Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laud, William - Laudabilis, forkortet laud. — Laudabilis præceteris, fork. laud. p. c. - Laudanum - Lauderdale, James Maitland, Greve - Laudon, Gideon Ernst, Friherre - Lauenburg. — Polaberne - Laug. — Oldermanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
l??Hll6??bill8 Laug257
sammenkaldt, Kongens Raadgiver i kirkelige Sager.
Han holdt med den største Strenghed fast ved de
gamle Skikke ved Gudstjenesten og nærmede sig i
faa Henseende den katholske Ritus. 1633 blev han
Erkebiskop i Canterbury og fik derved Midler ihænde
til med Kraft at fremme den kirkelige Reaktion. Han
søgte ogsaa at paatvinge Skotterne sin modificerede
Liturgi, men fremkaldte derved en Opstand i Skotland
og gav for en Del Anledning til Revolutionen i
England. Da Parlamentet 1640 var kommet til
Magten, blev han med Kongens øvrige Raadgivere
sat under Tiltale og kort efter kastet i Fængsel i
Tower; under Borgerkrigen blev han 1645 af
Underhuset dømt til Døden og halshugget trods
Kongens Benaadning. Han indlagde sig store
Fortjenester af Universitetsbibliotheket i Oxford.
Laudabilis, lat., „rosværdig“, forkortet laud.,
bedste Karaktér ved Examina ved det norske og
det danske Universitet. — Laudabilis
præceteris, „rosværdig fremfor de øvrige“, fork. laud.
p. c., bedste Karaktér med Udmærkelse.
Laudanum, i Farmacien et flydende
Lægemiddel af Opium og Malaga- eller Xeresvin
samt enkelte Krydderbestanddele.
Lauderdale (udt. Laaderdel), James
Maitland, Greve, engelsk Statsmand og Forfatter, f.
1759, d. 1839, blev 1780 Advokat og kort efter
Medlem af Underhuset, hvor han gjorde sig be
merket som en af Oppositionens bedste Talere.
Efterat han 1789 ved sin Faders D^d havde arvet
Grevetitelen, blev han Medlem af Overhuset og
holdt sig ogsaa her til Oppositionen. Da hans
Ven For blev Minister 1806, blev han Peer af
England, Medlem af Geheimeraadet og Storsegl??
bevarer for Skotland, men mistede disse Embeder
1807 og var derpaa igjen virksom som Opposi
tionsmand i Overhuset. Saaledes protesterede han
mod ben engelske Expedition til KjMenhavn og
senere mod Napoleons Fangenstab paa St. Helena.
I sine stdste Aar ncermede han sig mere og mere
til Toryerne. Blandt flere politiske og ftats^kono
mifie Brcchurer har han udgivet „Enquiry into
the nature and origin of public wealth“ (1804),
hvori han bekjemper Adam Smiths Theorier.
Laudon, Gideon Ernst, Friherre,
Feltherre, f. 1716, d. 1790, traadte l731 i russisk
Krigstjeneste, men tog 1742 Ansattelse i den Mer
rigfie Armé og deltog i Felttoget i Baiern og
ved Rhinen. Cfter at have kjcempet mod Preus
sen i den anden schlesiste Krig tog han sin Afsted
paa Grund af de mod ham af Frenck fremsatte
Beskyldninger, hvilke han dog beviste var usande,
og levede derpaa i trange Forhold i Wien, indtil
han blev Major i et Grcendseregiment. I Syv
aarskrigen viste han stor Dygrighed og Feltherre^
talent; under Prinsen af Hildburghausens Over
kommando deltog han i det ulykkelige Slag ved
Rosbach, men havde Aaret efter (1758) den vig
tigste Del i Olmutz’s Befrielse og blev Feltmar-
flalljjitnant. 1759 afgjorde han Seiren ved
Kunersdorf, seirede 1760 ved Landeshut, stormede
Glatz og forsagte at indtage Breslau, hvilket dog
mislykkedes. S. A. blev han stagen ved Liegnitz,
men indtog n. A. Schweidnitz ved Overrumpling.
I den baierste Arvef^lgekrig blev han Feltmarfial
og levede efter dens Slutning som Privatmand,
beskjeftiget med videnstabelige Sysler. Endnu
engang udmoerkede han sig i Krigen mod Tyrkerne,
hvilken han ved sin Optrceden gav en for ??sterrigerne
heldig Vending.
Lauenburg, et tidligere til det danske Rige
hørende HertugdMme i Nordtyskland, paa Clbens
Nordside, 21 Kv.mil stort, med 49,000 Indb., er
fladt, med frugtbar lordbund og rigt paa Skove
og IndMer. Befolkningen er af nedersachsifl
Stamme og bekjender sig til den evangelisk-luther
fle Kirke. Oprindelig beboedes Lauenburg af et
vendisk Folk, Polaberne, forn blev betvungne af de
fachsiste Hertuger, hvorefter Kristendommen md’
fartes og Landet for en stor Del befolkedes med
sachsiske Kolonister. 1180 kom Lauenburg tillige
med den sachsiske Hertugs ??vrige Lande til Grev
Bernhard af Anhalt; dennes SMnefM Johan
fik 1260 Nedrefachsen med Lauenburg, hvor hans
Slagt nu regjerede i over 400 Aar, en Tid delt
ito Limer. Da Slcrgten udd^de 1689, bemcrg’
tigede Hertug Georg Wilhelm af Brunsvig??
Luneburg-Celle sig Lauenburg og blev 1702
anerkjendt af Lauenburgerne som Landsherre. 1705
døde han uden at efterlade sig Sønner, hvorfor
hans Lande tilfaldt hans Brodersøn Kurfyrst
Georg af Hannover, den senere Konge Georg den
første af England. 1806 blev Lauenburg med de
øvrige hannoverske Lande besat af Franskmændene,
men kom 1813 efter Slaget ved Leipzig igjen til
Hannover. 1815 blev det dog overdraget til
Preussen og f. A. af denne Stat givet Danmark
i Bytte for svensk Pommern. Den formelige
Overdragelse til Danmark fandt Sted 1816.
Lauenburg beholdt sine egne Love og andre
nationale Eiendommeligheder, men det aarlige
Overskud af dets Finanser gik til den danske
Statskasse. Under de slesvig-holstenske Uroligheder
1848—50 forholdt Lauenburg sig i det hele taget
roligt. 1853 fit det en ny Forfatning for sine
Særanliggender, og ved Fællesforfatningen af
1855 fik det tre Repræsentanter i Rigsraadet. Men
1856 indgav Lauenburg en Klage over
Fællesforfatningen til den tyske Forbundsdag og gav
derved det første Stød til det tyske Forbunds
Indblanding. Fra nu af delte det Skjæbne med
Holsten, blev 1863 besat af de tyske Erekutionstropper
og ved Freden i Wien 1864 afstaaet til Østerrige
og Preussen. 1865 overlod Østerrige for 5 Mill.
Kroner sin Andel i Lauenburg til Preussen,
hvorefter Hertugdømmet kom i Personalunion med
Preussen og styredes særskilt. Siden 1876 er det
indlemmet i den preussiske Provins
Slesvig-Holsten. Det sender en Deputeret til den preussiske
Landdag og en til den tyste Rigsdag. —
Hovedstaden Lauenburg, ved Elben, har 5,000 Indb. og
livlig Handel.
Laug kaldes de Foreninger, som Handlende og
fornemmelig Haandverkere, hver i sit Fag, tidligere
dannede, og som omfattede saavel Mestere som
Svende og tildels Lærlinge. Allerede hos Romerne
begyndte Haandverkerne, især efterat de var blevne
frie Borgere, at slutte sig sammen i Foreninger
(collegia), hvilke imidlertid fordetmeste havde en
religiøs eller politisk Karaktér. Det var først i
Middelalderen, at Laugsvæsenet fik sin Betydning
ved, at dets Formaal næsten udelukkende blev
Ophjelpelse af Medlemmernes Næringsdrift og
disses fagmæssige og økonomiske Udvikling. For
at ophjelpe Handel, Haandverk og Industri
omgjerdede Fyrsterne visse Næringsveie med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
