Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laurentie, Pierre Sébastien - Laurentius den hellige - Laurentsfloden eller St. Lorentsfloden (engl. St. Lawrence). — Laurentsbugten - Laurion - Lauriston, Alexandre Jacques Bernhard Law, Marquis de - Laurkullen - Laurvig. — Laurvigs Fogderi. — Laurvigs Bad - Lausanne - Lausitz. — Øvrelausitz. — Nedrelausitz - Lauterbach, Johann Christoph - Lav. — Granlavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lllurentie
Laurentie (udt. Laarangti), Pierre Sébastien,
franss Historieskriver og Pnblicift, f. 1793, d. 1876,
blev 1818 Professor i Historie ved den polytekniske
Stole i Paris. 1822 blev han ansat ved Politi??
prafekturet og blev 1823 Generalinspekt??r for
den offentlige Undervisning, men affledigedes 1826,
fordi han i Bladet „La Quotidienne“ havde op??
traadt mod Ministeriet Villèle. Han viede sig nu
hovedsagelig til journalistisk Virksomhet??; under
lulimonarkiet maatte han forandre „La
Quotidiennes“ Titel til „Union monarchique“, og
efter 1848 udkom Bladet under Titelen „Union“.
Han har derhos udgivet ??Hertugerne af Orleans’s
Historie", ??Frankriges Historie" og ??Det romerfie
Keiserriges Historie" samt en Mamgde politiske
og filosofiske Skrifter i legitimistisk og klerikal Aand.
Laurentius den hellige, Diakon i Rom, led
under Valerianus Martyrd??den i Rom 258 ved
at brcrndes paa en Rist over en sagte Ild. Hans
Minde feires af den katholske Kirke den 10de Aug.
Laurentsfloden eller St. Lorentsfloden
(engl. St. Lawrence), Nordamerikas vandrigeste
Flod, danner AflMet for de fem kanadiske IndsMr.
Den l^berud fra Ontariosj^ens MligeEnde, gaar
mod Nordost og falder i Laurentsbugten, en fra
Atlanterhavet dybt indgaaende Bugt mellem Verne
Newfoundland og Kap Breton. Lcengden er fra
OntarioWen til Kvebek 70 Mil; regnes den brede
Munding ovenfor Ven Antikofti med, bliver den
samlede Lcrngde 150 Mil. Dens vigtigste Biflod
er Ottawa (f. d.)
Laurion, Bjergstrcrkning paa Attikas Sydspidse,
med Forbjerget Kolonnces, tidligere Sunium, var i
Oldtiden ber??mt for sine S??lvgruver. Gruberne be<
fijeftigede 20,000 Mennesker, men kom i Forfalt,
efter den peloponnesiske Krig. I den senere Tid be
gyndte et franst-italieust Selstab at bearbeide de store
Masser as Mvholdig Blyerts og Galmei, som endnu
forefandtes her, men solgte 1873 Verket til et grass
Selflab. Fabrikftaden Ergafteria med 10,000
Mennester har nu sin Tilvcerelse ved Bergverker.
Lauriston (udt. Laaristong), Alexandre Jacques
Bernard Law, Marquis de, fransk Marskal, f. 1768,
d. 1828, blev under Revolutionen Artillerioberft
og 1800 BonaparteS Adjutant. 1801 gil han i
en diplomatisk Sendelse til Danmark og over??
bragte 1802 Hoffet i London Matistkationen paa
den da afsluttede Fred. Han faldt imidlertid i
Unaade hos Bonaparte og sendtes til Piacenza
som Kommandant for ArtilleridePotet; efter Slaget
ved Aufterlitz blev han Divisionsgeneral, besatte
1805—06 Venedig og Ragusa og ledsagede 1808
Keiseren til Sp??men. 1809 oeltog han i Felt.
toget i Ungarn og bidrog ucrsentlig til Seiren ved
Wagram, blev efter Freden sendt til Wien for at
forhandle om Keiserens Giftermaal, gik 1811 som
Gesandt til Petersburg og kommanderede 1812
den franske Arriéregarde paa Tilbagetoget fra Rus
land. 1813 ftrte han det ste Armékorps, besatte
Leipzig, men blev slagen ved Katzbach og fangen
i Slaget ved Leipzig, hvorefter han forblev i
preusfist Fangenskab til efter Freden 1814. Under
de 100 Dage sluttede han sig ikke til Napoleon,
blev derfor 1815 Pair og Chef for en Gardedivision,
1820 Minister og 1821 Marflal. Paa Toget til
Sp??men 1823 lommanderede han et Reservekorps.
Laurkullen, en af Kristianiafjordens mest kjendte
og ftgte Havne, i Rygge Prestegjeld, Smaalenenes
Amt, mellem Fastlandet og Verne Kollen og Eft.
Den var tidligere befcestet, idet der 1710 opfMes
et Batteri paa Fastlandet, som laldtes Fredriks
oddes Skanse.
Laurvig, By i Jarlsberg og Laurvigs Amt,
ved Bunden af den ½ Mil lange Laurvigsfjord,
14 Mil sydvest for Kristiania, med 7,900 Indb.
Byens fornemste NcrringSveie er Skibsfart og
Handel, fornemmelig med Trcelast; derhos har den
nogen Fabritdrift. Bed Udgangen af 1880 eiede den
92 Skibe med en samlet Drcrgtlghed af 27,279 TonS
og med 876 Mands Bescrtning. Byen har en fjlgt
Badeanstalt. — Laurvigs ftrfte Anlcrg er ??be??
kjendt. I Begyndelsen af det 17de Aarh. fore
kommer Navnet (Lauffervigen), og var det da Lade<
plads under Tunsberg. Da Laurvigs Grevfkab
blev oprettet 1671, blev Byen en selvftamdig Kj??
stad. Den git dog kun smaat fremad, tildels sat
tilbage ved et Par Beliggende Ildebrande 1749
og 1792, og ved Folketcrllmgen 1801 havde den
ikke fuldt 1,900 Indb. Efter 1835 har den til
taget jevnt i Fottemcrngde og Velstand. —
Laurvigs Fogderi udgjør den sydlige Del af Jarls
berg og LauroigS Amt. — Laurvigs Bad er et
af de mest bespgte Badesteder i Norge. Allerede
1846 anlagde Doktor Sandberg her et lidet Bade
hus, som dog nogle Nar efter blev nedlagt ved
Sandbergs Fraflyttelse fra Byen. 1880 grundede
Doktor Holm det nuvcrrende Bad, efterat han
havde opdaget en ny Svovlkilde og flere Jern??
kilder. 1881 beftgtes Badet af over 300 Kur
gjester. Det har isaer vist sig virksomt mod Rheu
matisme, Halslatarrh, Skrofulose, Blodmangel og
Nerv??sitet.
Lausanne (udt. Laasann), Hovedstad i Kanton
Waadt i Schweiz, ncer Genfersj^en, 1600 Fod
over Havet, med 27,000 Indb., har en L??reanstalt
til Uddannelse af Jurister, Theologer og Lager,
et naturhistorisk og et Kunstmuseum, et stort
Hospital og soerdeles livlig Handel.
Lausitz, Navn paa to til hinanden grcrndsende
Landstrcrtninger i Mellemtyfiland, Øvrelausitz
og Nedrelausitz, som tidligere dannede selv
stcendige Markgrevstaber. Det sydligere beliggende
Vvrelausitz h^rer nu til Kongeriget Sachsen og
preussifl Schlesien; det nordligere Nedrelausitz til
den preussiske Provins Brandenburg. I den tid
ligere Middelalder stod Lausitz dels under Polens
og Whmens. dels under Markgreverne af Meitzens
Overh^ihed ; Landet beboedes af en slavisk Stamme.
I det 13de og 14de Aarh. kom det meste af Lausitz
under Markgreverne af Brandenburg; 1320 gav
Keiser Ludvig af Baiern Nedrelausitz til sin SM
Ludvig, medens Vvrelausitz underkaftede sig Kon
gen af BHmen. 1467 kom Lausitz under den un
garske Konge Mathias Corvinus og 1526 tilligemed
BMmen under Ferdinand den ftrfte af Vfterrige.
1620 besattes det i Keiserens Navn af Kurfyrsten
af Sachsen, som 1635 fit det til Len af Keiseren;
1815 deltes det mellem Preussen og Sachsen.
Lauterbach, Johann Christoph, tyss Violinist,
f. 1832, siden 1861 Koncertmefter ved det konge
lige Kapel i Dresden, er en af Nutidens mere
fremragende Virtuoser.
Lav (Lichenes), en talrig Klasse af Celleplanter
nes Familie, som dels voxer paa selve Marken i
Fjeldegne, dels danner ligesom et slorpeagtigt Over
trcrl paa Stene og Klipper og dels forekommer
259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
