Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lavere - Lavergne, G. Léonce de - Lavet, se Kanon - Lavine, se Sneskred - Lavinium - Lavoisier, Antoine Laurent - Lavtryksmaskine, se Dampmaskine - Law, John - Lawrence (By i Massachusetts) - Lawrence (By i Kansas) - Lawrence, John Laird Mair
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lavere
Lavere, d. s. s. krydse; i figurlig Betydning,
gall forsigtig tilverks, bruge Udflugter.
Lavergne (udt. Lavernj), G. Léonce de, franfl Po
litiker og Forfatter, f. 1809. d. 1880, blev 1842 ansat i
Statsraadet og var 1846—48 Medlem af Deputert
kammeret. 1871 indvalgtes han i Nationalforsam’
lingen, hvor han ftrst h^rte til Royalisterne, men
senere narmede sig Republikanerne og dannede en
egen liden Fraktion, som 1875 gjorde Udstaget
ved Forfatningens Fastsattelse. Senere er han
bleven Senator paa Livstid. Han har i „Revue
des deux mondes“ skrevet talrige historiste og
politifie Artikler samt udgivet Skrifter om Land
brugsforholdene i England og Frankrige.
Lavet, se Kanon.
Lavine, se Sneskred.
Lavinium, By i det gamle Latium, nordvest
for Laurentum, efter Sagnet grundet af ZEneas
og opkaldt efter hans Hustru Lavinia.
Lavoisier (udt. Lavoasie), Antoine Laurent,
berMt franfl Kemiker, f. 1743, d. 1794, ftuderede
i sin Ungdom Astronomi, Kemi og Botanik og
vandt 1764 en udsat Pris for en Afhandling om
den bedste Slags Gadebelysning. Han beskjeftigede
sig som flere af Datidens Kemikere med Under-
Welser om Gasarterne og gjorde 1771 de ftrfte
Fors^g med Anvendelse af Vegten ved de kemifke
Underftgelser. Samtidig fik han en Stilling som
Generalfor??agter og fik derved Midler til at fort
satte sine kostbare Experimenter. 1776 sattes
han derhos i Spidfen for Statens Salpeter?? og
Krudtfabrikation og gjorde sig fortjent ved at paa
vise nye og letvindtere Fremgangsmaader ved Ud<
vindingen as Salpeter. 1790 blev han Medlem
af den bekjendte Kommission til Regulering af
Maal- og Vegtsystemet. 1794 stilledes han sam
men med mange andre Generalforpagtere for Retten,
dpmtes af Terroristerne tilD^den og henrettedes.
— Lavoisiers store Betydning for Kemien ligger i,
at han blev Begrunder af den nyere saakaldte
antiflogistiske Kemi (se Flogiston). Ved sine Under??
ftgelser kom han nemlig til det Resultat, at det
Brandstof, ..Flogiston", som man tidligere antog
fandtes i alle brandbare Legemer, ikke existerede;
efterat Cavendish 1774 havde opdaget Surstoffet
og Lavoisier selv havde anstilletUnderfpgelser over den
atmosfariste Lufts Sammensetning, kom han til
den Overbevisning, at Metallernes AnlKning
(Rust, Orydation) beroede ftaa Optagelse af Sur
stof. 1783 leverede han et Arbeide om Bandets
Sammenfatning. Hans Hovedverk er „Traité
élémentaire de chimie“ (2 Bd., 1789).
Lavtryksmaskine, se Dampmaskine.
Law (udt. Laa), John, berygtet Finansmand, f.
1671 i Edinburgh, d. 1729, opholdt sig en Tid i
Amsterdam for at satte sig ind i Bankvafenet og
forestog det skotske Parlament at oprette en Bank
anstalt, som skulde udgive Sedler mod Pant i
Grundeiendomme. Da Forslaget afvistes, udkastede
han Planen til en storartet Kreditanstalt. Efter
flere forgjeves Forspg paa at faa denne Plan
realiferet bl. a. ved at henvende sig til forskjellige
europaiske Hoffer, gjennemreiste han som Spiller
Frankrige, Tyfiland og Italien og vandt en stor
Formue. Frankriges stette Finansforhold i de
sidste Aar af Ludvig den fjortendes Regjering be
dagede denne Konge til at henvende sig til Law,
som lovede at dakte Statsgjelden ved Hjelp af en
Lawrence
Seddelbank. 1716 oprettede han med et Grund
fond af noget over 3 Millioner Franks en Privat
bank, som 1718 omdannedes til en Statsbank, for
hvilken han selv blev Direkt??r. Samtidig ftiftede
han et stort Aktieselfiab for Handel Paa Mississippi,
hvilket under Navn af Compagnie des Indes
sioges sammen med de aldre priviligerede Handels
selstaber og fik Statens Indtagter i Forpagtning
samt Myntregalet Paa 9 Aar. 1719 indftrte han
det i Frankrige lidet bekjendte BMspil i stor
Mllllleftot. Folket grebes nu af et formeligt
Spekulationsraseri, og Bankaktierne steg i den
Grad, at en Aktie, lydende paa 500 Livres, som
gav 12 Dividende, 1719 betaltes med 18—20,000
Livres, og de i denne korte Svindelperiode emitte??
rede Banksedler gil op til 3½ Milliard. Denne
umaadeliae Masse Papirpenge begyndte imidler
tid paa Grund af sit store Misforhold til Lan
dets exifterende Myntforraad (1,200 Mill. Livres)
at vakle enkeltes Bekymring, og stere Spekulanter
begyndte allerede i Slutningen af 1719 at fiille
sig ved Papirpengene. Dette valte Folks Mis
tanke, og Sedlerne strsmmede mb i massevis.
For at kunne mMc den Fare, som truede hans
Planer, lod Law - sig udnavne til Statsraad og
Generalkontroftr for Finanserne. Han foretog nu
en Rakke vilkaarlige Foranstaltninger for at holde
sig oppe. Aktiernes Dividende forMedes til 40 %,
de rede Penges Bardi forh^iedes og formindstedes
efter Forgodtbefindende, alt Guld og Sf<lo skulde
under Straf leveres Banken, og adelt Metal ikke
benyttes til Kar og Redskaber. Da dette ikke hjalp,
afskllffede Law udenvidere Guldmynten og ind
ssrankede Brugen af S??lvpenge, hvis Kurs meget
forhMdes. Da han endelig maatte nedsatte Sed
ternes Vardi til det halve, br^d Forbitrelsen
fts, og Law maatte gaa af som Minister. I Juli
1720 indftillede Banken sine Betalinger, dens Sed
lers Vardi faldt strar til Tiendedelen, og en Bank
akrie blev kort efter neppe betalt med en Louisdor
(15 Livres). Law overlod Staten hele sin For
mue og flygtede til Vryssel; senere gil han til
Venedig, hvor han levede i trange Kaar. Hans
Operationer bragte Frankrige i en Pengekrise, som
ruinerede en Mangde Mennesker og frembragte en
voldfom Forstyrrelse i mange Forhold.
Lawrence (udt. Laarens), By i den
nordamerikanske Stat Massachusetts, ved Floden
Merrimack, med 29,000 Indb. og betydelige Fabrikanlæg.
Lawrence, By i Kansas i de Forenede Stater,
ved Floden Kansas, med 8,500 Indb.
Lawrence, Sir John Laird Mair, engelsk
Statsmand, f. 1811, d. 1879, traadte i det ost
indiske Kompagnis Tjeneste og kom 1829 til Indien,
hvor han fra 1831 var Assistent hos Overkom
missaren i Delhi og derpaa var ansat ved Skatte??
opkravningen. Han gjorde sig i disse Sttllinger
fordelagtig bekjendt som Finansmand og Admini
strator og blev derfor 1849 efter Annexionen af
Pendsjab tilligemed sin aldre Broder Henry Med
lem af den Kommission, som skulde overtage For
valtningen og Reorganisationen af denne Provins.
Ogsaa her viste han sig dygtig og virksom og blev
derfor udnavnt til Overkommissar i Pendfjab,
hvor han under Sapoyopstanden 1857 i den Grad
formaaede at opretholde Ordenen, at han faa sig
istant, til at sende en Del af de engelske Tropper
i Pendsjab samt et starkt Korps af Sikher til
261
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
