- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
237

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lamennais, Hugues Félicité Robert de - Lamentation. — Lamentationer. — Lamentere - Lameth, Charles Malo François, Greve. — Alexandre, Greve de Lameth. — Théodor, Greve de Lameth - Lamettrie, Julien Offray de - Lamhed, Paralyse. — Krydset Lamhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lamennais

Lamennais (udt. Lamenæ), Hugues Félicité
Robert de, berømt fransk Forfatter, f. 1782,
d. 1854, indtraadte 1815 i Presteseminariet St.
Sulpice i Paris og blev 1816 viet til Prest.
1817—23 udgav han „Essai sur l’indifférence en
matière de religion“
, som vakte stor Opsigt og
med en Gang stillede ham i Rakke med Frankriges
mest fremragende Forfattere. I dette Skrift for
svarede han paa det ivrigste de mest yderliggaaende
ultramontane Grundsatninger. Samtidig skrev han
i et Par Blade, hvori han forfvarede Restaura
tionskongedMmet, ikke for dets egen Skyld, men
fordi han ansaa det for at vare enslags npdvendigt
Appendix til den almcrgtige Kirke. Han var der
for ilde likt af Regjeringen og dMtes et Par
Gange for Presseforfeelser, medens fra Rom det
st??rste Bifald fulgte hans Virksomhet,. Men 1830
slog han om og blev en begeistret Apostel for Folke?
suveraniteten ; han ftgte nu sin Opgave i at for
fone Katholicismen og den politiske Frihed og
grundede sammen med Lacordaire og Grev Mon
talembert Bladet „Avenir“, hvori han for
fegtede sine Grundsætninger. 1832 udstedte Gre
gor den sextende et Hyrdebrev, hvori han fordMte
alt, hvad der hande fet Lyset i dette Blad. Monta
lembert og Lacordaire bjZiede sig, men Lamennais
opsiammedes kun endnu mere i sin Iver og ud
sendte 1834 sit berMte Skrift ??En Troendes
Ord", hvori han i en fra Bibelen laant Profetstil
forherliger Revolutionen, spaar Kongedømmets
Fald og revser Romerstolens Synder. Ogsaa
denne Bog blev naturligvis fordømt ved en
pavelig Encyklika, som Lamennais besvarede med et
nyt Skrift „Roms Affærer“ (1836), hvorved han
fuldendte sit Brud med Rom og gav sin
Indignation fri Luft. Senere forsvarede han ved enhver
Leilighet, trofast Demokratiets Sag og blev stedse
mere yderliggaaende ogsaa i sine religi??se An
fiuelser. 1848 var han Medlem af den
konstituerende og den lovgivende Forsamling. Hans
Skrifter er for Størstedelen samlede i hans
„Oeuvres complètes“ (12 Bd., 1844).

Lamentation, Klage, Klagesang —
Lamentationer kaldes de tre Afsnit af Jeremias’s
Begrædelsesbog, som afsynges i de romerske
Kirker de tre sidste Dage af den stille Uge. —
Lamentere, klage, jamre sig (især paa en
overdreven og uværdig Maade.) [[** punktum sic **]]

Lameth, Charles Malo François, Greve, fransk
General og Politiker, f. 1757, d. 1832, deltog
i den nordamerikanske Frihedskrig og blev ester
sin Tilbagekomst Kavalerioberst. Som adeligt
Medlem af Stænderne erklærede han sig ved
Revolutionens Udbrud for Frihedsbevægelsen, men
modsatte sig Bestræbelserne for at afsætte Kongen.
1792 kommanderede han en Kavaleridivision,
traadte efter Begivenhederne den 10de Aug. ud af
Arméen og blev fængslet, men kom igjen i Frihed
og gik til Hamburg, hvor hau grundede et Han
delshus og tjente en betydelig Formue. 1797
vendte han tilbage til Frankrige. men udvandrede
igjen efter den 18de Fructidor og kom først
definitivt tilbage efter den 18de Brumaire. Han
gjorde nu Tjeneste i Napoleons Hære, blev efter
Restaurationen Generalløitnant og indvalgtes 1827
i Deputertkammeret, hvor han forsvarede
Grundsætningerne fra 1789. — Hans Broder
Alexandre, Greve de Lameth, f. 1760, d. 1829,
deltog ligeledes i den amerikanske Frihedskrig, blev
derpaa Artilleriofficér og forfegtede 1789 i Steen
derforfamlingen de famme Anskuelser som Bro
deren. 1792 kjæmpede han under Lafayette og
kom sammen med ham i østerrigsk Fangenskab;
1795 fik han sin Frihed, deltog nu i Broderens
Handelsforretning og vendte efter den 18de Bru??
maire tilbage til Frankrige, hvor han under Kei
serdMmet var Prcrfekt i forskjellige Departe
menter. 1814 udncrvntes han af Ludvig den
attende til GenerallMnant og 1815 af Napoleon
til Pair; senere var han som Deputeret en For
svarer as de konftitutionelle Rettigheder. Han
skrev et fortrinligt historisk Arbeide om den
konstituerende Forsamling. — En tredie Broder,
Théodor, Greve de Lameth, f. 1756, d. 1854,
deltog, ligesom de to foregaaende, i den
amerikanske Frihedskrig og blev 1791 Medlem af den
lovgivende Forsamling. Han var mindre gunstig
stemt for Revolutionen end Brødrene og
protesterede navnlig stærkt mod
Septembermyrderierne 1792. Han drog derpaa til Schweiz,
vendte tilbage under Konsulatet og blev 1815
Deputeret, men deltog ikke mere i det offentlige
Liv.

Lamettrie (udt. Lametri), Julien Offray de,
fransk Læge og filosofisk Forfatter, f. 1709, d. 1751,
studerede Medicin under Boerhaave og blev Lage
ved Hertugen af Gramonts Regiment. 1745
udgav han „Histoire naturelle de l’âme“, hvori
han, om end paa en forsigtig Maade, lagde sine
atheistiske og materialistiske Anskuelser for Dagen,
og som blev offentlig brændt. Naste Aar havde
et Skrift, hvori han angreb Lægerne, samme
Skjebne, og han selv saa sig nødt til at flytte
til Holland, men blev efter at have ndgivet sit
Hovedverk „L’homme machine“ (1748) ogsaa
fordreven derfra og formelig forfulgt. Han fandt
nu et Asyl hos Fredrik den anden, hvis
Forelæser og kjæreste Selskab han blev. Han trivedes
imidlertid ikke i Berlin og var netop beskjeftiget
med at søge sig udvirket Tilladelse til at vende tilbage
til Frankrige, da han bortreves af en tidlig Død.
Lamettrie repræsenterer den uforbeholdne
Materialisme, hvis Konsekvenser han udtalte stedse mere og
mere aabent. Hans Originalitet som Filosof er
ikke stor, men i Naturvidenskaberne besad han for
sin Tid usædvanlige Kundskaber. Stilen i hans
Skrifter er livlig og elegant. Fredrik den anden
besørgede udgivet en Samling af hans „Oeuvres
philosophiques“
(1751).

Lamhed, Paralyse, kaldes den sygelige
Tilstand, hvorved Musklernes Sammentrækningsevne
er svækket eller ophævet, enten som Følge af en
Forstyrrelse af Nervecentrernes Virksomhed (cen
tral Lamhed) eller af en Beskadigelse as den til
en Muskel ledende Nerve eller af Muskelen selv
(periferisk Lamhed). Den centrale Lamhed kan
vare af forskjellig Art og enten foranlediges af
anatomiske paaviselige Forandringer i Hjernen
eller Rygmarven eller ogsaa finde Sted uden at
nogen saadlln Forandring kan paavises (f. Ex. hos
hysteriske). Lammelsen er enten fuldstandig, d. v.
s. at enhver Bevægelse af de lammede Organer
er umulig, snart ufuldstændig (Paresis), idet kun
en Svækkelse af Evnen til Bevægelse finder Sted.
Den kan endvidere enten være udbredt til hele
Legemet eller kun til enkelte Legemsdele; i sidste

237



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free