Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lapper (i Norge kaldt Finner), paa deres eget Sprog Sabme eller Sabmelasj. — De svenske Lapper. — De russiske Lapper - Laprade, Pierre Marie Richard Victor de - Lapsus calami. — Lapsus linguae - Lar - L’Archeveque, Pierre Hubert - Lardner, Dionysius. — „Lardners Cyclopaedia“ - Larer. — Lares familiares - Largs - Larissa ell. Larisa, nu Jenischehr - Laristan - Larive, Jean Mauduit de - Larnaka - La Roche, Karl - La Rochesur Yon, tidl. Napoléonville, Bourbonvendée, Napoleónvendée - Larochefoucauld. — François, Hertug af Larochefoucauld. — Louis Alexandre, Hertug af Larochefoucauld og Larocheguyon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laprade
(d. 1744). Som en af de ivrigste Befordrere af
Lappernes Oplysning bør fremhæves Skolelærer
Isak Olsen (d. 1730), der i flere Aar uden Løn
arbeidede for Kristendommens Fremme blandt det
vankundige Folk og ofte maatte døie de største Savn
og Møisommeligheder, ja ikke sjelden efterstræbtes
og truedes paa Livet af de hedenske Lapper. Men
disse Mænds Virken var dog for sporadisk til at
kunne faa varigere Følger. Først da Thomas von
Westen (s. d.) tog sig af Sagen, blev det Alvor
med LapperneS Omvendelse. Hans frugtbringende
Virksomhed skyldes det fornemmelig, at
Kristendommen vandt sikkert Fodfaste blandt dem, og
denne Virksomhed blev fortsat af nidkjære
Efterfølgere, blandt hvilke særlig maa nævnes Stockfleth
(s. d.). Det nyvakte aandelige Liv blandt Lapperne
begyndte imidlertid oed Slutningen af Stockflelhs
Virksomhed at antage en svarmerfl Retning, vel
for en stor Del foraarsaget ved den svenske Prest
Lastadius’s Tordenprædikener, hvilte f. Ex. i
Kautokeino (1852) endog udartede til Mord og andre
Voldsgjerninger. — Lappernes Antal i Norge var ved
sidste Folketælling (1875) 15,718; de er alle Kristne,
og de allerfieste af dem tilh??rer Statskirken. — De
svenste Lapper delte i den tidligere Tid Skjebne med
de norske, og det var f^rst Gustav Vasa, som for Alvor
begyndte at ftrge for deres aandelige Bel. Hans
Exempel fulgtes af Karl den niende og Gustav Adolf,
og der blev oprettet Skoler for Lappebsrns Under
visning. De f??lgende svenske Konger har ligeledes
taget sig af dette Folk, ligesom nidtjare Prester har
virket blandt dem, og fortiden kan saavel de norske
som de svenste Lapper allesammen lcese og en stor
Del skrive. — De russiste Lapper, som alle til
hprer den græsk-katholske Kirke, staar paa et meget
lavere Kulturtrin end de norske og svenste.
Laprade [[** parentes mgl, trykkfeil **]]udt. Laprad), Pierre Marie Richard
Victor de, fransk Digter, f. 1812, blev 1847
Professor i Lyon og 1858 Medlem af det franske
Akademi. Han har skrevet et stort Antal Digte,
hvoraf flere vidner om en fremragende Begavelse,
deriblandt „Psyke“ (1841), „Oder og Sange“
(1844), „Evangeliske Digte“ (1852), „Symfonier“
(1855) og „Pernette“ (1868).
Lapsus calami, Skrivfeil. — Lapsus
linguae, Talefeil, Forsnakkelse.
Lar, Hovedstad i den persiske Provins Laristan. [[** punktum sic i kilden, trykkfeil **]]
med 15,000 Indb., Vaabenfabriker og
Silkevæverier.
L’Archeveque (udt. Larsjvek), Pierre Hubert,
Billedhugger, f. 1721 i Frankrige, d. 1778, gik 1755
til Stockholm, hvor han blev Direktør for
Maler- og Billedhuggerakademiet. Han har blandt andet
udfM Gustav Adolfs Rytterstatue paa Gustav
Adolfs Torv i Stockholm og Gustav Vasas Statue
foran Stockholms Riddarhus.
Lardner, Dionysius, engelsk Fysiker og Mathe
matiker, f. 1793, d. 1859, udgav 1823 en
Afhandling om den algebraiske Geometri, hvorpaa 1825
fulgte en anden om Differential- og
Integralregningen. Senere blev han Professor i Astronomi
og Naturfilosofi ved et af Londons Universiteter.
Han fattede Planen om at udgive en omfattende
Encyklopedi i Form af selvstændige Afhandlinger
over de forskjelligste Grene af Videnskaben, Kunsten,
Literaturen osv. Flere af Englands første Forfattere
og Videnskabsmænd medvirkede i dette Foretagende,
og af den saakaldte „Lardners Cyclopaedia“
udkom 133 Bind; Lardner selv skrev heri
Afhandlingerne over Mekanik, Hydrostatik, Geometri,
Arithmetik m. m.
Larer, i den romerske Mythologi enslags
Guddomme af lavere Rang, der var Slytsguder
for Familier, Huse, Gader og hele Byer. De vig
tigste var de saakaldte Lares familiares, som var
Skytsaander for Familien og Huset og ifølge den
mest udbredte Tro var de afdøde Fadres Aander.
Deres Billeder stod ved Arnestedet i Atrium.
Largs, Landsby ved Clydefjorden i det vestlige
Skotland. Her stod 1ste og 2den Oktbr. 1263 et
Slag mellem den norske Konge Haakon
Haakonssøn og Alexander den tredie af Skotland. Haakon,
hvis Flaade kort i Forveien var bleven ødelagt
af en Storm, tabte Slaget trods den mest
haardnakkede Modftand og maatte ty tilbage til
Orknøerne, hvor han kort efter døde.
Larissa ell. Larisa, By i Thessalien i
Grækenland, var i Oldtiden rig og mægtig og
betragtedes som hele Thessaliens Hovedstad. Nu heder
Byen Jenischehr og har 30,000 Indb., flere
Fabriker og betydelig Handel. Den tilhørte
tidligere Tyrkiet, men afstodes 1881 til Grækenland.
Laristan, tidligere en egen Provins i Persien,
nu den sydøstligste Del af Farsistan. —
Hovedstad Lar.
Larive (udt. Lariv), Jean Mauduit de, berømt
fransk Skuespiller, f. 1747, d. 1827, debuterede i
Lyon, og kom 1771 til Paris, hvor han ansattes
ved Théâtre français. Han udmærkede sig i
tragiske Roller og var længe betragtet som et klassisk
Forbillede.
Larnaka, By paa Sydostkysten af Cypern, med
12,000 Indb. og Havn.
La Roche (udt. Larosj), Karl, tysk Skuespiller,
f. 1796, debuterede 1811 i Dresden, var 1822—32
ansat i Weimar og blev sidstnævnte Aar paa Livstid
engageret ved Burgtheatret i Wien. Han har
udmærket sig baade i tragiske og komiske Roller.
La Rochesur Yon (udt. La rosj syr jong),
By og Hovedstad i det franske Departement
Vendée, ved Floden Yon, med 9,000 Indb. Byen hed
1808—14 Napoléonville, 1814—48
Bourbonvendée og 1848—70 Napoléonvendée.
Larochefoucauld (udt. Larosjfukaa), gammel
franst Adelsflcrgt. hvis Medlemmer siden 1515 bar
Greve- og siden 1622 Hertugtitelen. — François,
Hertug af Larochefoucauld, f. 1613, d. 1680,
var indviklet i Intrigerne mod Kardinal Richelieu
og maatte indtil Ludvig den trettendes Død holde sig
borte fra Hoffet. Efter derpaa at have deltaget i
„Frondens“ Uroligheder trak han sig tilbage til
Privatlivet og gjorde sit Hus til et Samlingssted
for Tidens fremragende Aander. Blandt hans
daglige Gjester var Molière, Racine, Boileau og
Madame de Sévigné. Selv skrev han en
Samling Memoirer, hvori han paa eu mesterlig Maade
fortæller sin Tids Historie, samt „Maximes et
réflexions morales“, der gjelder som et Mønster
paa klassisk fransk Prosa. — Louis Alexandre,
Hertug af Larochefoucauld og af
Larocheguyon, f. 1743, blev Pair af Frankrige og
sendtes 1789 af Adelen i Paris som Deputeret til
Generalstænderne, hvor han sluttede sig til
Trediestanden, forlangte Negerslaveriets Afskaffelse,
Kirkegodsernes Salg, Klostrenes Ophævelse og
Pressefrihedens Indførelse. Han maatte dog som
250
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
