Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lasser von Zollheim, Joseph, Friherre af - Lasso - Lasso, Orlandodi. lat. Orlandus Lassus, egentlig Roland de Lettre. — Ferdinand, Rudolf og Ferdinand di Lasso - Lasson, Peder - Lasson, Peter Carl - Last, not least - Lasteyrie-Dusaillant, Ferdinand Charles Léon, Greve. — Adolphe Jules de Lasteyrie - Lasting - Lasur. — Lasurfarver, se Lasere - Lasursten, Lapis lazuli - Latent. — Latent Varme, se Varme - Lateral - Lateran. — Laterankirken. — Lateransynoder, se Koncilier - Laterna magica. — Taagebilleder (engl. Dissolving views)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lasso
Auerspergs Kabinet og havde som saadan isar Del i
GjennemfMlsen af den nye Valglov af 1873.
Lasso, en lang Laoerrem med en Kugle i Enden,
bruges i Sydamerika til at fange B??fler, vilde
Heste o. lign. med, idet den af en Mand tilhest
kastes saaledes, at den omslynger og fastholder
Dyret. I Krigene i Sydamerika er Lassoen ogsaa
bleven brugt som Vaaben.
Lasso, Orlandodi [[** trykkfeil for Orlando di? **]], lat. Orlandus Lassus,
berømt belgisk Komponist, f. 1520, d. 1594, hed
egentlig Roland de Lattre. Som Barn vakte
han Opsigt ved sin Wnne Stemme og sine mu
sikalske Anlag og blev i sit tolvte Aar tagen med
til Italien af Ferdinand Gonzaga, Siciliens
Vicekonge og keiserlig General i Nederlandene. Han
uddannedes i Mailand og paa Sicilien, kom
derpaa til Neapel og 1541 til Rom, hvor han blev
Kapelmester ved Laterankirken. Dette Embede
indehavde han til 1549, besøgte derpaa Frankrige
og England, opholdt sig 1554—56 i Antwerpen
og kaldtes derfra til München, hvor han siden
1568 var første Kapelmester. Han var sin store
Samtidige Palestrinas Ligemand og ligesom han
en særdeles frugtbar Komponist. Man har af ham
ikke mindre end 1572 kirkelige og 765 verdslige
Musikstykker; det betydeligste af hans Kirkemusik
udkom 1604 samlet under Titelen „Magnum opus
musicum“. — To af hans Sønner, Ferdinand
(d. 1609) og Rudolf (d. 1625), samt en af hans
Sønnesønner, Ferdinand (d. 1636), var ogsaa
fremragende Komponister.
Lasson, Peder, danst Jurist, f. 1606, d. 1681,
studerede i Kjøbenhavn og derefter ved flere frem
mede Universiteter, fik et Kanonikat i Aarhus og
sendtes 1645 i en diplomatisk Mission til Keiser
Ferdinand den tredie. 1661 blev han Assessor i
Hoiesteret. Han var et af de virksomste Medlem
mer i de forskjellige Kommissioner, som nedsattes
for at udarbeide Kristian den femtes danske Lov.
1663 var han med at falde Dommen over Korfitz
Ulfeld og 1676 over Griffenfeld, hvilken sidfte Dom
han senere bittert stal have angret.
Lasson, Peter Carl, norsk Jurist, f. 1798, d.
1873, blev 1818 Student fra Kristiania Skole og
1822 juridisk Kandidat, hvorftaa han fungerede en
Tid som Protokolsekretar i H^iesteret. 1828 blev
han HMsteretsadvokat, 1837 Assessor i samme Ret,
1848 Sorenskriver i Aker og 1855 Justitiarius i
H<lliefteret, hvilket Embede han indehavde til sin D^d.
Lasson var en begavet og skarpsindig Jurist og
deltog i flere kongelige Kommissioner til Ud
arbeidelse af Love. Han har blandt andet strevet
??Haandbog i den norske Proces" og ??Haandbog i
Kriminalretten" samt i Forening med Advokat
Lous og Professor Hallager „Betænkning om
Forandringer i StraffeproceS-Lovgivningen med og uden
Jury“. Desuden var han en Tid Medudgiver af
„Juridiske Samlinger“ og af „Norsk Retstidende“,
i hvilke Skrifter han leverede en Række Artikler.
Last, not least (udt. Last, not list), engl.,
„den sidste, men ikke den ringeste“.
Lasteyrie-Dusaillant (udt. Lasteri Dysaijang),
Ferdinand Charles Léon, Greve, fransk
Statsmand og Kunsthistoriker, f. 1810, d. 1879, blev
Deputeret 1842 og sluttede sig til Oppositionen.
1847 virkede han for Reformbanletterne og deltog
1848???51 i Nationalforfamlingen som maadeholden
Republikaner. 1851 protesterede han mod Stats-
Intern?? mazie??
lupet; senere ftgte han forgjeves Valg til den
lovgivende Forsamling som Oppositionslandidat.
Han har strevet „Glasmaleriets Historie“
(1837—56) m. m. — Hans Fætter Adolphe Jules
de Lasteyrie, f. 1810, valgtes 1842 til
Deputeretkammeret og hørte der til venstre Centrum,
men gil efter 1848 over til de Konservative. 1851
modsatte han sig starkt Louis Napoleons Politik
og maatte 1852 for en Tid forlade Frankrige.
1871 valgtes han til Nationalforsamlingen, hvor
han sluttede sig til de konservative Republikanere,
og blev 1875 Senator Paa Livstid.
Lasting, et tætvævet, stærkt, glat Tøi af Uld eller
Bomuld, benyttes til Møbeltræk, Halsbind,
Dameskotøi osv.
Lasur, den blaa Farve af Lapis lazuli. —
Lasurfarver, se Lasere.
Lasursten, Lapis lazuli, et Mineral, som
bestaar af Kiselsyre, Lerjord, Natron, Kalk og
Svovlsyre, og som udmærker sig ved sin skjønne blaa
Farve. Det forekommer i drM Masser, mest ind
sprengt i kornet Kalksten; Stykkerne er i Kanterne
gjennemskinnende, Bruddet finkornigt. Lasurstenen
affarves af Syrer, smelter for Bl??ser??ret til et
hvidt Glas og fosforeserer, naar den opv armes.
Dens Haardhed er kun s^, hvorfor den er let at
bearbeide. Paa Grund af sin smukke Farve og
sin Villighet?? til at modtage Politur anvendes den
til forskjellige Gjenstande, som Vaser, Daaser, Lyse
stager, til Mosaikarbeider osv. Fint pulveriserer
giver den en smuk blaa Malerfarve (se Ultramarin),
men anvendes nu nasten siet ikke til dette Brug,
da man temifi er istand til at fremstille en kunstig
Ultramarin, der har nFiagtig den samme Sam
menfatning som den agte, er ligesaa smuk og langt
billigere. Lasurstenen findes isar i Sibirien, Kina
og Chili.
Latent, skjult. — Latent Varme, se Varme.
Lateral, som hører til en Side (lat. latus).
Lateran, en Plads i det gamle Rom, førte
Navn efter Familien Lateranus, som eiede Pladsen
og de der opførte Bygninger. Den sidste Eier,
Plautius Lateranus, blev henrettet af Nero, som
tilegnede sig hans Godser, deriblandt ogsaa Lateran.
Keiser Severus skjenkede Lateranet med dets her’
lige Palads til fin Ven Lateranus; under Kon
stantin den store kom det til den romerske Biskop,
og fra nu af boede Paverne i Lateranet, indtil
Paveftolen flyttedes til Avignon. Efter Tilbage
komsten fra denne Stad restderede Paverne i Vati
kanet. Laterankirken (San Giovanni in
Laterano) er opftrt ved Siden af det lateranste Palads
og er Roms Hovedkirke og Pavens Sognekirke.
Den er af h>i Alder, indeflutter en Mangde Re
likvier og er markelig ved de der gjentagne Gange
afholdte Kirteforsllmlinger (Lateransynoder, se
Koncilier). Fra Valtonen over dens Portal ud
taler Paven paa Kristi Himmelfartsdag Velsignel
sen over Follet. I det lateranste Palads er nu
en rig Samling af antike Billedhuggerverker; foran
det ftaar en stor Obelifl fra Heliopolis.
Laterna magica, d. e. ??Tryllelygte", et optifl
Leget^i, hvorved et lidrt, paa Glas med gjennem
sigtige Farver malet Billede i et mMt Varelse
kan bringes til at fremtrade forstyrret paa en
hvid Vag eller Skjerm. Billedet belyses af en
Lampe inde i Laternen; bag Lampen er et Hul
speil, som forstarker Lyset, og foran Billedet en
254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
