Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laterna magica. — Taagebilleder (engl. Dissolving views) - Laterne eller Lanterne. — Toplaterne. — Ankerlaterne - Latham, Robert Gordon - Latikieh ell. Ladikieh, se Laodikeia - Latimer, Hugh - Latinere, se Latium - Latinisere - Latinsk Sprog og Literatur, se Romersk Sprog og Literatur - Latinske Keiserdømme - Latitudinarier - Latium. — Latinerne. — Det latinske Forbund - Latona, se Leto - Latour, Baillet de. — Grev Maximilian Baillet de Latour. — Grev Theodor Baillet de Latour - Latour d’Auvergne. — Théofile Malo Corret de Kerbauffret de Latour d’Auvergne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
s??terne
Samlelinse, anbragt i en saadan Afstand, at
Billedet staar lidt udenfor dens Brændpunkt. Da
Linsen bevirker, at Billedet fremtræder omvendt,
maa Tegningen inde i Laternen stilles omvendt sorat
Billedet kan fremtrcrde paa Skjermen i opret
Stilling. Lader man Billedet istedenfor paa en
saft Sherm falde paa en Damp?? eller WgsMe,
synes Figurerne at bevcrge sig. I den senere Tid
anvender man istedenfor malede Billeder Fotogra
fier paa Glas. Opstiller man to Tryllelaterner
faaledes, at deres forstjellige Billeder kommer til
at falde paa samme Sted af Vaggen eller Skjer
men, kan man frembringe de saakaldte Taage??
billeder (engl. Dissolving views) ved snart at til
dcekke den ene, snart den anden af Linserne.
Laterne eller Lanterne, Lygter med dels
farvede, dels ??farvede Glas, benyttes fornemmelig
tiWs for i Mrke at tilkjendegive Skibets Til??
ftedevarelse. Under Seilads anvendes om Natten
ombord i Dampstibe tre Laterner, nemlig en oppe
i Formasten (Toplaterne) med hvidt, en om Styr
bord med grMt, og en om Bagbord med rM Lys;
paa Seilstibe anvendes lun de to sidfte. Naar
Skibet ligger for Anker, benyttes kun en
Ankerlaterne. Det er ved international Overenskomst
paabudt Skibene at have sine Laterner tandte,
saasnart Merket indtrader.
Latham (udt. Lædhæm), Robert Gordon, engelsk
Sprogforsker og Ethnolog, f. 1812, var oprinde??
lig bestemt til Lage, men beskjeftigede sig mest med
filologiske Studier, gjorde 1832—33 en Reise til
Norge og Danmark og begyndte nu hovedsagelig
at lagge sig ester de skandinaviske Sprag. Siden
1840 er han Professor i engelsk Sprog og Lite??
r??tur i London. Han udgav som Frugt as sit
Ophold i Norge Bogen ??Norge og Nordmandene"
(1840); senere har han leveret fortrinlige Arbeider
over det engelske Sftrogs Historie, Grammatik og
Etymologi samt en Rakke ethnologiske Berker,
hvoraf det vigtigste er „Natural history of the
varieties of man“ (1850). Han har derhos varet
virksom som Lage, grundet det ethnografiske Mu
seum i Kryftalpaladset i Sydenham, udgiuet lohn
sons engelste Ordbog og varet med at stifte
„Philological society“ i London.
Latikieh ell. Ladikieh, se Laodikeia.
Latimer (udt. Lætimer), Hugh, engelst Refor<
mator, f. 1490, d. 1555, var ftrst en heftig Mod
stander af Reformationen, men blev efter at vare
bleven overbevist om dens Berettigelse en ivrig
Forkjamper for den. Han stilledes derfor as Kardi
nal Wolsey for den Domstol, som var sat til at
hemme Reformationsbevagelserne, men fortsatte
desuagtet sin Virksomhed og fik endog Stemningen
saaledes for sig, at han 1535 blev Biskop i Wor
cester. Ester Generalvikar Cromwells Henrettelse
blev han imidlertid opfordret til at aflagge Ed
paa de af Kongen opstillede 6 Troesartitlei, men
foretrak at opgive sit Embede og ftrte derester et
tilbagetrukket Liv. Paa Gardiners Foranledning
blev han nu fangstet og lom ftrst igjen i Frihed
ved Edvard den sjettes Tronbestigelse, da han sam
men med Cranmer og Ridley traadte i Spidsen
for Protestanterne. Efter Marias Tronbeftigelse
blev han indstevnet for Statsraadet, fangstet og
sat i Tower og endelig efter to Aars ForHb til.
ligemed Ridley d^mt til at brandes levende. Begge
dpde 16de Oktober 1555 med stort Mod og Stand-
Latour d’Auvergnc
hastighed. Latimers Skrifter, deriblandt hans
kjernefulde Prædikener, er i den senere Tid
udgivne af Corrie.
Latinere, se Latium.
Latinisere, gjøre latinsk, give latinsk Form
(f. Ex. et Navn).
Latinsk Sprog og Literatur, se Romersk
Sprog og Literatur.
Latinske Keiserdømme kaldes det af
Deltagerne i det fjerde Korstog 1204 oprettede
Keiserdømme i det østromerske Rige. En Korshær af
Venetianere og Franskmænd erobrede den 12te April
navnte Aar Konstantinopel og valgte Grev Balduin
af Flandern til Keiser. Dennes Slagt indehavde
Keiservardigheden til 1261, da det latinske Keiser
d??mme omstyrtedes af Milael Palaologus. Se
for^vrigt Art. Grafle Keiserd??mme.
Latitudinarier, et Parti inden den engelske
episkopale Kirke, opstod under
Religionsstridighederne paa Karl den førstes Tid og havde sit
Hovedsæde i Cambridge. De stræbte ved at give
Dogmerne en friere og videre Tolkning at fjerne
Tankningens Indvendinger mod Kirkelaren. De
sijelnede ogsaa til dette Maal mellem vasentlige
og uvasentlige Dogmer; til de fyrste regnede de
f. Ex. Troen vaa Gud og paa Kristus som hans
SM, til de sidste Laren om Treenigheden og om
Nadverden. Til deres mest fremragende Mcrnd
lMer Chillingworth, Cudworth, Bull, Clarke o. fl.
— Nu bruges Navnet Latiwdinarier dels om saa
danne Moralister, som opstiller mindre strenge
sadelige Principer, dels om de Theologer, som vel
i det hele og store holder sig til den orthodoxe Kirke
l??re, men ved en vis ??bestemtheo i de dogmatiske
Formler ftger at gaa af Veien for StridssvFrgsmaal.
Latium, i ældre Tider Navnet paa Roms
nærmeste Omegn mellem Apenninerne og det
Tyrrhenske Hav. Det beboedes af Latinerne,
en gammelitalisk Folkestamme, hvis Konge Latinus
ifølge Sagnet skal have modtaget den fra Troja
flygtede Æneas og givet ham sin Datter tilægte.
2Eneas’s Søn Ascanius skal have anlagt Alba
longa, Roms Moderstad. Senere var Latium delt
i 30 Smaarepubliker, som udgjorde det latinske
Forbund. 338 f. Kr. indlemmedes de i
Romerriget.
Latona, se Leto.
Latour (udt. Latur), Baillet de, en oprindelig
fra Burgund stammende Adelsfamilie, som nu er
udbredt i Vsterrige og Belgien. — Grev
Maximilian Baillet de Latour, f. 1737, d. 1806,
gik 1755 i Merrigsk Tjeneste, kjæmpede 1789—90
i Brabant og blev 1796 Chef for Arméen ved
Nedrerhin. Efter nogle uheldige Træfninger trak
han sig tilbage til Schwaben, senere til den høire
Donaubred, men indtog efter at have forstærket sin
Armé en fast Stilling ved München og forfulgte
derpaa Franskmandene paa deres Tilbagetog indtil
Rhinen. Nær Biberach blev han slaaet af Moreaus
Arrièregarde, forenede sig derpaa med Erkehertug
Karl og fik Kommandoen over Rhinarméen. Efter
Freden blev han FelttMester og Prasident i Hof
trigsraadet. — Hans Søn Grev Theodor
Baillet de Latour, f. 1780, blev 1848 Krigsminister
og dræbtes s. A. under Revolutionen i Wien af
den rasende Folkemasse.
Latour d’Auvergne (udt. Latur daavernj),
en gammel fransk Adelsslægt. — <sp>Théofile Malo
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
