- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
240

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lampe. — Lampeglasset. — Rundbrænder. — Astrallamperne. — Moderatørlampe. — Parafin- og Petroleumslamperne - Lampedusa ell. Lampadosa, i Oldtiden Lipadusa - Lampret, se Negenøie - Lampsakos, hos Romerne Lampsacum - Lanark, Lanerk ell. Clydesdale (Grevskab). — Lanark (Hovedstad) - Lancaster ell. Lancashire (Grevskab). — Lancaster (By i England) - Lancaster (By i Pennsylvanien) - Lancaster, James. — Lancaster-Sund - Lancaster, Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lampedusa

gjort af de gamle Ægyptere. De Lamper, som
benyttedes af de ældste Kulturfolk, var høist
primitive; de bestod i Regelen af en flad Skaal af
Ler eller Sten, fyldt med Olie eller Tran, hvori
der var lagt en Væge, hvis ene Ende, som laa
ud over Skaalens Kant, antændtes og karedes
frem efterhvert som den fortæredes af
Flammen. Uagtet disse Slags Lamper medførte
betydelige Ulemper, idet de krævede stor Forsigtighed
ved Flytningen, udviklede en ubehagelig Mængde
Wg osv., holdt Formen sig dog uforandret gjen
nem Aartusender, og det er ikke mere end en
Menneskealder, siden man i de afsides liggende
Bygder i Norge brugte Lamper, som i Form og
Indretning kun lidet afveg fra de ved
Udgravningerne i Pompeji, Grækenland, Troja o. fl. St.
fundne. Det er først i den nyere Tid, at de aller
fleste og vigtigste Forbedringer er blevne opfundne.
En vesentlig Forbedring var det, da man be
gyndte at give Lampen Form af en Thekande;
men den vesentligste Ulempe, Osningen, var ikke
dermed afhjulpen. Efterhaanden fandt man paa
at forandre Formen derhen, at Oliebeholderen
anbragtes nedenunder Vegen, hvis npdvendige
Forsyning med Olie da udelukkende stete ved
HaarrMkraften. Franstmendene Quinquet og
Argand (s. d.) indførte vigtige Forbedringer, idet
den fyrste 1756 opfandt Lampeglasset, som
bevirkede et livligere Lufttrcrk og derved tilf??rte
Luen en stirre Mengde Surstof, hvorved de brend
bare Gasarter fnldkomnere blev fortcrrede og Røgen
altsaa blev mindre. Denne Ulempe fjernedes
endnu mere ved Argands Rundbrænder (1786).
Disse Forbedringer kunde alligevel ikke afhjelpe
den Feil, at Oliebeholderen kastede en sterk Skygge
omkring fig nermest indtil Lampen.
Astrallamperne med ringformet Beholder bødede kun
for en Del paa dette, og det lykkedes fflrst Carcel
1800 ved Anbringelse af et Uhrverk eller en
Pumpeindretning i Lampens Fod at fjerne denne
Mangel. Hans Opfindelse var imidlertid paa
Grund af de hyppige paakrevede Reparationer for
kostbar til at kunne faa almindelig Indgang, og
1837 blev den gjort overflødig af Franchots
Moderatørlampe. I disse Lamper er Oliebehol
deren i Lampens Fod, og Olien presses op til
Vergen af en Staalfjær. I den sidste Tid er ogsaa
denne Lampe nesten bleven fortrængt af Parafin
og Petroleumslamperne, i hvilke Vægen ved
en simpel Mekanisme skrues op, ug hvis Be
lysningsmaterial giver et hvidere og smukkere Lys.
— I de fleste Byer er Lampen som Belysnings
apparat tildels afløst af Gasbelysningen.

Lampedusa ell. Lampadosa, i Oldtiden
Lipadusa, en liden Ø i Middelhavet, mellem Malta
og Tunis, hører til den italienske Provins Girgenti.

Lampret, se Negenøie.

Lampsakos, hos Romerne Lampsacum, By
i Lille-Mysien, ved Hellespont, laa i en frugtbar
Egn og blev sammen med Magnesia og Myus af
Artaxerzes givet den fordrevne Themistokles til
Foræring. Byen heder nu Lepsek eller Lamsaki.

Lanark, Lanerk ell. Clydesdale, Grevskab
i Sydskotland, 41 Kv.mil stort, med 766,000 Indb.,
omfatter Størstedelen af Clydes Flodgebet og er
i Nordvest fladt, i Nordost og i Midten bakket og
mod Syd bjergfuldt; Jordbunden er lidet
frugtbar, men særdeles veldyrket. Græsgangene
benyttes især til Faarebeite. Landskabets
Hovedrigdom udgjøres af dets Stenkul-, Jern- og
Blygruber. — Hovedstaden Lanark, nær Clyde, har
6,000 Indb.

Lancaster ell. Lancashire, Grevskab i det
nordvestlige England, omgives i Nord af
Cumberland og Westmoreland, i Nordost af York, i Syd
af Cheshire og i Vest af det Irske Hav, er 87 Kv.mil
stort og har 2,820,000 Indb. Et Hjørne af
Westmoreland, som gaar ned til Morecambebugten,
deler Lancaster i to Dele, en mindre, Furness, i
Nord og en større, det egentlige Lancaster, i Syd.
Furness er ved Kysten fladt, i det indre fyldt af
Udløbere af de cumbriste Bjerge; den sydlige Del
af Grevskabet er ogsaa for en stor Del fladt, men
indeholder i Øst Fortsættelser og Udløbere af Yorks
og Derbyshires Høidedrag. Klimatet er fugtigt
og temmelig mildt. Fædriften er af større
Vigtighed som Næringsvei end Agerbruget, men har
dog paa langt nær ikke den Betydning som
Bergverksdriften paa Kul og Jern samt Industrien.
Denne sidste er især af storartet Omfang i
Retning af Bomuldsvarefabrikation, og ca. ⅚ af al
den Bomuld, som indføres til England, forarbeides
i Lancashire, hvor der 1874 fandtes ikke mindre
end 1,911 Bomuldsfabriker. — Hovedstaden
Lancaster, ved Floden Lune, har 18,000 Indb.
storartet Industri og livlig Handel.

Lancaster, By i Pennsylvanien i de Forenede
Stater, vest for Filadelfia, med 20,000 Indb.
mest Tyskere, og betydelige Fabrikanlæg.

Lancaster, Sir James, engelsk Sjøfarende,
f. ca. 1550, d. 1620, var den første Englænder,
som drog Sjøveien til Indien. Han reiste 1591
fra Plymouth, kom til Malakka og tiltraadte
Tilbagereisen i Slutningen af 1592, men blev af
Storm fordreven til Vestindien og blev der med
21 Mand forladt af det øvrige Mandskab paa en
liden Ø. Han blev dog reddet af et fransk Skib
og lom tilbage til Europa 1593. 1601—03 gjorde
han en ny Reise til Indien og knyttede ved denne
Leilighed flere Handelsforbindelser der. Paa hans
Tilskyndelse udrustede England senere en
Expedition for at finde en nordvestlig Gjennemgang til
Indien; til hans Ære kaldes Sundet mellem
Baffinsbugten og Barrowstredet nordenfor Amerika
Lancaster-Sund.

Lancaster, Joseph, Opfinderen af det gjensidige
Undervisningssystem, f. 1778 i London, d. 1838,
oprettede 1798 en Gratisskole for fattige Børn i
London. Ved denne Skole uddannede han sin
eiendommelige Undervisningsmethode uden at kjende
til de Forsøg i samme Retning, som tidligere var
gjorte baade paa Fastlandet og i England. Med
Understøttelse af flere rige Mænd aabnede han
1805 en ny Skole for 1,000 Børn og grundede
samtidig endnu et Institut for 200 Pigebørn, som
blev underviste af hans Søstre. Ved Hjelp af
videre Understøttelser, som i rigt Maal tilflød ham,
udvidede han endnu mere sine Anstalter og stiftede
en Normalskole til Uddannelse af Lærere; Skoler
efter hans System oprettedes snart i de fleste
Egne af England. Senere overdrog han sine
Skoler til andre og stiftede 1813 en ny Skole i
Tooting, hvor han ogsaa vilde give Undervisning
i de høiere Lærefag efter sin Methode. Denne
Skole blev dog hans økonomiske Ruin, og han
maatte fattig, forfulgt og sygelig udvandre til

240

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free