- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
253

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laskaris, Konstantin. — Andreas Johannes Laskaris (kaldt Rhyndakenos) - Lasker, Edvard - Lassa eller Hlassa - Lassalle, Ferdinand - Lassen, Christian - Lassen, Hartvig Marcus - Lasser von Zollheim, Joseph, Friherre af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Læreanstalt for unge Grækere og for et græsk Trykkeri
i Rom, men vendte 1518 tilbage til Paris, hvor
han var med at grunde det kongelige Bibliothek.
Han døde i Rom i en høi Alder 1535. Han
udgav og forklarede flere græske Skrifter, navnlig
Anthologien og Skholierne til Iliaden og til
Sofokles.

Lasker, Edvard, fremragende tysk Politiker, f.
1829 i Posen af jødiske Forældre, [[** NB tillegg s. 945: d. 1884 **]] studerede
Mathematik og Retsvidenskab og var en Tid
Auscultator ved Stadsretten i Berlin, gik derpaa til
England, hvor han satte sig nøie ind i de sociale
og politiske Forhold og blev efter sin Tilbagekomst
1858 Assessor ved Stadsretten i Berlin. Efter
1861—64 at have leveret en Række fortrinlige
Afhandlinger over den preussiske Forfatningshistorie
i Oppenheims „Deutsche Jahrbücher“, tildrog han
sig det liberale Partis Opmærksomhed og blev
1865 indvalgt i Rigsdagens Underhus, hvor han
først repræsenterede Berlin, derpaa Magdeburg og
siden 1873 Frankfurt am Main. 1866 var han
med at grundlægge det nationalliberale Parti, til
hvis mest fremragende Førere han senere har hørt.
I alle vigtigere Lovgivningsarbeider, som siden
hans Indtrædelse i Rigsdagen er komne istand,
har Lasker en fremragende Del; særlig skyldes
Tysklands Enhed i Retsvæsenet ham. Han er en
af Rigsdagens ypperste Talere og har som saadan
feiret store Triumfer, bl. a. 1875, da han ved sin
Tale mod Handelsministeren Grev Itzenplitz’s
Jernbanepolitik tvang Ministeren til at træde af og
bidrog meget til at sætte en Stopper for den da
grasserende „Gründungs“-Svindel.

Lassa eller Hlassa, Hovedstad i Thibet, ved
en Biflod til Brahmaputra, ligger 10,000 Fod
over Havet og er helt omgiven af en høi Mur.
Folketallet angives forskjelligt, fra 40,000 til 80,000.
Byen, der er Sæde for Dalai Lama (s. d.) og den
kinesiske Overstatholder, har livlig Handel og
Industri. Lassa er Lamadyrkernes hellige Stad og
besøges aarlig af talrige Pilegrime endog fra Asiens
fjerneste Egne.

Lassalle (udt. Lassall), Ferdinand, tysk Filosof og
fremragende Socialdemokrat, f. 1825, d. 1864. Af
Faderen, der var en velhavende jødisk Kjøbmand,
bestemtes han for Handelen, men efterat han en Tid
havde gaaet paa Handelsskolen i Leipzig, begyndte
han at studere Filosofi og Retsvidenskab i Breslau.
Hans Begavelse og omfattende Kundskaber vakte
snart Opmærksomhed og erhvervede ham Velyndere
som Heine og Humboldt. Imidlertid indvikledes
han i Skilsmissesagen mellem Grevinde Hatzfeld
og hendes Mand, idet han tog Parti for
førstnævnte. Ved at offentliggjøre et Forsvarsskrift
for Grevinden paadrog han sig en Injurieproces,
hvorhos han anklagedes for at være meddelagtig
i et til Fordel for Grevinden udført
Dokumenttyveri. For det første dømtes han til Fængsel,
Tab af borgerlig Ære i fem Aar samt en
Pengebod, hvorimod han efter et mesterligt ført
Forsvar blev frikjendt af Juryen i det sidste
Anklagepunkt. Under den i 1848 opstaaede Konflikt
mellem Regjeringen og Nationalforsamlingen sluttede
Lassalle sig til Demokratiet og var en af dets
Ledere i Düsseldorf, hvilket medførte, at han blev
arresteret og dømt til et halvt Aars Fængsel.
Efterat den Hatzfeldske Sag ved hans Mægling var
bleven ordnet, optog han paany sine Studier, og
1858 udgav han sit om Lærdom og skarp
Tænkning vidnendc Verk: „Die Philosophie Herakleitos
des Dunkeln von Ephesos“. Et Par Aar efter
udkom det retsfilosofiske Skrift „Das System der
erworbenen Rechte“. Efterhaanden gled han mere
og mere over til det radikal-sociale Parti, hvilket
af og til bragte ham i Konflikt med Ordenens
Haandhævere. Han virkede ivrigt for Oprettelse
af Arbeider-, Spare- og ForbrugSforeninger, og
har i denne Henseende udrettet adskilligt godt for
de arbeidende Klasser, omendskjønt hans Theorier
er for yderliggaaende til at kunne vinde almindelig
Tilslutning. Paa Grund af en Kjærlighedshistorie
fik han en Duel med en vallakisk Adelsmand, og
i denne faldt han 31te Aug. 1864.

Lassen, Christian, fremragende Orientalist, f. i
Bergen 1800, d. 1876 i Bonn, tog 1818 Examen
Artium ved Kristiania Universitet og 1819
Andenexamen, begge med bedste Karaktér. Hans Interesse
for omfattende Sprogstudier var tidlig bleven
vakt, og da han ikke ved det norske Universitet
fandt tilstrækkelige Hjelpemidler til med Fremgang
at kunne dyrke dette Studium, gik han til
Tyskland, hvor han i Bonn under Schlegels
Veiledning beskjeftigede sig med de indiske Sprog,
fornemmelig Sanskrit. 1823 bevilgede den preussiske
Regjering ham et Stipendium paa 3 Aar, og han
fortsatte nu sine Sprogstudier i Paris og London.
1826 udgav han i Paris sammen med Burnouf
i Paris et Verk over Palisproget. 1827 vendte
han tilbage til Bonn og nedsatte sig som
Privatdocent, og 1830 udnævntes han til Professor ved
det derværende Universitet, hvilket Embede han
indehavde til sin Død. Han har erhvervet sig
store Fortjenester af den orientalske Sprogforskning,
blandt andet ved i Forening med Burnouf at
udfinde Tydningen af de persiske Kileindskrifter fra
Persepolis. Fra hans Haand foreligger et
betydeligt Antal videnskabelige Verker og Afhandlinger
over den orientalske Literatur, hvoriblandt
„Indblik i den indiske Oldtid“ og „De gamle persiske
Kileindskrifter fra Persepolis forklarede“, begge
temmelig omfangsrige Verker.

Lassen, Hartvig Marcus, foregaaendes
Brodersøn, norsk Literat, f. 1824, blev 1842 Student og
beskjeftigede sig allerede tidlig med literære Studier.
Fra 1857 har han været Redaktør af
„Skilling-Magazinet“ og senere tillige af Tidsskriftet
„Folkevennen“. 1852 paabegyndte han Udgivelsen af
„Henrik Wergelands samlede Skrifter“ (9 Bind) og
udgav 1866 ??Henrik Wergeland og hans Samtid".
Endel af hans literær-historiste Skrifter udkom 1877
under Titel: „Afhandlinger til Literaturhistorien“.
— Siden 1854 har han været Lærer ved
Nissens Pigeskole.

Lasser von Zollheim, Joseph, Friherre af,
østerrigsk Statsmand, f. 1815, blev 1846 ansat ved
Finansministeriet og indvalgtes 1848 i Rigsdagen,
hvor han virkede for Hoveriets Ophævelse og en
Forbedring af Bøndernes Kaar. Derpaa var han
indtil 1849 Ministerialraad i Indenrigsministeriet,
blev 1860 Justitsminister og var 1861—65
Minister for den politiske Forvaltning, i hvilken
Stilling han virkede for Gjennemførelsen af den
konstitutionelle Helstat. 1868 blev han Statholder i
Tyrol, men afskedigedes 1870 paa Grund af sin
Afstemning mod Ministeriet Hohenwart; efter
dennes Aftræden blev han Indenrigsminister i


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free