Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lav. — Granlavet - Lava - Laval - Lavalder. — Kriminel Lavalder - La Valetta - Lavalette, Marie Chamans, Greve - Lavallière, Louise Françoise de Labaume Leblanc, Hertuginde - Lavangen - Lavard - Lavater, Johann Kaspar - Lavaur - Laveleye, Emile Louis Victor de - Lavement, se Klystér - Lavendel. — Den almindelige Lavendel. — Lavendelvand. — Den bredbladede Lavendel. — Lavendelolie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lava
paa gamle Træer. Nf Lavarterne kan ncrvnes
Rensdyrlavet og det islandske Lav (s. d.
Art.); Granlavet (Usnea barbata), der ifar
forekommer paa aldre Grantrceer, ser ud som en
Samling as graagrMne Traade, som hanger ned
fra Grenene. Flere af Lavarterne leverer Farve??
stoffer og bruges i Farverierne. De vigtigste af disse
er Orseille, Persio (begge rM) og Lakmus (blaat).
Lava kaldes den smeltede og glødende Masse,
som ved vulkanske Udbrud str??mmer frem af Jor
dens Indre. Den kan vare af forskjellig Sam
menfatning (man skjelner mellem Trachytlava,
Basaltlllvll og Andesitlava) og stivner ved AfkjMng
til fast Sten. Den kan undertiden antage en
blaret eller stumagtig (Pimpsten) eller ogsaa en
glasagtig Form (Obsidian).
Laval, Hovedstad i det franske Departement
Mayenne, ved Floden Mayenne, med 27,000 Indb.,
er Sade for en Biskop, har et Larerseminarium
og en DFvftummeanstalt, betydelig Handel og Indu
stri. Byen stal vare grundlagt af Karl den ftaldede.
Lavalder, lovlig Alder. — Kriminel
Lavalder, den Alder, ved hvilken det fulde kriminelle
Ansvar indrrader, i Norge ved det 15de Aar.
B^rn under 10 Aar er fuldkommen ansvarsfrie, og
mellem det 10de og 15de Nar indtrader et betyde
lig nedsat Strafansvar.
La Valetta, Hovedstad paa Malta, med 75,000
Indb., to sikre Havne og saagodtsom uindtagelige
Fastningsverker, er Hovedstationen for den engelste
Flaade : Middelhavet. Her findes et Universitet,
et Observatorium og en botanisk Have; Handelen
og Skibsfarten er sardeles livlig.
Lavalette (udt. Lavalett), Marie Chamans,
Greve, fransk Militar, f. 1769, d. 1830, ftuderede
Retsvidenskaben, indtraadte under Revolutionen i
Nationalgarden og derpaa som Frivillig i Armien
og blev efter Slaget ved Arcole ??onavartes Adju
tant. Derpaa var han med paa Toget tilsEgyp
ten, medvirkede til Begivenhederne den IBde
Brumaire og blev efter KeiserdMmets Oprettelse
GeneralPoftdlrektM. 1814 maatte han vige Plad
sen for Ferrand, men da Napoleon 1815 kom til
Frankrige og Ludvig den attende flygtede fra Paris,
mdfandt Laualette og General Sebastiani sig hos
Ferrand og fratog ham i Keiserens Navn Post
vasenets Forvaltning, en Dristighet), forn bidrog
meget til at befaste Napoleons Herred??mme paa??
ny. Efter den anden Restauration blev han for
HMorraderi d,i<mt til D^den, men reddedes af sin
Hustru og undkom til Tyskland. Hustruen fad
lange i Fangfel og blev tilsiost sindsforvirret;
Lavalette fik 1822 Tilladelse til igjen at vende til
bage til Frankrige.
Lavallière (udt. Lavaliær), Louise Françoise
de Labaume Leblanc, Hertuginde, en af Ludvig den
fjortendes Mætresser, f. 1644, d. 1710. 17 Aar
gammel vakte hun Kongens TilbMighed og fattede
selv en oprigtig Kjarlighed til ham. Hun fMe
ham 4 Bjsrn, men saa sig tilsidst fortrangt i
hans Gunst af Mad. Montespan og gil 1674 i
Karmeliterindernes Kloster i Paris. Hun angiveS
som Forfatterinde til Skriftet ??Betragtninger over
Guds Barmhjertighed" (1685).
Lavangen, Fjord i Ibestad Prestegjeld, Tromsø
Amt, 3 Mil lang.
Lavard, d. s. s. det engelske Lord, d. e. Herre, Til
navn for den danske Konge Erik Eiegods SM Knut.
Lavater, Johann Kaspar, bekjendt schweizift
Forfatter, f. 1741, d. 1801, studerede Theologi i
Zürich og viste allerede tidlig Tilb^ielighed til en
vis asketisk Mystik. 1769 blev han Diakon og 1775
Prest ved Waisenhuskirken i Zürich, 1778 Diakon
og 1786 Prest ved Peterskirken sammesteds. Han
var overordentlig agtet af sin Menighet?? og ogsaa
i videre Kredse. Ved den franske Revolutions Be
gyndelse hilste han den med Begeistring, men
Ddtes tilbage af dens senere Udsteielser. Da
Schweiz var bleven underwykt af Franfkmandene,
optraadte han med Kraft mod deres HerredMme
og blev forn mistcrnkt for at staa i hemmelig For
bmdelfe med Russerne og Bsterrigerne fangstet
1799, men gaves kort efter fri og optog igjen
sine Embedsforretninger. Da Massena iSeptbr.
s. A. igjen indtog Zürich, blev Lavater ftndt i
Siden af en fransk Grenader og d^de efter de
st??rste Lidelfer fM over et Aar derefter. Han er
bleven mest berMt ved sin Theori om Overens??
stemmelsen mellem Mennefkenes Adre og deres
Karakter, der ledede ham til at ville lase enhvers
Begavelse og GemytSbrfkaffenhed i Ansigtstrakkene
(se Fystognomik). Efterat han i flere Aar havde
beskjeftiget sig med fysiognomisse Studier, uogav
han 1775—78 sine ??Fysiognomisie Fragmenter",
som vakte uhyre Opsigt. Verket var udstyret med
en Mangde Portrater, udftrte af dygtige Kunst??
nere og Henende til at illustrere de i Texten frem
satte Satninger. Bogen fremtaldte en heftig lite
roer Polemik, hvori fornemmelig Lichtenberg af??
gjorde Udslaget med sin vittige Afhandling ??Om
Fysiognomi!, mod Fysiognomerne". Af andre
Skrifter udgav Lavater ??Schweizersange" (1767)
og ??Udsigter ind i Evigheden" (1768—73). Han
var en from og troende Mand, som bekjampede
Tidens Rationalisme, men som selv ofte gil altfor
vidt i Mystik og Svcrrmeri.
Lavaur (udt. Lavaar), By i det franske
Departement Tarn, med 8,000 Indb., Silkeindustri
og Kulgruber.
Laveleye (udt. Lav’læ), Emile Louis Victor de,
belgist polittfl og stats??konomisk Forfatter, f. 1822,
siden 1864 Professor i Liittich, har navnlig leve
ret en Rakke fremragende Afhandlinger i „Revue
des deux mondes“ og arbeidet meget for Skole??
vcrsenets UdviNing.
Lavement, se Klystér.
Lavendel (Lavandula), Planteslagt af de
Læbeblomstrenes Familie, omfatter Halvbuste med Blom
ster i tatte Ar; de bMer hjemme i Middelhavs
landene. Alle Lavendelarter har en gjennemtran??
gende og behagelig aromatisk Lugt, som skriver sig
fra deres Rigdom paa atherist Olie. — Den
almindelige Lavendel (L. Spioca ell.
augustifolia) har blaa Blomster og dyrkes ofte i Haver,
ifar som Indfatning om Blomsterbed, til langt
op i Nordland. Bladene og Blomsterne bruges
i Medicinen, som R^gelse og som Beskyttelses
midtel for TK mod Ml. Af Bladene og Blom
fterne tilberedes Lavendelvand. — Den
bredbladede Lavendel (L. latifolia), som ogsaa
hører hjemme i Sydeuropa, har en endnu
stærkere Lugt end den almindelige. Af den destilleres
i Sydfrankrige Lavendelolie, som bruges til
Parfymerier, men som i Handelen ofte forfalskes
med Terpentinolie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
