- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
274

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lelewel, Joachim - Lely, Peter, egentl. Peter van der Fals - Lemaitre, Frédéric - Lembcke, Christian Ludvig Edvard - Lemberg, polsk Levów - Lémery, Nicolas - Lemnius, Simon, egentl. Lemchen - Lemnos, nu Limno (Ø). — Limno (By) - Lemurer (Aander). — Lemuria - Lemvig - Lemæn. — Den almindelige Lemen - Len

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landsted, men hvorfra han 1833 blev udvist. Senere
levede han, beskjeftiget med videnskabelige Sysler,
i Bryssel. Han har udgivet et meget stort Antal
Skrifter om Geografiens Historie i Oldtiden og
Middelalderen samt om Polens Historie, hvilke
udmærker sig som Produkter af dyb og omfattende
Forskning.

Lely, Peter, egentl. Peter van der Fals,
hollandsk Maler, f. 1618, d. 1680, var Elev af
Grebber i Harlem og overtraf snart sin Lærer
baade som Figur- og Landskabsmaler. 1641 gik
han til England, hvor han hovedsagelig lagde sig
efter Portrætmaleriet, paavirket af Van Dycks
Arbeider. Han blev Hofmaler hos Karl den første,
traadte efter hans Død i Cromwells Tjeneste og
blev efter Restaurationen Kammerherre hos Karl
den anden. Han var heldigst i Mandsportræter;
som et af hans bedste Arbeider kan Karl den
førstes Portræt betragtes.

Lemaitre (udt. Lømætr), Frédéric, berømt
fransk Skuespiller, f. 1798, d. 1876, var en kort
Tid ansat ved Théâtre français, men spillede siden
udelukkende paa Boulevardtheatrene i Paris. Han
erhvervede sig baade i tragiske og komiske Roller
den største Berømmelse ved den kraftige
Natursandhed og Originalitet, som han forstod at lægge
i sit Spil. Han glimrede især i det romantiske
Drama, og baade Alexandre Dumas père og
Victor Hugo har skrevet Roller expres for ham.

Lembcke, Christian Ludvig Edvard, dansk
Filolog og Forfatter, f. i Kjøbenhavn 1815, blev 1833
Student og 1838 theologisk Kandidat, fungerede
1841—46 som Adjunkt ved Vordingborgs Skole
og tog 1849 filologisk Examen. 1850—64 var
han Konrektor ved den lærde Skole i Haderslev
og oprettede, da Preusserne 1864 ophævede Skolen,
med sine Kolleger „Haderslevs Læreres Skole“ i
Kjøbenhavn. Han har offentliggjort gode Udgaver
as Horats’s Oder, Breve og Satirer til
Skolebrug; derhos har han oversat Shakespeares
dramatiske Verker (1873), „Udvalgte dramatiske Digte
og Fortællinger af Byron“ (2 Bd., 1873—76),
Swinburnes „Erechtheus“ (1877) og Moores „Lalla
Rookh“ (1878). 1870 udgav han en Samling af
sine egne „Digte og Sange“, hvoriblandt der
findes mange tiltalende Sager. Han blev 1879
Æresdoktor i Filosofien ved Kjøbenhavns
Universitets Jubelfest.

Lemberg, polsk Levów, Hovedstad i det
østerrigske Kongerige Galizien, i en trang Dal, ved
Elven Peltev, har 87,000 Indb., hvoraf over
Fjerdedelen Jøder, er smukt bebygget, har et
Universitet, et romersk-katholsk og et græsk-katholsk
Seminarium, et teknisk Akademi m. fl. høiere
Dannelsesanstalter og er Sæde for 3 Erkebiskoper, en
romersk-katholsk, en græsk-uneret og en
armenisk-uneret. Industrien og Handelen er særdeles livlige.

Lémery (udt. Lem’ri), Nicolas, fransk Kemiker,
f. 1645, d. 1715, oprettede i Paris et Apothek og
holdt stærkt besøgte Forelæsninger over Kemi. 1683
maatte han som Protestant flygte til England;
herfra vendte han senere tilbage, men gik under de
Forfølgelser, som opstod ved det nantiske Edikts
Ophævelse, over til den katholske Kirke. Han skrev
foruden flere andre Afhandlinger en Haandbog i
Kemi, som for sin Tid var udmærket og i
Frankrige oplevede 13 Oplag, hvorhos den er bleven
oversat til flere andre Sprog.

Lemnius, Simon, egentl. Lemchen, tysk
satirisk Forfatter, f. mellem 1510 og 1520, d. 1550,
studerede i Ingolstadt og senere i Wittenberg, hvor
han blev en Ven af Melanchton. Her udgav
han 1538 en Samling Epigrammer, hvori han
angreb flere af Wittenbergs Indbyggere paa en
nærgaaende Maade og priste Luthers Fiende,
Erkebiskop Albrecht, som en Beskytter af Videnskaberne.
Luther udvirkede, at Bogen blev beslaglagt,
Bogtrykkeren straffet og Forfatteren relegeret fra
Universitetet. Lemnius var imidlertid reist til Basel,
hvor han paany udgav sine Epigrammer med et
Tillæg, hvori han paa den skaanselløseste Maade
angreb Luther og sine øvrige Modstandere og ikke
sparede hverken paa Skjeldsord eller Obscøniteter.
Camerarius’s Svar til ham gav Foranledningen
til en „Apologi“, hvori han forsvarede sine
Epigrammer og gjorde nye Udfald mod Luther. I
et nyt Skrift „Monachopornomachia“ skildrede han
den efter hans Udsagn almindelig raadende
Usædelighed i Wittenberg. 1540 blev han Lærer ved
Gymnasiet i Chur i Graubünden.

Lemnos, nu Limno, den største af Øerne i
den nordlige Del af det Ægæiske Hav, midt imellem
Athos og Kysten af Troas, er ca. 4 Mil lang og
paa det bredeste 2 Mil bred. Den er bjergfuld
og fattig paa Skov, men frugtbar og navnlig vel
skikket for Vindyrkning. Indbyggerne, i Antal
ca. 15,000, er mest Grækere. — Byen Limno
paa Vestkysten har 2,000 Indb.

Lemurer (lat. lemures, Enkelttal lemur), efter
de gamle Romeres Tro de afdødes Aander, som
om Natten drog omkring og foruroligede
Menneskene. For at forsone dem og bringe dem til at
lade de levende i Fred holdtes hvert Aar den 9de,
11te og 13de Mai en Fest, som kaldtes Lemuria.

Lemvig, By i Ringkjøbings Amt i Jylland,
ved en Bugt af Limfjorden, med 1,700 Indb.,
nævnes allerede 1237 som Kjøbstad.

Lemæn (Myodes), Slægt af Studsmusene, har
et forholdsvis bredt og tykt Legeme, kort Hale,
ganske smaa Øren og er haarklædte under
Fodsaalerne. Den almindelige Lemen (Myodes
lemmus
) er rødgult og sort broget; den lever paa
Høifjeldene i Norge, Sverige og Lapland og
graver sig Huler i Jorden. Med et vist Antal Aars
Mellemrum indtræder der paa disse deres
Opholdssteder en Overbefolkning, som har til Følge,
at Lemænene i store Skarer vandrer ud og søger
ned i Dalene. De søger stedse at gaa i ret Linie
og lader sig ikke ved nogen Forhindring, som kan
overvindes, bevæge til at gjøre Omveie. Hvor de
kommer frem afgnaver de Ager og Eng og kan
paa denne Maade bevirke Uaar paa vide
Strækninger. Alskens Rovdyr og Rovfugle pleier at
følge med Sværmen og fraadse i det rige Bytte.
De allerfleste Lemæn gaar tilgrunde underveis, kun
ganske enkelte vender tilbage til Fjeldene.

Len, et Jordegods, en hel Landsdel, undertiden
en Bestilling eller Rettighed, som af
Statsoverhovedet umiddelbart eller middelbart overdrages
en Person til Brug, Beherskelse eller Udøvelse,
mod at Statens Eiendomsret eller
Overherredømme gjennem Modtagelsen erkjendes og finder
sit Udtryk i Modtagerens undersaatlige
Troskabs-Pligt, som oftest i Forbindelse med andre offentlige
Forpligtelser. Lensvæsenets Oprindelse kan føres
tilbage til Karolingernes Tid i det frankiske Rige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free