- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
266

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ledru Rollin, Alexandre Auguste - Ledved - Lee, Robert Edmund - Lee, Samuel - Lee, Sophia. — Harriet Lee - Leech, John - Leeds - Leemans, Conradus - Leer - Leeuwarden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den republikanske Fraktion, som havde sit Organ
i Bladet „Réforme“. 1847 tog han levende Del
i de politiske Bevægelser, forhindrede 1848
under Februarrevolutionen sammen med
Lamartine Regentskabets Proklamering og bevirkede
Republikens Oprettelse. Derpaa blev han
Indenrigsminister i den provisoriske Regjering og
valgtes siden af Nationalforsamlingen til Medlem af
Femmandsraadet. Fra denne Post fjernedes han
efter Juniopstanden, men sluttede sig nu til det
demokratisk-socialistiske Parti, til hvis Ledere han
paa Grund af sin glimrende Talefærdighed snart
kom til at høre. I Decbr. fik han 370,000
Stemmer til Præsidentposten og var 1849 i den
lovgivende Forsamling de yderligstgaaende Radikales
Fører. Da hans Forslag om at erklære Toget
til Rom for et Grundlovsbrud blev forkastet,
fremkaldte han i Juni en Opstand i Paris og maatte
som Følge deraf flygte til London, hvor han
sammen med Kossuth og Mazzini dannede et
revolutionært Triumvirat. Her skrev han flere politiske
Brochurer og et Skrift „Om Englands Forfald“
(1850). Først i Keiserdømmets sidste Dage 1870
blev han amnesteret, valgtes 1871 til Deputeret
for Paris, men nedlagde sit Mandat efter
Fredsslutningen. 1874 valgtes han igjen til Medlem
af Nationalforsamlingen. — Hans største Verk
som Politiker var, at han under Revolutionen 1848
fik almindelig Stemmeret indført.

Ledved (Hylosteum), Plante af
Kaprifoliumfamilien, bliver et Par Alen høi og har dunhaarede
Blade, hvidgule Kroner og mørkrøde Bær af en Erts
Størrelse. Den forekommer i det sydlige Norge,
hvor den gaar op til omtr. 3,000 Fod over Havet.

Lee (udt. Li), Robert Edmund, en af de
amerikanske Sydstaters Generaler under Borgerkrigen,
f. 1807, d. 1870, tilhørte en engelsk Adelsslægt,
som 1650 var udvandret til Virginia. Han blev
Officér 1829, Kaptein 1838 og i Krigen med
Mexiko Stabschef hos General Wool. I denne
Krig udmærkede han sig særdeles og avancerede
til Oberstløitnant; 1852—55 var han Direktør
for Militærakademiet i Westpoint. Ved
Borgerkrigens Udbrud var han Oberst for et
Kavaleriregiment, men tog 1861 sin Afsked; allerede førend
han gjorde dette, var han bleven udnævnt til Chef
for Opstandstropperne i Virginien, sendtes samme
Aar til Sydkarolina og Georgia, men vendte
1862 tilbage til Richmond og udkastede Planen
for Felttoget mod Mac Clellan. S. A. overtog
han efter Johnston Overkommandoen over
Sydstaternes Tropper, faldt efter Jacksons Seier over
Pope ind i Maryland, men blev i Septbr. slagen
ved Antietam og nødt til at trække sig tilbage. I
Decbr. seirede han ved Frederiksburg over
Burnside og i Mai 1863 ved Chancellorsville over
Hooker, vendte sig nu mod Nord ind i
Pennsylvanien, men blev her slagen ved Gettysburg og
maatte trække sig tilbage over Potomac. I
Felttoget 1864 fik Lee ligelig Brug for sin
Feltherredygtighed; han maatte væsentlig indskrænke sig til
Forsvar og Skridt for Skridt trække sig tilbage
til Richmond, men holdt sig under de største
Besværligheder og Vanskeligheder af enhver Art i
hele 11 Maaneder, indtil han i April nødtes til
at rømme Richmond og faa Dage efter ved
Appomatox-Court-House til med Resterne af sin Hær
at ovcrgive sig til Grant. 1865 blev han
Bestyrer for en lærd Skole i Lexington, hvilken Post
han indehavde til sin Død.

Lee, Samuel, engelsk Orientalist, f. 1783, d.
1852, kom i sin Ungdom i Tømmermandslære,
men benyttede sine Fristunder til at udvide sine
Kundskaber og lærte sig paa egen Haand de
klassiske samt flere nyere Sprog. Da dette blev
bekjendt, skaffede en Rigmand ham de nødvendige
Midler til at studere, og han lagde sig nu i
Cambridge med Iver efter de orientalske Sprog. 1813
blev han her Professor i Arabisk, 1833 i Hebraisk
og fik derhos et indbringende Kanonikat i Bristol.
Han udgav en hebraisk Grammatik, som langt
overgik alle tidligere Verker i sin Slags i
England; derhos skrev han et
„Hebraisk-Khaldæisk-Engelsk Lexikon“ (1840), oversatte Hiobs Bog og
forsynede den med Kommentar samt besørgede de
engelske Bibelselskabers Udgaver af Bibelen og Dele
af denne paa Syrisk, Malajisk, Persisk, Koptisk,
Arabisk m. fl. Sprog.

Lee, Sophia, engelsk Forfatterinde, f. 1750, d.
1824, og hendes Søster, Harriet Lee, f. 1756,
d. 1851, bestyrede en Pigeskole i Bath og skrev
forskjellige Dramaer og Romaner, dels hver for
sig, dels i Fællesskab. Den mest populære af
deres Bøger er den af begge i Fællesskab
forfattede Novellesamling „Canterbury tales“ (5 Bd.,
1797—1805), som endnu læses meget.

Leech (udt. Litsj), John, engelsk
Karikaturtegner, f. 1817, d. 1864, studerede først Medicin,
men vendte sig snart udelukkende til Kunsten og
blev 1841 Medarbeider i det nystiftede
Vittighedsblad „Punch“, som har hans aandrige, men
harmløse humoristiske Tegninger at takke for en stor
Del af den Lykke, det har gjort. Desuden udgav
han flere Hefter med Tegninger under
Fællestitelen „Pictures of life and character“ (1854—69)
og illustrerede bl. a. Dickens’s Julefortællinger.

Leeds (udt. Lids), By i det engelske Grevskab
York, paa begge Sider af Floden Aire, har med
Forstæderne 295,000 Indb. og er Hovedsæde for den
engelske Uldindustri, som ikke alene drives i selve
Byen, men ogsaa i dens nærmeste Omgivelser.
Byen har derhos Englands største Garverier samt
betydelige Tobaksfabriker, Oliemøller, Glasverker
m. m. Leeds var allerede til paa Vilhelm
Erobrerens Tid og havde et befæstet Slot, hvor Richard
den anden 1399 sad som Fange. Af Karl den
anden fik Byen Privilegier, som endnu er gjeldende.

Leemans, Conradus, hollandsk Arkæolog, f.
1809, studerede i Leiden, hvor han 1835 blev
første Konservator ved Oldsagssamlingen. Denne
besørgede han ordnet og gjort tilgjængelig for
Publikum og blev 1839 dens Direktør. Han har
især gjort sig bekjendt ved sine vigtige
Publikationer af de i Muséet i Leiden opbevarede ægyptiske
Skriftverker og de sammesteds værende græske og
latinske Indskrifter, ligesom han har beskrevet
Muséets asiatiske og amerikanske Oldsager. 1859
oprettede han paa Regjeringens Foranstaltning
et ethnografisk Rigsmuséum i Leiden, hvilket han
bestyrede indtil 1877.

Leer, By i den preussiske Provins Hannover, ved
Fl. Leda, med 9,500 Indb., Skibsverfter og Handel.

Leeuwarden, Hovedstad i den hollandske
Provins Friesland, ved Floden Ee, med 28,000 Indb., et
smukt gammelt Raadhus og betydelig Handel med
Korn og Kvæg.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free