Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lak, Segllak. — Lak bruges ogsaa ofte ensbetydende med Fernis (s. d.) - Lakedaimon, se Sparta - Lakediverne, rigtigere Lakkha-diva - Lakei - Lakering. — Laktræet - Lake-School, Sjøskolen (s. d.) - Lakesild, se Sik - Lakfarver - Lakfernisser, se Fernis - Lakis. — Um-Lakis - Lakmus. — Lecanora tartarea - Laknau, se Lucknow - Lakonien, se Sparta - Lakonisme. — Lakonisk - Lakritsplante. — Glycyrrhiza glabra. — Lakritssaft. — Lakrits. — Glycyrrhizin. — Glycyrrhiza echinata - Laksjmi, se Gudelære, den indiske - Lakskjoldlus, se Schellak - Lakune - Lalande, Joseph Jérôme Lefrançais de. — Michel Jean Jérôme Lefrançais Lalande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Latedaimon
Terpentin og Kridt samt et Farvestof (i rødt Lak
Cinnober, i grønt Spanskgrønt, i sort Bensort osv.).
I de simplere Sorter erstattes en stor Del af
Schellaken med almindelig Harpir (Kolofonium). — Lak
bruges ogsaa ofte ensbetydende med Fernis (s. d.).
Lakedaimon, se Sparta.
Lakediverne, rigtigere Lakkha-diva, Øgruppe
i det Indiske Hav, i Nord for Malediverne, vest
for Forindien, bestaar af 20 mindre Grupper as
smaa Koraller og Koralrev, af hvilke en stor Del
er ufrugtbare og ubeboede. Fladeindholdet af samt
lige Ver ansiaaes til 35 Kv.mil og Folkemængden
til ca. 7,000 Mennesker, som er af arabisk Herkomst
og Muhamedanere. Verne hFrer nu til det engelsk
indiske Prasidentskab Madras. Deres vigtigste
Produkt er Kokosnødder.
Lakei, af fr. laquais (udt. lakæ), Tjener.
Lakering, Overdrag paa Træ, Metal eller
andre Stoffer af Lak eller Lakfernis. Berømte er
de kinesiske og især de japanesiske lakerede Sager.
De første overdrages med en Fernis, som man tror
kommer af Harpixen af Laktræet (Augia
Chinensis). Den japanesiske Lak tilberedes af Harpixen
af Rhus vernix og Olien af Paulownia imperialis.
I Almindelighed overstryges de Arbeider, som skal
lakeres, først med Fernis, hvori en Farve er
udreven, og senere flere Gange med Fernissen alene.
Lake-School (udt. Lek-skul), engl., Sjøskolen
(s. d.).
Lakesild, se Sik.
Lakfarver kaldes flere af Plante- eller
Dyrestoffer udtrukne Farvestoffer i deres Forbindelser
med alkaliske Jordarter, Lerjord eller Metaloxyder.
De kommer i Handelen dels som Deig, dels som
Pulver eller i Form af smaa Tavler. Mest
anvendte er de røde Lakfarver, af hvilke de smukkeste
er Karmin- og Kraplak. Lakfarver bruges baade
i Farverierne og som Malerfarve.
Lakfernisser, se Fernis.
Lakis, en amoritisk Kongestad, omtales i Jos.
10de og 15de Kap. samt fl. St. Da Josva indtog
Landet, forenede Kongen af Lakis sig med fire
andre Konger for at stanse hans Fremgang, men
Josva slog dem ved Bethoron og indtog blandt
andre Stæder ogsaa Lakis. Senere omtales den
som en af Judas stærkest befæstede Byer. Omtrent
midtveis mellem Gasa og Eleuteropolis i det
sydlige Palæstina findes nogle Levninger af en By,
som kaldes Um-Lakis, som antages at være det
gamle Lakis.
Lakmus, et blaat Farvestof, som tilberedes af
visse Lavarter, navnlig Lecanora tartarea, ved
at lade dem gjære i Vand med en Tilsætning af
kulsur Kali og Ammoniak. Herved fremkommer
en i Begyndelsen rød, senere blaa Vædske, som
inddampes, tilsættes med Gibs eller Kridt og tørres
i Form af Terninger. Lakmus opløses let i Vand
og Alkohol med en blaaviolet Farve; tilsættes et
ringe Kvantum af en Syre, bliver Opløsningen
rød, men antager igjen sin oprindelige Farve ved
Tilsatning af et Alkali, hvilket Experiment man
kan fortsætte saalænge man vil. Den vigtigste
Anvendelse af Lakmus beror paa disse Egenskaber,
idet den nemlig af Kemikerne bruges til at
bestemme, om en Vædske reagerer surt eller alkalisk.
I første Tilfælde bliver et med Lakmus blaafarvet
Stykke Papir ved at dyppes i Vædsken rødt,
medens i sidste Tilfælde et med Syre behandlet og
følgelig rødt Lakmuspapir bliver blaat. Lakmus
fabrikeres især i Holland.
Laknau, se Lucknow.
Lakonien, se Sparta.
Lakonisme, det at udtrykke meget i faa Ord,
efter de gamle Spartaners (Lakoners) Vis. —
Lakonisk, kortfattet, men indholdsrigt (om et
mundtligt eller skriftligt Udtryk).
Lakritsplante (Glycyrrhiza), Planteslægt af
de Erteblomstredes Familie, omfatter fleraarige Urter
med træagtig Rodstok. Denne indeholder en sød
Substans. Den mest udbredte Art er Glycyrrhiza
glabra, som voxer vildt i Sydeuropa og Orienten
og her tillige dyrkes for Rodens Skyld. Roden
kommer i tirret Tilstand i Handelen og anvendes til
Brystthe samt til Fremstilling af Lakritssaft, som
vindes ved Udkogning af Roden med Vand og
fortættes ved Indkogning, indtil den stivner til en
brunsort Masse, der kommer i Handelen i Form af
Stænger eller Blokke. Disse har en stærk sød og
derhos noget bitter og ubehagelig Smag. Lakrits
anvendes ligesom Roden mod lettere Brystonder
som slimløsende Middel og renses til dette
Øiemed ved Opløsning i Vand, Klaring og
Inddampning. Ogsaa i Ølbryggerierne har Lakrits i
den senere Tid faaet en ikke ringe Anvendelse,
navnlig i Amerika. — Det søde Stof i Lakrits
roden kaldes Glycyrrhizin; det er en lysegul,
gummiagtig Substans, der ikke krystalliserer, som
let opløses i Vand og Alkohol, men ikke gjarer.
Smagen er sjsd med en modbydelig Bismag. Ved
Kogning med fortyndede Syrer spaltes Glycyr
rhizin i Sukker og et Stof, som kaldes
Glycyrrhetin. — Foruden af Glycyrrhiza glabra faaes
Lakrits ogsaa as Glycyrrhiza echinata, som voxer
i Ungarn og Sydrusland. Den sidstes Rødder
kommer i Handelen fra Rusland i skrællet
Tilstand, den førstes uskrællede og navnlig fra
Italien og Spanien.
Laksjmi, se Gudelære, den indiske.
Lakskjoldlus, se Schellak.
Lakune, lat. lacuna, Hul, Aabning, tomt Sted;
særlig et Sted i en Bog, hvor Texten er gaaet tabt.
Lalande (udt. Lalangd), Joseph Jérôme
Lefrançais de, berømt fransk Astronom, f. 1732, d. 1807,
studerede i Paris Retsvidenskaben, men ved Siden
deraf ogsaa Mathematik og Astronomi og sendtes
1751 til Berlin for at foretage Observationer til
Bestemmelse af Maanens Parallaxe. I Berlin
studerede han Analyse under Euler, vendte 1752
tilbage til Frankrige og praktiserede en kort Tid,
ifølge sin Faders Ønske, som Advokat. 1753 gik
han til Paris, hvor han blev ansat som kongelig
Astronom. 1761 blev han Professor ved Collége [[** kilden har omtrent usynlig aksent **]]
de France, bereiste 1765—66 Italien og blev
1768 Direktør for Observatoriet i Paris, hvilken
Stilling han indehavde til sin Død. Han
beskjeftigede sig særlig med Læren om Planeterne og
gjorde sig paa dette Felt høilig fortjent. Hans
Hovedverker er „Traité d’astronomie“ (2 Bd., 1764),
samt „Histoire céleste française“ (1801), som
indeholder en stor Mængde Observationer, hvoraf
man senere har beregnet en vigtig Stjernekatalog
paa henved 50,000 Stjerner. — Ogsaa hans
Brodersøn, Michel Jean Jérôme Lefrançais
Lalande, f. 1766, d. 1839, var en dygtig Astronom
og har blandt andet udført de fleste af
Observationerne i „Histoire céleste“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
