- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
234

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lallerstedt, Gustav - Lally Tollendal, Thomas Arthur, Greve. — Trophime Gérard, Marquis de Lally-Tollendal - Lama (Dyr). — Guanakoen. — Den egentlige Lama. — Alpakaen eller Pakaen. — Vikuñaen - Lama (Prest). — Lamaisme. — Dalai-Lama. — Bogdo- eller Tesju-Lama - La Manche, det franske Navn paa Kanalen mellem England og Frankrige; se Art. Kanal - Lamarck, Jean Baptiste Antoine Pierre Monet de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lallerstedt

Lallerstedt, Gustav, svensk Journalist og
Rigsdagsmand, f. 1816, d. 1864, var 1855—62
Medlem af Rigsdagen og hsrte som saadan til dens
mest fremragende og ansete Medlemmer. 1856
udgav han i Paris et paa Fransk forfattet politisk
Skrift: „Skandinavien og dets Fremtidsudsigter“,
hvilket vakte ikke liden Opsigt, og hvori han ftgte
at henlede de franske Statsmcrnds Opmcrrksomhed
paa Nsdoendighedeu af at sikre Skandinavien mod
mulige Overgreb fra russist Side. Han frem
stillede Norge og Sverige som en Forpost mod
Rusland, hvilken det maatte ligge i Vestmagternes
Interesse at gjøre saa stærk som mulig. 1852—62
var han Medredaktør af „Aftonbladet“.

Lally Tollendal (udt. Lali Tolangdal),
Thomas Arthur, Greve, fransk Officér, f. 1702, d. 1766,
nedstammede fra en irsk, til Frankrige indvandret
Familie. Hau indtraadte i sin Ungdom i et irsk
Regiment, som kommanderedes af hans Fader, og
udmarkede sig 1741 i Flandern. 1745 deltog han
i Prins Karl Edvards Expedition til Skotland,
kjcemftede 1747 igjen i Nederlandene og blev 1756
GenerallMnant og Generalkommandant over de
franske Besiddelser i Indien. Han angreb strax de
engelske Besiddelser, gjorde mange Erobringer og
beleirede Madras, men blev slagen og maatte
trakke sig tilbage til Pondichery, som 1760 blev
beleiret af Englanderne baade tillands og tilvands.
Ester ti Maaueders Beleiring tilbpd han at kapi
lulere; men hans Tilbud blev forkastet, og han
maatte et Par Dage efter ovcrgive sig paa Naade
og Unaade. Han fartes som Krigsfange til Eng
land, hvor han fik hpre, at man i Frankrige be
skyldte ham for Forraderi og Feighed. Han er
holdt nu Titladelse til at reise hjem for at ret
fardiggjjsre sig, men blev 1766 af Parlamentet i
Paris domt til Døden og henrettet, fordi han
skulde have forraadt Kronens og det indiske Kom
pagnis Interesser. 10 Aar efter opnaaede hans
Søn ved Voltaires Hjelp, at Kongen befalede at
revidere Processen; den Henrettedes Uskyldighet,
blev herved Paa det klareste bevist, og Dommen
kasseredes 1778. — Hans Søn Trophime
Gérard
, Marquis de Lally-Tollendal,
f. 1751, d. 1830, hørte 1789 til de Adelige i
Standerforsamlingen, som sluttede sig til Tredie
standen. Senere fattede han dog Uvillie mod
Nationalforsamlingens demokratiske Tendenser og
søgte at nærme sig Hoffet. Han maatte flygte til
Schweiz, men vendte 1792 tilbage, blev fængslet,
men undslap til England. Under Processen mod
Ludvig den sextende tilbød han sig at være
Kongens Defensor, men fik paa sit Tilbud intet Svar
fra Konventet og udgav derpaa sit Forsvarsskrift
i Trykken. 1794 udgav han „Forsvar for de franske
Emigranter, henvendt til det franske Folk“, hvilket
Skrift vakte stor Opsigt. Efter den 18de Brumaire
vendte han tilbage til Frankrige; under Ludvig den
attende blev han Statsraad og Pair og optraadte
til Forsvar for Folkets konstitutionelle Rettigheder.

Lama (Auchenia), Slægt af de drøvtyggende
Pattedyr, har mest tilfælles med Kamelen, men
skiller sig fra denne ved at mangle Rygpukkel,
ved sin ringere Størrelse, sin korte, tætbehaarede
Hale og ved at de to Tæer er dybt skilte fra
hinanden og forsynede med klolignende Klove. Man
kjender fire Arter Lamaer, som alle bebor de
kolde Strækninger i det vestlige Sydamerika, i
Perus og Chilis Høifjelde, men længere mod Syd
ogsaa de lavere liggende Egne. Den mest udbredte
Art er Guanakoen (A. Guanacus), som
forekommer lige fra Bolivia til Magellansstrædet.
Den bliver henimod 5 Fod lang og ca. 3 Fod
høi, er af Farve brunrød med lysere Hoved og
Hals og sortagtigt Ansigt. Dens Haar er lange
og tætte, Yderhaarene af indtil 4 Tommers Længde.
Den egentlige Lama (A. Lama) har
tidligere været anset for en ved Tæmning frem
bragt Afart af Guanakoen, men er nu bevist at
vare en egen Art. Den var tidligere det vigtigste
Husdyr hos Sydameriklls Indbyggere og bruges
endnu almindelig som Lastdyr i de hpiere liggende
og koldere Egne. Farven hos den tamme Lama
er forskjellig og Haarene snart finere, snart grovere;
de forarbeides til Tpier. Kjedet er et godt
N??ringsmiddel og ligner FaarekjM. — Alpakaen
eller Pakaen (A. Paco) findes kun som Husdyr;
den er mindre end Lamaen og ligner i sin Legems
bygning mest Faaret, men har længere Hals.
Dens Haar er lange, blpde og i Regelen hvide
eller sorte, undertiden dog ogsaa brune eller
flerfarvede. Dyret holdes kun for Haarenes Skyld;
disse leverer et særdeles godt Garn, som dog ikke
skattes saa høit som Garnet af Vikunaens Haar.
Alpaka-Ulden danner en vigtig Udførselsartikel fra
Peru og Chili. Man har flere Gange foreslaaet
og forsagt at akklimatisere Alpakaen i Europa,
uden at dette har villet lykkes, skjønt man kunde
vente, at den vilde trives i Mellemeuropas
Høifjelde. — Vikuñaen (A. Vicunna) er ogsaa en
mindre Lamaart, som bebor de nær Snelinien
liggende Regioner af Kordillererne. Dens Haar
er yderst fine og bløde og giver et udmærket Garn.
Skjent VikuLaen er let at tamme, forekommer
den dog ikke ofte som Husdyr.

Lama er Navn paa de buddhistiske Prester i
Tibet, hos Mongolerne og Kalmukerne. —
Lamaisme kalder man en senere Udviklingsform
af Buddhismen, iscrr dennes Omdannelse ved
Tsonkhapa, en Tibetaner, f. 1357. Han studerede
de forskjellige buddhistiske Skolers theologiste
Skrifter og stabte ud af dem et eklektisk System,
som snart fik Overtaget over de enkelte Skoler og
for en stor Del fortrcrngte dem. Istedenfor den
tidligere hos de tibetanske Prester brugelige rMe
Kladning wdfjsrte han som Kjendemarke for sine
Tilhangere en gul Klaoning med en eiendommelig
formet gul Hue, hvorfor Lamaerne ogsaa taldes
??Gulhuer". Som Guddommens Representant
hos Lamaismens Tilhcengere anses en ypperste
prest, Dalai-Lama, som bor i Potala i
Nærheden af Lhassa. Naar han død, tror man at
han gjenopstaar i sin Efterfølger, der vælges ved
Lodtrækning blandt de nyfødte Børn; dog synes
ogsaa Slægtskabs- og andre Forhold at gjøre sig
gjeldende ved hans Valg. Ved Siden af
Dalai-Lama staar ogsaa en anden yppersteprest,
Bogdo- eller Tesju-Lama, som bor i Klostret
Tasji-Lumpo og i Hellighed regnes for den førstnævntes
Ligemand. Begge er Tibets geistlige og verdslige
Beherskere under Kinas Overherredømme.

La Manche (udt. Mansj), det franske Navn
paa Kanalen mellem England og Frankrige; se
Art. Kanal.

Lamarck, Jean Baptiste Antoine Pierre Monet
de, berømt fransk Naturforsker, f. 1744, d. 1829,

234

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free