Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lancaster, Joseph - Lancelot du Lac - Lancerote ell. Lanzarote - Lancet - Lanciano - Land, Nordre og Søndre - Land (Jordoverflade) - Landau - Landauer - Landbrug, se Jorddyrkning - Landbrugsdirektoriat, det norske - Landbrugsskoler - Landdag - Landegode - Landemode. — Landemoderetten - Lander, Richard - Landerneau - Landes - Landeværn - Landgreve - Landi, Gasparo - Landkart, se Kart - Landkrabber, se Krabber - Landmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lancelot
Syd-Amerika, hvor han slog sig ned i Kolumbia og
fandt en virksom Velynder i Præsident Bolivar.
Men de urolige politiske Forhold bevirkede, at hans
Arbeide bar liden Frugt, og ved Bolivars Afgang
1829 stod han uden Hjelp og Beskyttelse.
Hellerikke i Nordamerika formaaede han at realisere sine
Planer. — Sin Undervisningsmethode har han
beskrevet i „Improvement in education“ (London
1805).
Lancelot du Lac (udt. Langslaa dy Lak), en
af Heltene i Sagnkredsen om Kong Artus og Rid
derne ved det runde Bord. Sagnet om ham be
arbeidedes poetisk bl. a. af Chretien de Troyes og
udbredte sig fra Nordfrankrige vidt omkring;
saaledes existerer der gamle Digte om Lancelot baade
paa Tysk og Hollandsk.
Lancerote ell. Lanzarote, den nordligste af de
større Kanariske Øer, l4 Kv.mil stor, med 16,000 Indb.
Lancet, et kirurgisk Instrument, som især
anvendes til Aareladning og bestaar af et lidet,
spidst, tveægget Knivsblad med et Skaft af to
bevægelige Hornblade.
Lanciano (udt. Lantsjano), By i den italienske
Provins Chieti, med 10,000 Indb., er Sæde for
en Erkebiskop.
Land, Nordre og Søndre, to Prestegjelde i
Kristians Amt, mellem Valders, Hadeland, Thoten
og Vardal. Nordre Land bestaar af Sognene
Østsinnen, Nordsinnen og Thorpen; Søndre Land har
Sognene Fluberg og Hof.
Land i Geografien den Del af Jordklodens
Overflade, som rager op over Havet. Landet er
ikke som Havet sammenhængende, men adskilt i
større eller mindre Masser. De større af disse
kaldes Fastlande eller Kontinenter, hvoraf
man ialt regner fem (se Art. Fastland), og de
mindre af dem Øer og Holmer. Af hele
Jordens Overflade er kun noget over en Fjerdedel Land.
Landau, By i det baierske Pfalz, med 8,000
Indb., var i Middelalderen en Tid fri Rigsstad;
dens Fæstningsverker blev sløifede 1871.
Landauer, Reisevogn, med Ruf, som kan deles
paa Midten og slaaes ned baade fortil og bagtil.
Landbrug, se Jorddyrkning.
Landbrugsdirektoriat, det norske, en 1877
oprettet Institution under Indredepartementet; det
bestyres af en Direkt??r, og under dets Forvaltning
hMr alt Landbrugsvcesenet vedkommende, saasom
Tilsyn og Kontrol med Landbrugsssolerne, Stats??
agronomerne og LandbrugsingeniMerne m. v.
Landbruksskoler, Undervisningsanstalter til
Uddannelse af Jordbrugere. Man skjelner mellem
høiere Landbrugsskoler, hvor Eleverne
fornemmelig faar en theoretisk og videnskabelig Uddannelse,
og lavere Landbrugsstoler, hvor der fortrinsvis
lcrgges an paa det Praktiske. Af førstnævnte Slags
har Norge en (Landbrugsskolen paa Aas), af
sidstnævnte for Tiden 6 i følgende Amter:
Smaalenenes, Hedemarkens, Kristians, Stavanger,
Søndre Bergenhus og Nordre Bergenhus.
Landdag, Navn paa Folkerepræsentationen i
enkelte Lande, f. Ex. Preussen.
Landegode, Ø i Bodø Prestegjeld i Nordlands
Amt, ved Indløbet til Vestfjorden, udmærker sig
ved sine høie og spidse Fjeldtinder.
Landemode, i Danmark Navn paa en aarlig
Sammenkomst mellem hvert Stifts Prester og
Biskopen for at forhandle om kirkelige Anliggender. —
Landemoderetten dømmer i geistlige Sager
og bestaar af Biskopen og Stiftamtmanden med
Stiftsprovsten som Sekretær.
Lander (udt. Lænder), Richard, irsk Afrikareisende,
f. 1801, d. 1834, sluttede sig 1825 til Kaptein
Clappertons Afrikaexpedition og fulgte med denne
fra Beninbugten til Sokoto, hvor Clapperton df<de,
og vendte 1828 tilbage til England. 1829 udgav
han en Beretning om Reisen og udsendtes neste
Nar med sin Broder John (f. 1807) for at under
s^ge Nigerflodens Lsb. Dette Hveru udfMes paa
bedste Maade, og det blev godtgjort, at den nedre
Niger (Kovara) : flere Arme falder i Beninbugten.
Imidlertid blev Br??drene fangede af Negrene og
solgte som Slaver til Kap Formosa, hvor de blev
lMjMe af en engelsk Skipper. 1831 kom de
hjem og udgav sine Dagboger fra Reisen. 1832
gjorde de med flere andre en ny Reise til Vest
afrika for nermere at underspge de samme Trakter;
1834 blev de fiendtlig overfaldne af Negrene, og
Richard Lander fik et Skudsaar, hvoraf han o^de
efter Ankomsten til Fernando Po. Broderen John
kom uskadt tilbage, fik senere en Ansættelse ved
Toldvcrsenet og dpde 1839.
Landerneau (udt. Langdernaa), By i det
franske Departement Finistere, ved Bugten ved
Brest, med 8,000 Indb. og Havn.
Landes (udt. Langd), Departement i Frankrige,
ved den Biskaiske Bugt, omgives as Gironde,
Lot-Garonne, Gers, Basses-Pyrénées og Atlanterhavet,
er 166 Kv.mil stort og har 300,000 Indb. Lan
det er gjennemgaaende fladt, med store Hedestræk
ninger. Hovedfloden er Adour. Agerbruget er
Hovedneringsvei; desuden drives Kvægavl, nogen
Industri og Handel. — Hovedstad Mont
de-Marsan (s. d.).
Landeværn kaldes den Del af en Stats
værnepligtige Mandskab, som ikte hører til Liniearméen,
og som i Fredstid er fri for Milit??rtjeneste efter
at have gjennemgaaet den lovbefalede Bvelfe. I
Norge ftaar de vcrrnepligtige Mandflaber de tre
sidfte Aar af sin Tjenestetid i Landevernet og ind
kaldes ikke til de aarlige Felttjenestepvelfer. Til
hver af den norske Armés 20 Infanteribataljoner
lMer 2 Kompagnier Landeværn med en Kaptein
som Kompagnichef.
Landgreve, tysk Landgraf, i det tyske Rige
oprindelig d. s. s. Landsdommer, hvem Opsigten
med et helt Land eller en Provins var overdragen;
senere Titel for Indehaverne af de gamle Grev??
staber, i Modsetning til Lensgreverne. Titelen
blev arvelig i det hessiste Fyrstehus, men ftres
nu tun af de yngre Prinser af den ene af Husets
Sidelinier.
Landi, Gasparo, italiensk Historiemaler, f. 1756,
d. 1830, uddannede sig i Rom under Battoni og
blev 1817 Præsident for Akademiet San Luca i
Rom. Han er en af Grundlæggerne af den
moderne italienske Malerkunst og har især Fortjenester
i koloristisk Henseende, men lider af en noget hul
Pathos og Mangel paa Opfindelsesevne. Særlig
berømte er hans Portræter.
Landkart, se Kart.
Landkrabber, se Krabber.
Landmaaling kaldes den Videnskab, som
beskjeftiger sig med at udfinde den nøiagtige
Størrelse og Form af et vist Landomraade, hvilket
sædvanlig maa gaa forud for enhver Kartlægning.
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
