tripolis til
Timbuktu for at undersøge Nigerens Løb. Paa en
Udflugt fra Timbuktu faldt han i Hænderne paa
en fanatisk Arabersjeikh, som med Magt vilde
omvende ham til Islam, og som, da dette ikke
lykkedes, lod ham dræbe.

Laird (udt. Lærd), i Skotland Navn paa en
større Godseier.

Lairesse (udt. Læress), Gerard de, flamsk Maler
og Radérer, f. 1640, d. 1711, var Elev af sin
Fader Regnier de Lairesse og af Flémalle og
opholdt sig senere for det meste i Holland. Han
behandlede saa godt som alle Grene af
Malerkunsten og udmærkede sig ved sin rige og klare
Komposition, men var mere lærd end egentlig
aandfuld i sine historiske og mythologiske Billeder.
Han skrev ogsaa et Verk over Malerkunsten, „Groot
Schilderboek“
, som i sin Tid blev flittig studeret
og fik megen Indflydelse paa Tidens Kunstretning.

Lais, ell. Lesem, By i det gamle Fønikien, se Dan.

Laïs, Navn paa to for sin Skjønhed berømte
Hetærer i det gamle Grækenland. Den ældre Laïs
var født i Korinth, hvor hun ogsaa boede, og hvor
hun blandt sine Tilbedere talte den berømte
Filosof Aristippos. — Den yngre Laïs var fra Hykkara
paa Sicilien og kom som Barn til Korinth, hvor
Maleren Apelles blev opmærksom paa hendes
Skjønhed. Foruden Apelles stod ogsaa flere andre af
den Tids berømte Mænd i et intimt Forhold til
hende. Hun skal tilsidst være kommen til
Thessalien og der i Afrodites Tempel være bleven dræbt
af Kvinderne, som var misundelige og skinsyge
paa hendes Skjønhed. Forresten fortælles visse
biografiske Enkeltheder snart om den ældre, snart
om den yngre Laïs.

Lak, Segllak, det almindelige Emne til
Forsegling af Breve og andre Postforsendelser, bestaar
hovedsagelig af Schellak med Tilsætning af lidt

232

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free