Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landskyld eller Landsleie. — „Løs“ Landskyld - Landsoverretter - Landstad, Magnus Brostrup - Landsthing - Landtunge, se Isthme - Landvætter, se Vætter - Landøre - Lanfranc - Lanfranco, Giovanni - Lanfrey, Pierre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsoverretter
iftandbragtes Fortegnelser over samtlige Landets
lordeiendomme med Angivelse af deres (virkelige
eller antagne) Landskyld. 1665 blev der foran??
ftaltet en almindelig Gjmnemgaaelfe af disse, i den
Hensigt at tilveiebringe en mere forholdsmessig
Regulering af Skatteflylden for hele Riget; heraf
har den saakaldte ??gamle Marnkul" sin Oprindelse.
Landsoverretter kaldes Domstolene i anden
Instans i Danmark, svarende til Stiftsoverretterne
i Norge. Af saadanne Retter haves to, en i
K??benhavn, hvilken er forenet med Hof- og
Stadsretten (s. d.), og en i Viborg. Desuden har
Island og de danske Ber i Vestindien hver sin
Landsoverret.
Landstad, Magnus Brostrup, norsk Geistlig
og Digter, f. 1802 i Maasø i Finmarken, d. 1880.
Af sin Fader dimitteredes han til Universitetet,
hvor han 1822 tog Examen Artium og 1824
Andenexamen. Derpaa opholdt han sig en Tid
Pan Hadeland som Huslarer og tog 1827 theo
logisk Embedsexamen. Aaret efter udncevntes han
til residerende Kapellan i Gausdal, i hvilket Em
bede han forblev til 1834, da han udncrvntes til
Sogneprest i Hvideseid; 1839 forflyttedes han
til Silgjord som sin Faders Eftermand, 1848
blev han Sogneprest i Fredrikshald, 1854 Provst
i Nedre Borgesyssels Provsti og 1859 Sogne
prest i Sandeherred, hvilket Embede han inde
havde til 1877, da han paa Grund af svage
lig Helbred spgte sin Affked og tog Bolig i Kri
stiania, hvor han tilbragte sine sidste Leveaar.
Under sit Ophold i Silgjord begyndte han at samle
norske Sange og Sagn, og i det af Rigsarkivar
Lange udgivne ,,Norfk Tidsftrift" leverede han flere
Prpver deraf. 1853 udgav han ??Norste Folke
viser", et omfangsrigt Verk, der i sin Slags er
det betydeligste i den nationale Literatur, og som
i HK Grad barer Vidnesbyrd om Samlerens Flid
og hans Skjjjnsomhed i Valget. Fra Tid til
anden skrev han desuden et ikke lidet Antal elegiske
og religi??se Digte, som han lod indrykke i for
skjellige Blade og Tidsskrifter. 1852 udgav han
sarskilt Digtet ..Naslands Kirke", et fint poetisk
Arbeide i den nordiske Kjcrmpevisestil. Derhos
udkom fra hans Haand flere mindre Samlinger af
dels originale, dels oversatte og bearbeidede Sal
mer, og 1841 udgav han ,,Hjertesuk til hver Dag
i Ugen", der 1881 oplevede sit syvende Op
lag. 1852 blev han af Regjeringen anmodet om
at udarbeide Udkast til en ny Kirkesalmebog,
hvilket blev fcrrdigt 1861. Cn Kommission ned
satte?? til dets Gjennemgaaelse, og 1869 blev
det efter endel Forandringer under Navn af
Landstads Salmebog autoriseret til Brug ved den
offentlige Gudstjeneste. Bogen indeholder et rigt
Udvalg af de aldre, mest kjendte og yndede Sal
mer og derhos en hel Del mindre kjendte i om
arbeidet og tildels forkortet Form, ligesom flere af
Landstads egne Salmer samt andre nyere Salme
digteres er medtagne. I sin Omarbeidelse af de
aldre Salmer har han saa meget som mulig holdt
sig til det norske Ordforraad og brugt ??lment
kjendte Ord og Vendinger. En betydekg Del af
de foretagne Bearbeidelser og Forandringer er ??be
stridelig Forbedringer, men tildels tf<r Landstads
Sprogrensningsiver have fjsrt ham noget for vidt
og ladet ham anvende Udtryk, der findes smagWe
og ikke stemmende med de gamle Salmers Tone.
Lanfrey
— Som Digter udmarker Landstad sig ikke ved
synderlig hFi Aandsflugt eller poetisk Billedrigdom.
Men hans religi??se Digtning er farlig tiltalende
ved den agte kristelige Aand og den hjertevarme
Tone, som gaar gjennem den.
Landsthing, oprindelig i Danmark Navn paa
de paa samme Tid lovgivende og dMmende Folke
forsamlinger for hver Provins, svarende til Lag
thingene i Norge (se Thing). Disse var oprinde
lig tre, et for Sk??ne, et for Verne og et for
Jylland; senere blev Antallet Drre. I Tidens LM
bortfaldt disse Forsamlingers lovgivende Myndig
hed, og deres Karakter af Folkeforsamlinger gik
ligeledes tabt, saa at de lun blev Ouerdomstole.
bekladte af Landsdommere, og hvortil der appel??
leredes fra Underretterne. 1805 afløstes de af
Landsoverretterne. — Nu betegner Landsthinget
fyrste Kammer i den danske Rigsdag; det bestaar
af 66 Medlemmer, hvoraf 12 vcrlges af Kongen
pall Livstid, de ??vrige af Folket ved indirekte Valg
og paa 8 Aar, saaledes at Halvparten gaar af og
nyt Valg sinder Sted hvert 4de Aar.
Landtunge, se Isthme.
Landvætter, se Vætter.
Landøre, tidligere en Told, som enhver Udlæn
ding, der kom til Norge for at handle, skulde betale.
LandM kaldtes ogsaa en Afgift, som Harald haar
fager oprindelig paalagde de til Island udvandrende
Nordmand. Af Frygt for, at den starte Udvan??
dring skulde affolke Landet, forbud han den ftrst,
men forandrede det dog snart derhen, at enhver
Udvandrer engang for alle skulde betale Land^re
eller fem Bre SM til Kongen. Olav den hellige
forordnede, at enhver Islanding, som h??ndlede
paa Norge, skulde betale Land^re, hvis St??rrelse
bestemtes til en halv Mark S^lu i Penge eller
sex Felder og sex Alen Vadmel i Varer.
Lanfranc (udt. Langfrang), Scholastiker i det
11te Aarh., f. i Pavia 1005, d. som Erkebiskop i
Canterbury 1089, indførte Dialektiken i Theologien
og viste sig i Striden med Berengar af Tours om
Transsubstantiationen som en dygtig Dialektiker.
Lanfranco, Giovanni, italiensk Maler, f. 1581,
d. 1647, uddannede sig i Caraccis Skole, men
paavirkedes ogsaa af Correggio. Hans mest be??
kjendte Verker er Kuppelmalerierne i Kirken
San-Andrea della Valle i Rom og i Jesuiterkirken i
Neapel. Han var en Mester i Forkortninger, men
forøvrigt en smagløs Manierist.
Lanfrey (udt. Langfre), Pierre, fransk Historiker
og Publicist, f. 1828, d. 1877, studerede i Paris
Retsvidenskaben, senere Filosofi og Historie og
udgav 1857 et Verk om „Kirken og Filosoferne i
det 18de Aarh.“, hvilket vakte Opsigt og
grundlagde hans Forfatterry. Hans n. A. udgivne
Arbeide om den franske Revolution udmærkede sig
ved en sjelden Upartiskhed og skarp historisk Kritik.
Af hans senere Skrifter kan mærkes „Pavernes
politiske Historie“ (1860) og især „Napoleon den
førstes Historie“ (1—5, 1867—75), et gedigent
Verk, hvori han med Sandhedens Overlegenhed
søgte at blotte det første Keiserdømmes Svagheder
og nedrive Troen paa den med traditionelle Fabler
udpyntede „napoleonske Legende“. 1871 blev
Lanfrey indvalgt i Nationalforsamlingen, hvor
han sluttede sig til Venstre; fra Oktbr. s. A. til
Mai 1873 var han Gesandt i Bern og blev 1875
Senator paa Livstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
