Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leconte de Lisle, Charles Marie - Lecouvreur, Adrienne - Led. — Ledkapselen. — Ledhulen. — Ledvandet. — Falskt Led. — Ledesvamp - Leda - Leddyr - Ledeganck, Karl Ludwig - Leder, se Art. Elektricitet og Varme - Leding - Ledorme, se Orme - Ledreborg. — Ledreborg Slot - Ledru Rollin, Alexandre Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lecouvreur
Tid i de politiske Bevægelser 1848, men har senere
levet som Privatmand alene beskjeftiget med
literære Arbeider. Han udgav 1853 et Bind Digte
under Titelen „Poëmes antiques“, hvorpaa 1855
fulgte „Poëmes et poésies“ og 1862 „Les
poesies barbares“. Han kan stilles næst efter Victor
Hugo blandt de nulevende franske Digtere med
Hensyn til kraftfuldt og farverigt Sprog. Han
har ogsaa udgivet fortræffelige Oversættelser af
Homer, Hesiod, Theokrit og de Orfiske Hymner.
Lecouvreur (udt. Lokuvrør), Adrienne, fransk
Skuespillerinde, f. 1690, d. 1730, blev 1717 ansat
ved Théâtre français. Hun var den første, som
brød med den gamle Traoition ved at indføre en
mere naturlig Diktion paa Scenen istedenfor den
tidligere brugelige syngende Deklamation. Hun
er Hovedpersonen i et Drama af Scribe, som
bærer hendes Navn.
Led, en saadan Forbindelse mellem to eller
flere af Knoklerne i Dyrenes Skelet, at en mere
eller mindre fri Bevcegelse as Knokleme mod hin??
anden kan finde Sted. De Ender eller Flader,
hvormed Knoklerne ber??rer hverandre, er afrundede
og bekladie med et elastisk Lag af Brust; mellem
Ledfladernes Omkreds er udspendt en stcrrk Hinde,
som kaldes Ledkapselen og danner et afgrandset
Rum omkring Ledfladerne, Ledhulen. Dennes
Vcrgge er beklcedte med en..tynd, glat Hinde, som
afsondrer en klabrig Vadste, Ledvandet, der
tjener til at lette Bevægelsen. Til en fastere For??
bindelse af Knoklerne tjener desuden forskjellige
Sener og Baand, som for det meste ligger udenom
Ledhulen. Ledfladernes Afrundinger kan have for??
skjellig Form og vare cylindriske, ovale eller kugle??
formede; i enkelte Led har den ene Knokkel et
kugleformet Fremforing, som passer ind i en til??
svarende Fordybning Paa den anden (f. Ex. Hofte
ledet). — Falskt Led kan dannes, naar Benbrud
kun heles ufuldstoendigt og Bruofiaderne kun for<
enes ved fibr??st Bcrv. — Ledesvamp, en sad
vanlig langvarig forftbende Betcendelse i Ledene,
hvis Hinder og Baand svulmer op, medens Huden
udenpaa beholder sin naturlige Farve (derfor
Tumor albus, hvid Svulst).
Leda, i de greske Myther, den spartanske Konge
Tyndareos’s Hustru, elskedes af Zeus, som besMe
hende i Svaneskikkelse. Hun blev ved ham Moder til
Helena, efter andre Sagn ogsaa til Dioskurerne.
Leddyr (Articulata), en Række af de
hvirvelløse Dyr, udmærker sig ved, at deres for det meste
langstrakte Legeme er sammensat af Ringe eller
Led, som igjen i Regelen former sig til flere ulige
store Kropstykker (Hoved, Bryst og Bagkrop hos
Insekterne). Deres Legeme bedakkes af en haardere
eller blidere Hud, som indeholder et eget Stof,
Chitin eller Kalk; paa Indersiden af dette Hudflelet
er Mufilerne fcestede. Til Legemets Ringe er fcestet
uledede eller ledede Lemmer, som snart har Karat??
teren af Fadder, fnart af F??lehorn, Kjcrvedele eller
Vinger. Leddyrenes Nervesystem bestaar af en
sterre Nerveknude over og en anden under Sval??
get, en Ring rundt om Svalget, som forbinder
disse med hinanden, og en Roekke Nervetnuder
langs Legemets Bugside, forbundne med Nerve??
traade. Sanserne er ofte stcerkt udviklede, farlig
Synet. Blodets KredslM er mere ellir mindre
ufuldstoendigt, da et egentlig fuldstcendigt System
af Blodkar aldrig er forhaanden. Aandedrattet
Ledru Rollw
sinder enten Sted gjennem hele Legemets ytre Bedak
ning eller ogsaa gjennem sarssilte Luftaabninger,
Luftr??r eller Gjeller. Munddelene virker ved Tyg.
ningen stedse fra Siden mod hinanden; ofte er de
omdannede til Sugeorganer. De to KjM er for
det meste adskilte, dog forekommer hos nogle Arter
Hermafroditisme og en kjMsfts Forplantning.
En Forvandling sinder navnlig Sted hos Insek.
terne (s. d.) — Leddyrene udgj^r omtrent tre
Fjerdedele af det samlede Antal bekjendte Dyre
arter. Man kan dele dem i Krebsdyr (s. d.)
med flere end 4 Fodpar og to Par Følehorn,
Edderkoppe (s. d.) med 4 Fodpar og uden
egentlige Følehorn og Insekter (s. d.) med 3
Fodpar. et Par Felehorn og for det meste et eller
to Par Vinger. Hertil kommer endnu en Afdeling,
Tusindbenene (s. d.), som har et stort Antal Fad
der, men Aandedratsredskaber som hos Insekterne.
Ledeganck, Karl Ludwig, flamsk Digter, f.
1805, d. 1847, studerede Retsvidenskaben og blev
Fredsdommer i Zomergem, Medlem af Bststan??
derns Provincialraad og 1842 Provincialinspektør
for det lavere Skolevæsen i Gent. Hans popu
lcrreste Verk er ??De tre SMerstader", hvori han
besynger Byerne Gent, Brügge og Antwerpen.
Leder, se Art. Elektricitet og Varme.
Leding kaldtes i crldre Tid i Norge den Be??
folkningen paahvi-lende Pligt til at deltage i Lan??
dets Forfvar og Kongens Krigstog, og da disse
i Regelen foregik tiWs, lalotes det almindelig
at ??ro Leding". Efterat Landet var blevet delt
i Skibreder, paalaa det Beboerne indenfor hver
Skibrede, naar Kongen opbjld Leding, at m^de
frem med et bemandet Skib. Bed fuld Leding,
eller, som det ogsaa kaldtes, ??lmenning kunde
man gaa saa langt som til at uoskrive en Mand
for hver ??syvende Nase". Allerede paa Olav den
helliges Tid var det bestemt, hvor mange Skibe
hvert Fylke skulde stille ved fuld Leding; Gula
thingsloven bestemmer saaledes, at Haalogaland
skulde stille 13 Tyvesesser og 1 Tredivesesse,
NaumdMfylke 9 Tyvefesfer, de trondhjemste Fyl??
ker tilfammen 80 Tyvesesser, HMafylke 24 Fem
ogtyvefesser osv. J??lt skulde hele Landet ved fuld
Leding stille ca. 300 Skibe med 16,000, efter andre
30,000 Mand. Det opbudne Ledingsmandskab var
pligtig til at tjene ito Maaneder, og i den Tid skulde
hver Skibredes B??nder forsyne Skibet med Pro
viant og Vaaben samt et Telt og en Aare til
hver ??Hamle". Desuden skulde hver Mand have
en Bre SKy om Maaneden i LM. Til Leding
udenfor Landets Grandser opbMs kun det halve
Antal. Ledingen gik efterhaanden over til en fast
aarlig Skat, som udrededes, enten virkelige Ledings??
tropper sammenkalotes eller ikke. Ved Midten af
det 12te Aarh. forandredes Ledingspligten derhen,
at den istedenfor at rette sig efter Folketallet skulde
udredes efter Jordegods og Formue.
Ledorme, se Orme.
Ledreborg, Grevskab i Sjælland, oprettet 1746,
Dets [[** stor forbokstav etter komma, trykkfeil? **]] Hovedsæde, Ledreborg Slot, nær Leire, [[** trykt tekst har feilaktig et punktum her **]]
har storartede Parkanlæg.
Ledru Rollin (udt. Lödry Rolæng), Alexandre
Auguste, fransk Statsmand, f. 1808, d. 1874,
studerede Retsvidenskaben og blev tidlig Advokat;
som saadan vandt han Ry ved sine Forsvarstaler
for politiske Anklagede og valgtes 1844 til Medlem
af Deputeretkammeret, hvor han sluttede sig til
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
