Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Langsynthed, se Hyperopi. — Langsynthed hos ældre - Languard, Piz Languard - Languedoc. — Languedockanalen eller Sydkanalen - Langueste - Languet, Hubert - Langø - Lanjuinais, Jean Denis, Greve. — Victor Ambroise, Vicomte Lanjuinais - Lanner, Joseph Franz Karl - Lannes, Jean. — Napoleon Auguste Lannes. — Gustave Olivier Lannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Languard
forandrer Form. Ondet afhjelpes ved Brug af
konvexe Briller.
Languard, Piz Languard, Bjerg i den
schweiziske Kanton Graubünden, 10,400 Fod høit,
er et meget besøgt Udsigtspunkt.
Languedoc (udt. Lang’dok), gammel Provins
i Frantrige. Hovedstaden var Toulouse. Nu ud??
gjør Languedoc Departementerne Lozère, Gard,
Ardèche, Aude, Hérault, Haute-Garonne,
Haute-Loire og Tarn. — Languedockanalen eller
Sydkanalen (Canal du midi) forbinder Atlanter??
havet med Middelhavet. Den udgaar fra Garonne
nær Toulouse og udmunder ved Byen Agde. Kana??
len, som er 6 Fod dyb, 60 Fnd bred oventil og 30
Mil lang, og hvorover der gaar 72 Broer og 55
Vandledninger, blev anlagt under Ludvig den fjor??
tende og har kostet 35 Mill. Franls.
Langueste (Palinurus), en stor Sjøkrebs, som
undertiden af Fiskere forvexles med Hummeren,
men tydelig stiller sig fra denne ved Mangelen af
de store KlFr og ved sine uforholdsmessig lange
og ved Roden tykke Følehorn. Den almindelige
Langueste lever i Middelhavet og flere sydlige Have;
den kan blive indtil 18 Tommer lang og 10 Pund
tung. Den er af Farve brunt og gult marmoreret,
men bliver ved Kogning rFd. Dens KjFd er endnu
mere velsmagende end Hummerens, hvorfor den
flittig efterftrebes og fanges.
Languet (udt. Lange), Hubert, fransk politisk
Forfatter, f. 1518, d.1581, opholdt sig efter endte
Universitetsstudier i Tyskland, hvor han gjennem
Camerarius lærte at kjende Reformationen og
dens Principer. Derftaa studerede han Retsviden??
staben i Padua, begav sig 1549 til Wittenberg,
bereiste 1551—60 det nordlige Europa og traadte
1565 i Kurfyrsten af Sachsens Tjeneste. Han
sendtes 1568 af Kurfyrsten til Rigsdagen i Speier
og senere i flere vigtige Sendelser, deriblandt til
Karl den niende af Frankrige. Under Bartholomeus??
natten var han i Paris og maatte stjule sia, men
reddede ikle destomindre mange af sine Venner.
Senere gik han i Prinsen af Oraniens Tjeneste.
Hans berFmtefte Skrift er „Vindiciae contra
tyrannos, sive de principis in populum, populi
in principem legitima potestate“ (1579), hvori
han fremsetter de Anskuelser om Fyrsternes og
Folkenes gjensidige Rettigheder og Forpligtelser,
som senere er blevne almindelig anerkjendte i de
fleste Landes konstitutionelle Forfatninger.
Langø, Ø i Vesteraalen, Nordlands Amt, yderst
mod Havet, omgives i Nordost, Øst og Sydost af
Andø, Hindø og Østvaagø og forresten af Nord??
ishavet. Størrelsen er 16½ Kv.mil. Den har
adskillige ikke uvigtige Fiskerier. — Langø har tid
ligere havt mægtige Beboere; paa Olav den
helliges Tid boede her saaledes to ansete Brødre,
Gunnstein og Karle, hvilken sidste var Olavs Hird??
mand. Sammen med Thore Hund gjorde Brødrene
et Bjarmelandstog, paa hvilket Thore dræbte Karle
i Gjesvær i Finmarken, medens Gunnstein blev
npdt til i Lenvig, strax søndenfor Tromsø, at
flygte iland og overlade Thore Skib og Ladning.
Lanjuinais (udt. Langsjyinæ), Jean Denis,
Greve, fransk Statsmand, f. 1753, d. 1827, var
Professor i Kirkeret ved Universitetet i Rennes og
sendtes 1789 fra denne By som Deputeret til
Generalstamderne. Her sluttede han sig til Reform
partiet og var en virksom Befordrer af National??
LanneS
forsamlingens Arbeider. I Konventet stod han
paa Girondinernes Side mod lalobinerne og
stemte under Processen mod Kongen for hans
Forvisning. Ved Girondinernes Fald lykkedes
det ham at undlomme til Rennes, hvor han holdt
sig skjult; efterat Terrorismens Tid var forbi,
vendte han tilbage og indtog paany sin Plads i
Konventet. Ved Direktoriets InWrelse blev han
Medlem af de ZEldres Raad, indtraadte efter den
18de Bnimaire i den lovgivende Forsamling og
1800 i Senatet, hvor han var Lederen for det
faatallige Parti, forn beljcempede Bonapartes
Plan om at indfpre Monarkiet. 1814 stemte
han i Senatet for Napoleons Afsettelse, blev
under den fyrste Restautation Pair og under de
100 Dage President i Deputeretkammeret; efter
den anden Reftauration var han i Pairslammeret
og som Publicist en virksom Modstander af Real??
tionen. Han var en lcrrd Filolog, navnlig paa
de orientalske Sprogs Omraade og udgav saavel
videnstabelige som publicistifie Skrifter af Betyden??
hed. — Hans Søn Victor Ambroise,
Vicomte Lanjuinais, f. 1802, d. 1869, blev
Advokat og var 1837—48 Medlem af Deputeret
kammeret, 1848 af den konstituerende Forsamling
og 1849 Handels- og Agerbrugsminister, men
nedlagde efter faa Maaneders ForlFb sine Em??
beder og gil fra de Moderates over til Republik
anernes Side. Ved Statslupet 1851 fængsledes
han og bragtes til Vincennes. 1863 indvalgtes
han igjen i den lovgivende Forsamling, hvor han
f^rft Urte til Oppositionen, siden til et nydannet
imperialistisk Venstre.
Lanner, Joseph Franz Karl, berømt Danse
komponist, f. i Wien 1801, d. 1843, uddannede
sig baade som Violinist og Komponist mest paa
egen Haand. I sin Ungdom dannede han sammen
med nogle Venner en Strygekvartet, som senere
udviklede sig til et fuldstændigt Orkester, og med
hvilket han optraadte i de fleste Byer i Bsterrige
og Ungarn og HMede vverordentligt Bifald. Senere
udnevnies han til 3Eresborger af Wien. Han
komponerede iser Valse og hevede denne Art
Dansemusik til en virkelig Kunstform; hans Kom
positioner udmerler sig baade i melodisk og rhyt??
mist Henseende ved SljMhed og Liv og er i sin
Genre endnu neppe overtrufne.
Lannes (udt. Lann), Jean, Hertug af
Montebello, fransk Marskal, f. 1769, d. 1809, indtraadte
1792 i Arméen og var allerede 1795 avanceret
til Oberst. Senere udmærkede han sig i Italien
under Bonaparte, til hvem han traadte i et nært
Venskabsforhold, og hvem han 1798 fulgte til
Asgypten, hvor han afgjorde Seiren ved Abukir.
Den 18de Brumaire ydede han Bonaparte vigtige
Tjenester, blev 1800 Chef for Konsulargarden, kom??
manderede s. A. Fortroppen Paa Toget over St.
Bernhard og flog Asterrigerne ved Montebello samt
bidrog virksomt til Seiren ved Marengo. 1801
gik han som Gesandt til LiSsabon; 1804 blev han
ved KeiserdMmets Oprettelse Marstal og Hertug
af Montebello. I Felttoget mod Østerrige 1805
førte han et Armékorps, kommanderede ved
Austerlitz Franskmændenes venstre Fløi og besatte efter
Vaabenstilstanden i Decbr. Mähren. 1806 seirede
han i Krigen med Preussen ved Saalfeld,
kommanderede Centrum i Slaget ved Jena og indtog
Spandau. S. A. blev han haardt saaret ved
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
